Language of document : ECLI:EU:C:2017:259





Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 4. april 2017 –
Consalvo

(Sag C-582/16)

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – enslydende præjudicielle spørgsmål – artikel 49 TEUF og 56 TEUF – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – hasardspil – nationale bestemmelser – omorganisering af koncessionssystemet gennem en synkronisering af udløbstidspunktet – nyt udbud – koncessioner med en kortere varighed end de tidligere koncessioner – vederlagsfrit at overdrage anvendelsen af egne materielle og immaterielle aktiver, som udgør nettet til forvaltning og indsamling af væddemål – restriktion – tvingende almene hensyn – proportionalitet«

1.      Præjudicielle spørgsmål – spørgsmål, der svarer til spørgsmål, der allerede er afgjort ved retspraksis – anvendelse af procesreglementets artikel 99

(Art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 99)

(jf. præmis 7 og 8)

2.      Etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, der foreskriver afholdelse af et nyt udbud af koncessioner med en kortere varighed end de tidligere tildelte koncessioner ved hjælp af en omorganisering af systemet – lovlig

(Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

(jf. præmis 11 og domskonkl. 1)

3.      Fri udveksling af tjenesteydelser – Etableringsfrihed – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, hvorefter koncessionshaveren i forbindelse med ophøret af aktiviteten som følge af udløbet af koncessionens varighed pålægges vederlagsfrit at overdrage anvendelsen af egne materielle og immaterielle aktiver, som udgør nettet til forvaltning og indsamling af væddemål – ikke tilladt – begrundelse – tvingende almene hensyn – proportionalitet – den nationale rets efterprøvelse

(Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

(jf. præmis 12 og domskonkl. 2)

Konklusion

1)

Artikel 49 TEUF og 56 TEUF samt ligebehandlingsprincippet og effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national hasardspilslovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der foreskriver afholdelse af et nyt udbud af koncessioner med en kortere varighed end de tidligere tildelte koncessioner ved hjælp af en omorganisering af systemet gennem en synkronisering af udløbstidspunktet for koncessionerne.

2)

Artikel 49 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en restriktiv national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter hasardspilskoncessionshaveren i forbindelse med ophøret af aktiviteten som følge af udløbet af koncessionens varighed pålægges vederlagsfrit at overdrage anvendelsen af egne materielle og immaterielle aktiver, som udgør nettet til forvaltning og indsamling af væddemål, såfremt denne restriktion går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, der faktisk forfølges med denne bestemmelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.