Language of document :

Rettens dom af 24. marts 2010 - 2nine mod KHIM - Pacific Sunwear of California (nollie)

(Sag T-363/08) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket nollie - det ældre nationale og internationale ordmærke NOLI - relativ registreringshindring - ingen lighed mellem varerne - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) - artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009))

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: 2nine Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor S. Palmer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Pacific Sunwear of California, Inc. (Anaheim, Californien, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. juni 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1590/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem 2nine Ltd og Pacific Sunwear of California, Inc.

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    2nine Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler de af Harmoniseringskontoret afholdte omkostninger.

____________

1 - EUT C 272 af 25.10.2008.