Language of document :

Sag anlagt den 21. november 2016 – Kiosked Oy mod EUIPO – VRT, NV van Publiek Recht (k)

(Sag T-824/16)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Kiosked Oy Ab (Espoo, Finland) (ved advokat L. Laaksonen)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: VRT, NV van Publiek Recht (Bruxelles, Belgien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Kiosked Oy Ab

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurmærket i sort og hvid, der indeholder ordbestanddelen »K« – International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. 1 112 969

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 279/2016-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse truffet den 19. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 279/2016-4), hvorved den af VRT, NV van Publiek Recht rejste indsigelse blev taget til følge og der meddeltes afslag på registrering af international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, nr. W01112969 K (fig.) (herefter »K LOGO« for følgende tjenesteydelser i klasse 35 »reklamevirksomhed, forretningsledelse, forretningsadministration, kontoropgaver« og klasse 42 »design og udvikling af computerprogrammer«, annulleres og K LOGO tillades fremmet til registrering for ovennævnte tjenesteydelser.

Indsigeren tilpligtes at betale alle klagerens omkostninger i forbindelse med indsigelsessagen, herunder omkostninger forbundet med juridisk repræsentation, i henhold til den omkostningsspecifikation, der vil blive fremlagt af klageren inden for den i EU-varemærkeforordningens artikel 85 anførte frist, eller ‒ i fald en sådan specifikation ikke fremlægges ‒ i henhold til den relevante lovgivning.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

____________