Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d’appello di Firenze (Italien) den 26. marts 2024 – A.M. mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

(Sag C-226/24, Barbavi 1 )

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d’appello di Firenze

Parter i hovedsagen

Appellant: A.M.

Indstævnt: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)

Præjudicielle spørgsmål

Skal rammeaftalens § 4, stk. 1, fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national kollektiv overenskomst, der indeholder en bestemmelse såsom artikel 40 i den nationale kollektive overenskomst af 6. juli 2006 for landbrugsarbejdere, gartnere og arbejdere ved planteskoler – sådan som denne artikel er blevet fortolket af Corte di Cassazione (kassationsdomstol) med bindende virkning for den forelæggende ret – hvorefter landbrugsarbejdere med tidsbegrænset ansættelse har ret til betaling for de i arbejdsdagen faktisk udførte arbejdstimer, mens den nationale kollektive overenskomsts foregående artikel 30 foreskriver, at fastansatte landbrugsarbejdere har ret til løn med udgangspunkt i en daglig arbejdstid på 6,30 timer?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal rammeaftalens § 4, stk. 1, da fortolkes således, at ansættelsesvilkårene også omfatter beregningen af bidragene til de lovbestemte sociale sikringsordninger, som skal indbetales for landbrugsarbejdere med tidsbegrænset ansættelse inden for rammerne af en erhvervstilknyttet sikringsordning, med den konsekvens, at disse bidrag skal beregnes efter samme kriterium som for fastansatte landbrugsarbejdere og dermed på grundlag af den i den kollektive overenskomst fastsatte daglige arbejdstid, og ikke på grundlag af de faktisk udførte arbejdstimer?

____________

1     Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.