Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 12. april 2024 – Pegazus Busz Fuvarozó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága
(Sag C-262/24, Pegazus Busz)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Törvényszék
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pegazus Busz Fuvarozó Kft.
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága
Præjudicielle spørgsmål
Er skatte- og afgiftsmyndighedens praksis forenelig med momsdirektivets artikel 167, artikel 168, litra a), og artikel 178, litra a) 1 , samt med retten til en upartisk domstol, der er fastsat som et generelt retsprincip i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), sammenholdt med de grundlæggende principper proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet, hvis den indebærer, at:
a) fradragsretten nægtes en afgiftspligtig person, selv om det anerkendes, at den økonomiske transaktion, der er angivet på fakturaen, har fundet sted, med henvisning til, at det følger af de samlede omstændigheder, som anses for relevante – såsom medvirken fra underleverandører, de personlige, organisatoriske og ejerskabsmæssige forbindelser, som fremgår, den adfærd over for arbejdstagerne, som er udvist af den person, der i hovedaftalen mellem kunden og sagsøgeren er udpeget som ansvarlig for at opretholde den daglige kontakt, og det forhold, at arbejdstagernes arbejdsbetingelser blev opretholdt uændret i forhold til de efterfølgende underleverandører – at sagsøgerens adfærd er i strid med betingelserne for legitim udøvelse af retten, hvorfor det lægges til grund, at den økonomiske aktivitet er kunstig og er gennemført med det ene formål at opnå en økonomisk fordel i strid med formålet med momsreglerne, selv om de omtvistede omstændigheder nødvendigvis følger af aftalefriheden inden for privatretten samt den civile, arbejdsretlige og skatte- og afgiftsretlige lovgivning, som gælder for disse aftaler, og ikke har nogen årsagssammenhæng med den afgiftspligtige persons ret til fradrag for moms?
b) den omstændighed, at udstederen af fakturaen er i restance med betalingen af de angivne afgifter og bidragene, selv om skatte- og afgiftsmyndigheden giver vedkommende mulighed for at opdele betalingen i rater for at lovliggøre denne situation og i sidste ende inddriver det skyldige beløb ved en inddrivelsesprocedure mod underleverandøren, således at statskassen ikke lider noget tab, anses for at udgøre skatte- og afgiftsunddragelse, eller er det kun hemmeligholdelse af afgiften over for skatte- og afgiftsmyndigheden, dvs. undladelse af at angive og betale afgiften, der udgør svig?
c) skatte- og afgiftsmyndigheden med henvisning til skatte- og afgiftshemmeligheden ikke under proceduren oplyser den afgiftspligtige person om den adfærd, der formodes at udgøre skatte- og afgiftsunddragelse – dvs. karakteren af tilsidesættelsen af forpligtelsen til at betale skatter og afgifter samt bidrag – og dermed ikke identificerer den underleverandør, der er specifikt berørt af tilsidesættelsen, typen af skat eller afgift (eller bidrag) eller omfanget og varigheden af tilsidesættelsen, men blot anfører generelle henvisninger i denne henseende?
d) skatte- og afgiftsmyndigheden alene med henvisning til, at der foreligger personlige og organisatoriske forbindelser mellem den afgiftspligtige person og underleverandøren, som betingelse for udøvelsen af fradragsretten ikke blot pålægger den afgiftspligtige person en forpligtelse til kontrol (af sin underleverandørs skatte- og afgiftsgæld), som ikke påhviler vedkommende, og som vedkommende end ikke har beføjelse til at foretage, men alene på grundlag af denne omstændighed antager, at den afgiftspligtige person har kendskab til underleverandørens skatte- og afgiftsgæld, uden at gennemføre en materiel undersøgelse af de forhold, der vedrører den afgiftspligtige persons kendskab, eller af, om dette kendskab kan opnås på legitim vis (under hensyntagen til skatte- og afgiftshemmeligheden) i fysisk og logisk henseende? Er det forhold, at de personlige og organisatoriske forbindelser er blevet etableret af privatpersoner, relevant for, om dette kendskab kan anses for at være godtgjort?
