Language of document : ECLI:EU:T:2018:192





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. april 2018
Polski Koncern Naftowy Orlen mod EUIPO (Formen af en tankstation)

Sagerne T-339/15 – T-343/15

»EU-varemærker – ansøgning om tredimensionale EU-varemærker – formen af en tankstation – absolut registreringshindring – fornødent særpræg – artikel 65, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 72, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1001) – retsakter, som fuldt ud har givet sagsøgeren medhold – appelkammerets afgørelse om hjemvisning – den bindende karakter af begrundelserne for en afgørelse om hjemvisning – antagelse til realitetsbehandling – begrundelsespligt«

1.      EU-varemærker – klagesag – personer, der er berettiget til at klage og til at være part i sagen – personer, hvis påstande ikke tages til følge i en afgørelse – afgørelse, der imødekommer en indsigelse mod registrering af et varemærke, der er støttet på tilstedeværelsen af en risiko for forveksling med et ældre varemærke uden anerkendelse af, at det ældre varemærke har en høj grad af særpræg – manglende søgsmålsinteresse – afvisning

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 4)

(jf. præmis 29 og 30)

2.      EU-varemærker – klagesag – personer, der er berettiget til at klage og til at være part i sagen – personer, hvis påstande ikke tages til følge i en afgørelse – afgørelse, der hjemviser sagen til en lavere instans til fornyet behandling

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 64, stk. 2, og art. 65, stk. 4)

(jf. præmis 32)

3.      EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009) – samme rækkevidde som artikel 296 TEUF – væsentlig formforskrift

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum)

(jf. præmis 33)

4.      EU-varemærker – kontorets afgørelser – ligebehandlingsprincippet – princippet om god forvaltningsskik – kontorets tidligere afgørelsespraksis – legalitetsprincippet – krav om en streng og fuldstændig undersøgelse i hvert enkelt konkret tilfælde

(Rådets forordning nr. 207/2009)

(jf. præmis 34)

5.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – undersøgelse af registreringshindringerne i forhold til hver enkelt vare eller tjenesteydelse, som er omfattet af registreringsansøgningen – pligt til at begrunde afslaget på registreringsansøgningen – rækkevidde

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, og art. 75, første punktum)

(jf. præmis 35-39)

Angående

Fem søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelser truffet den 2. april 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sagerne R 2245/2014-5, R 2247/2014-5, R 2248/2014-5, R 2249/2014-5 og R 2250/2014-5) vedrørende ansøgninger om registrering af tredimensionale tegn, der består af formen af en tankstation, som EU-varemærker

Konklusion

1)

Sagerne T-339/15 – T-343/15 forenes med henblik på dommen.

2)

Sagerne afvises for så vidt angår de varer og tjenesteydelser, som ikke udgør en del af tankstationers almindelige vareudvalg (flybrændstof, jordoliekoks, xylener og engrossalg af brændstof).

3)

Afgørelserne truffet den 2. april 2015 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sagerne R 2245/2014-5, R 2247/2014-5, R 2248/2014-5, R 2249/2014-5 og R 2250/2014-5) annulleres for andre varer og tjenesteydelser end dem, som ikke udgør en del af tankstationers almindelige vareudvalg (flybrændstof, jordoliekoks, xylener og engrossalg af brændstof), og som er omfattet af de ansøgte varemærker.

4)

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Polski Koncern Naftowy Orlen SA’s omkostninger, idet sidstnævnte bærer en femtedel af sine egne omkostninger.