Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obersten Gerichtshof (Østrig) den 5. maj 2021 – Staatlich genehmigte Gesellschaft der Autoren, Komponisten und Musikverleger regGenmbH (AKM) mod Canal+ Luxembourg Sàrl
(Sag C-290)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Obersten Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatlich genehmigte Gesellschaft der Autoren, Komponisten und Musikverleger regGenmbH (AKM)
Sagsøgt: Canal+ Luxembourg Sàrl
Procesdeltagere: Tele 5 TM-TV GmbH, Österreichische Rundfunksender GmbH & Co. KG, Seven.One Entertainment Group GmbH og ProsiebenSat 1 PULS 4 GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1. Skal artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel 1 (EFT 1993, L 248, s. 15) fortolkes således, at ikke kun radio- og tv-selskabet, men også en satellitpakkeudbyder, som medvirker til den uadskillelige og samlede udsendelse, kun foretager en udnyttelse – som eventuelt kræver samtykke – i den stat, hvor de programbærende signaler under radio- og tv-selskabets kontrol og ansvar introduceres i en ubrudt sendekæde, der fører op til satellitten og ned mod jorden, med den konsekvens, at satellitpakkeudbyderens medvirken til udsendelsen ikke kan udgøre en tilsidesættelse af ophavsrettigheder i modtagelsesstaten?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Skal begrebet »tilgængeliggørelse for almenheden« i artikel 1, stk. 2, litra a) og c), i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (EFT 1993, L 248, s. 15) og i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet 2 fortolkes således, at en satellitpakkeudbyder, der medvirker som øvrig aktør ved en tilgængeliggørelse for almenheden via satellit, og som efter sit eget valg samler flere krypterede high definition-signaler fra free- og pay-tv-programmer fra forskellige radio- og tv-selskaber til en pakke og mod et vederlag tilbyder sine kunder det således skabte selvstændige audiovisuelle produkt, skal have en særskilt tilladelse fra indehaveren af de berørte rettigheder, også hvad angår det beskyttede indhold i de free-tv-programmer, der er indeholdt i programpakken, selv om udbyderen for så vidt blot giver sine kunder adgang til værker, der alligevel allerede er frit tilgængelige for alle i sendeområdet – omend i dårligere standard-definition-kvalitet?
____________
1 EUT 1993, L 248, s. 15.
2 EUT 2001, L 167, s. 10.