Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. februar 2018 – »ZPT« AD mod Narodno sabranie na Republika Bulgaria, Varhoven administrativen sad og Natsionalna agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sofiyski gradski sad – Bulgarien)

(Sag C-518/16) 1

(Præjudiciel forelæggelse – statsstøtte – forordning (EF) nr. 1998/2006 – artikel 35 TEUF – de minimis-støtte i form af en skattelettelse – national lovgivning, hvorefter investering i fremstilling af produkter bestemt til eksport udelukkes fra denne skattelettelse)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: »ZPT« AD

Sagsøgte: Narodno sabranie na Republika Bulgaria, Varhoven administrativen sad og Natsionalna agentsia za prihodite

Konklusion

Gennemgangen af det tredje spørgsmåls tredje del har intet frembragt, der kan anfægte gyldigheden af artikel 1, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af […] artikel [107 TEUF og 108 TEUF] om de minimis-støtte.

Artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1998/2006 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for bestemmelser i national ret såsom de i hovedsagen omhandlede, der udelukker investering i aktiver, som anvendes til aktiviteter, der er knyttet til eksport, fra at opnå en skattelettelse, som udgør de minimis-støtte.

____________

1 EUT C 462 af 12.12.2016.