Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 25. juni 2010 - Regione Puglia mod Kommissionen

(Forenede sager T-84/10 R og T-223/10 R)

(Særlige rettergangsformer - beslutning om nedsættelse af en finansiel fællesskabsstøtte - debetnota - udsættelse af gennemførelse - ej hastende karakter)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Regione Puglia (ved avocats F. Brunelli og A. Aloia)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Cattabriga og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om udsættelse af gennemførelsen af dels Kommissionens beslutning K(2009) 10350 af 22. december 2009 om nedsættelse af den støtte, som oprindeligt var tildelt fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til det operative program POR Puglia, der hørte under Mål 1 (2000-2006) i Italien, dels betalingsordren af 26. februar 2010, der er indeholdt i debetnotaen og udstedt som følge af den nævnte beslutning.

Konklusion

Sagerne T-84/10 R og T-223/10 R forenes med henblik på nærværende kendelse.

Begæringerne om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelse om sagens omkostninger udsættes.

____________