Language of document : ECLI:EU:T:2014:937





Rettens dom (Anden Afdeling) af 7. november 2014 – Kaatsu Japan mod KHIM (KAATSU)

(Sag T-567/12)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket KAATSU – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 – ret til forsvar – artikel 75, andet punktum, i forordning nr. 207/2009«

1.                     EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten – udelukket (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65) (jf. præmis 19)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – formål – friholdelsesbehov [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 27)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – begreb [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 28 og 29)

4.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – ordmærket KAATSU [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 35-39)

5.                     EF-varemærker – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til kontradiktion (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, andet punktum) (jf. præmis 49-51)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. oktober 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 435/2012-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet KAATSU som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Kaatsu Japan Co. Ltd betaler sagens omkostninger.