e) skatte- og afgiftsmyndigheden uden at foretage en udtømmende undersøgelse af det relevante retsgrundlag fastslår, hvem den arbejdsgiver er, som arbejdstageren står i et ansættelsesforhold til, ikke på grundlag af den ansættelseskontrakt, hvorved ansættelsesforholdet etableres, identiteten af den person, som registrerer ansættelsesforholdene, eller den samstemmende erklæring fra arbejdsgiverne og arbejdstagerne – som underbygger dokumenterne – men derimod på grundlag af en modsatrettet erklæring fra to arbejdstagere (i realiteten kun én), de omstændigheder, hvorunder ansættelsesforholdene med de tidligere underleverandører blev etableret, lighederne med hensyn til arbejdsbetingelserne og den adfærd, der udvises af den første arbejdsgivers direktør, som samtidig er kontaktperson i henhold til hovedaftalen?
f) skatte- og afgiftsmyndigheden ordret anvender sine konklusioner vedrørende tidligere perioder på efterfølgende perioder uden at tage hensyn til de ændringer, der er sket i de relevante faktiske omstændigheder i hver periode, navnlig bortfaldet af de personlige og organisatoriske forbindelser, og på trods af disse faktiske ændringer ikke undersøger den virkning, de i den omhandlede periode havde på skatte- og afgiftsmyndighedens vurdering af, om der forelå et misbrug af rettigheder, om den økonomiske aktivitet var af kunstig karakter eller om der forelå svig, eller af de forhold, der vedrørte den afgiftspligtige persons kendskab i denne henseende?
Er en principiel retspraksis, hvorefter det, når det godtgøres, at der foreligger en personlig forbindelse mellem sagsøgeren og udstederne af fakturaerne, som også kan påvirke gennemførelsen af den fakturererede økonomiske transaktion, kan konkluderes uden en yderligere undersøgelse af det forhold, der vedrører den afgiftspligtige persons kendskab, at denne har kendskab til den skatte- og afgiftsunddragelse, der har fundet sted som følge af manglende betaling af en afgift, på baggrund af besvarelsen af det foregående spørgsmål i strid med de anførte bestemmelser i momsdirektivet og navnlig med retssikkerhedsprincippet?
Er skatte- og afgiftsmyndighedens ovennævnte adfærd samlet set forenelig med den denne myndigheds forpligtelse til i tilstrækkelig grad at efterprøve de objektive omstændigheder med hensyn til fradrag for moms, eller udgør den en vurdering på grundlag af formodninger og antagelser, også henset til det af Domstolen opstillede princip om, at nationale dokumentationsregler ikke må begrænse EU-rettens effektive virkning?
Er det i strid med artikel 267 TEUF, princippet om EU-rettens forrang og retten til adgang til effektiv domstolsbeskyttelse og en upartisk domstol som fastsat i chartrets artikel 47, at:
den nationale ret i sidste instans med henvisning til forskelle i de faktiske omstændigheder undlader at anvende Domstolens afgørelse med den begrundelse, at genstanden for den sag, der gav anledning til Domstolens afgørelse, er en levering af varer, mens genstanden for den sag, der er indbragt for den nationale ret i sidste instans, er en levering af tjenesteydelser, eller med den begrundelse, at den objektive omstændighed, som er blevet påberåbt i den sag, der er indbragt for den, kun er en af de objektive omstændigheder, der blev vurderet i den relevante afgørelse fra Domstolen, hvorfor det højst er en del af sidstnævnte afgørelse, der kan være relevant?
den nationale ret i sidste instans i forbindelse med en kassationssag fraviger den dom, som Domstolen afsagde i den pågældende sag efter en anmodning om præjudiciel afgørelse, og træffer en afgørelse, der er i strid med denne, uden selv at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse på trods af de forskelle med hensyn til fortolkningen af EU-retten, som fremgår af dens afgørelse?
Kan en ret i en medlemsstat, som retten i sidste instans påbyder at gentage behandlingen af sag, henset til den nødvendige respekt for de rettigheder og principper, der er nævnt i det foregående spørgsmål, samt forpligtelsen til ikke at anvende national lovgivning, som er i strid med EU-retten, i denne anden procedure fravige anvisningerne fra retten i sidste instans – uden at denne har indgivet en anmodning om præjudiciel afgørelse – hvis den anser disse for at være i strid med EU-retten, eller hvis Domstolen efter påbuddet om at gennemføre en ny procedure har truffet en afgørelse om det samme retlige spørgsmål i en sag med lignende faktiske omstændigheder, som er i strid med den retlige fortolkning, hvorpå forpligtelsen til at gentage sagen støttes, eller er det kun muligt at unddrage sig den forpligtelse, som er blevet pålagt af den nationale ret i sidste instans, og anvende Domstolens efterfølgende afgørelse, såfremt den ret, der på ny skal gennemføre proceduren, indgiver en anmodning om præjudiciel afgørelse i den nye procedure?
____________
1 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).