Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. november 2016 – ENEFI Energiahatekonysagi Nyrt mod Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Mureş – Rumænien)
(Sag C-212/15) 1
(Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – insolvensbehandling – forordning (EF) nr. 1346/2000 – artikel 4 – virkninger på fordringer, som ikke har været genstand for insolvensbehandlingen, i henhold til en medlemsstats lovgivning – fortabelse – fordringens karakter af skattefordring – ingen betydning – artikel 15 – begrebet »verserende retssager« – tvangsfuldbyrdelsesprocedurer – ikke omfattet)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Mureş
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ENEFI Energiahatekonysagi Nyrt
Sagsøgt: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP)
Konklusion
Artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling skal fortolkes således, at lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen er indledt – som over for en kreditor, som ikke har deltaget i den pågældende insolvensbehandling, fastsætter bestemmelser om fortabelse af rettigheden til at gøre sin fordring gældende eller udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen angående denne fordring i en anden medlemsstat – henhører under bestemmelsens anvendelsesområde.
I en situation som den i hovedsagen omhandlede er det ikke relevant ved afgørelsen af det første spørgsmål, hvorvidt den fordring, som gøres gældende ved tvangsfuldbyrdelse i en anden medlemsstat end den, hvor insolvensbehandlingen er indledt, er en skattefordring eller ej.
____________1 EUT C 262 af 10.8.2015.