Language of document :

Sag anlagt den 26. september 2014 – Unichem Laboratories mod Kommissionen

(Sag T-705/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Unichem Laboratories Ltd (Mumbai, Indien) (ved solicitors S. Mobley, H. Sheraton og K. Shaw)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Sag Comp/AT. 39 612 – erindopril (Servier)) annulleres i sin helhed, og under alle omstændigheder annulleres og/eller reduceres den pålagte bøde, for så vidt som den vedrører Unichem.

Kommissionen tilpligtes at betale sine egne omkostninger og Unichems omkostninger i forbindelse med nærværende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tolv anbringender.

Sagsøgeren har med det første anbringende gjort gældende, at Kommissionen ikke har kompetence til at rette en afgørelse i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF til Unichem.

Sagsøgeren har med det andet anbringende gjort gældende, at Kommissionen ikke har anvendt det korrekte retlige kriterium om »objektiv nødvendighed« til at afgøre, hvorvidt patentforligsaftalen falder inden for området for artikel 101, stk. 1, TEUF.

Sagsøgeren har med det tredje anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved ikke at anvende retningslinjerne for gruppefritagelsesforordningen om teknologioverførsel på Unichems forlig.

Sagsøgeren har med det fjerde anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at kategorisere forliget som en overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF »ud fra formålet«.

Sagsøgeren har med det femte anbringende gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en forkert anvendelse af sit eget hævdede retlige kriterium vedrørende artikel 101, stk. 1, TEUF om »ud fra formålet« på de særlige faktiske omstændigheder, der gør sig gældende i forhold til Unichem.

Sagsøgeren har med det sjette anbringende gjort gældende, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at konkludere, at forligsaftalen resulterede i konkurrencebegrænsende virkninger.

Sagsøgeren har med det syvende anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin pligt i henhold til artikel 296 TEUF til at begrunde, hvorfor den finder, at Unichem kan holdes direkte ansvarlig for en overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF, når selskabet ikke er en potentiel konkurrent til Servier.

Sagsøgeren har med det ottende anbringende subsidiært gjort gældende, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved ikke at anerkende, at forligsaftalen opfylder fritagelseskriterierne ifølge artikel 101, stk. 3, TEUF

Sagsøgeren har med det niende anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat retten til forsvar, princippet om god forvaltningsskik og sin pligt til ikke at handle uretfærdigt for at opnå lovligt beskyttede dokumenter til brug imod Unichem.

Sagsøgeren har med det tiende anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip ved sin bødeberegning ved at behandle Unichem anderledes end Servier uden en objektiv begrundelse.

Sagsøgeren har med det ellevte anbringende gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte det almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip, sine egne retningslinjer for bøder og tidligere fastlagt praksis, da den pålagde Unichem en bøde.

Sagsøgeren har med det tolvte anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt i henhold til artikel 296 TEUF i forhold til sin bødeberegning og sin vurdering af grovheden af Unichems påståede overtrædelse.