RETTENS DOM (Anden Afdeling)
af 13. juli 2018 (*)
»EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket Pallas Halloumi – det ældre certificeringsordmærke i Det Forenede Kongerige HALLOUMI – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]«
I sag T-825/16,
Republikken Cypern ved S. Malynicz, QC, og solicitor V. Marsland,
sagsøger,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved D. Gája, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten,
Papouis Dairies Ltd, Nicosia (Cypern), ved avocat N. Korogiannakis,
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 22. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2065/2014-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Republikken Cypern og Papouis Dairies,
har
RETTEN (Anden Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, M. Prek, og dommerne F. Schalin (refererende dommer) og M.J. Costeira,
justitssekretær: fuldmægtig X. Lopez Bancalari,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 24. november 2016,
under henvisning til svarskriftet fra EUIPO, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 15. februar 2017,
under henvisning til intervenientens svarskrift, som blev indleveret til Rettens Justitskontor den 10. marts 2017,
under henvisning til foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse af 14. juli og 25. september 2017,
under henvisning til afgørelsen af 15. oktober 2017, hvorved sagerne T-825/16 og T-847/16 blev forenet med henblik på den mundtlige forhandling,
efter retsmødet den 5. februar 2018,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Den 12. september 2012 indgav intervenienten, Papouis Dairies Ltd, der agerede under et tidligere firmanavn – nemlig Halloumis POC Farmers Milk Industry Ltd eller Halloumis – en ansøgning om registrering af et EU-varemærke til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1), med senere ændringer (erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1)).
2 Det ansøgte varemærke er det figurtegn med farveangivelserne »gul, rød, blå, hvid og grå«, der er gengivet nedenfor:
3 De varer, som varemærkesansøgningen vedrører, henhører under klasse 29 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer efter den begrænsning, som blev meddelt EUIPO ved skrivelse af 11. oktober 2016, og som blev accepteret af sidstnævnte, til følgende beskrivelse: »ost fremstillet af komælk og/eller fåremælk og/eller gedemælk (af enhver mælkeandel og -kombination), osteløbe«.
4 EU-varemærkeansøgningen blev offentliggjort i EU-Varemærketidende nr. 190/2012 af 4. oktober 2012.
5 Den 3. januar 2013 rejste sagsøgeren, Republikken Cypern, indsigelse i henhold til artikel 41 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 46 i forordning 2017/1001) mod registreringen af det ansøgte varemærke for de i præmis 3 ovenfor nævnte varer.
6 Indsigelsen var bl.a. støttet på det ældre certificeringsordmærke i Det Forenede Kongerige HALLOUMI, der blev registreret den 22. februar 2002 under nr. 14511888 (herefter »det ældre varemærke«) for varer i klasse 29, som svarer til følgende beskrivelse: »ost fremstillet af fåremælk og/eller gedemælk, ost fremstillet af blandinger af komælk, idet alle disse varer henhører i klasse 29«.
7 Indsigelsen var ligeledes støttet på de ældre cypriotiske certificeringsordmærker XAΛΛOYMI og HALLOUMI, der er registreret under henholdsvis nr. 36675 og nr. 36766. Disse varemærker fandtes imidlertid såvel ved indsigelsesafdelingen som ved appelkammeret at mangle retsgrundlag, og Republikken Cypern påberåbte sig dem ikke længere til støtte for indsigelsen, hvilket af appelkammeret blev fortolket som et afkald. Disse varemærker er ikke taget i betragtning i den foreliggende sag, og Republikken Cypern har i stævningen i øvrigt bekræftet, at den har ophørt med at påberåbe sig dem i nærværende sag.
8 Til støtte for indsigelsen anførtes de grunde, der nævnes i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), henholdsvis artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001].
9 Den 7. juli 2014 forkastede indsigelsesafdelingen indsigelsen og pålagde Republikken Cypern at betale sagsomkostningerne.
10 Den 8. august 2014 indgav Republikken Cypern en klage til EUIPO i henhold til artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 66-71 i forordning 2017/1001) over indsigelsesafdelingens afgørelse.
11 Ved afgørelse af 22. september 2016 (herefter »den anfægtede afgørelse«) gav Fjerde Appelkammer ved EUIPO afslag på klagen og pålagde Republikken Cypern at betale omkostningerne i forbindelse med indsigelsessagen og klagesagen.
12 Appelkammeret anførte indledningsvis, at betingelsen i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om, at der skal være lighed mellem de omtvistede tegn, til trods for at det ældre varemærke var et nationalt certificeringsmærke, skulle være opfyldt for så vidt angik alle de ældre varemærker som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 2, i forordning 2017/1001).
13 Appelkammeret fandt endvidere, at der i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009’s forstand ikke forelå nogen risiko for forveksling mellem det ældre varemærke og det ansøgte varemærke. Appelkammeret fandt, at ordet »halloumi« havde en svag grad af fornødent særpræg i sig selv, idet det først anførte, at Retten i dom af 7. oktober 2015, Cypern mod KHIM (XAΛΛOYMI og HALLOUMI) (T-292/14 og T-293/14, EU:T:2015:752), fastslog, at udtrykket for den cypriotiske kundekreds betegnede en særlig form for ost, der fremstilles på Cypern, og fandt derefter, at denne konklusion skulle udvides til også at omfatte kundekredsen i Det Forenede Kongerige, som er relevant her. Det omtalte ord er ældre end alle de omhandlede varemærker, og det er som sådant i forhold til den relevante kundekreds beskrivende for varens egenskaber og sammensætning og henviser ikke til brugeren af det ældre varemærkes eventuelle tilhørsforhold til en gruppe af licensindehavere, der har tilladelse til at bruge ordet.
14 Hvad angår spørgsmålet om ligheden mellem de omtvistede tegn, fandt appelkammeret, at der, idet den dominerende bestanddel i det ansøgte varemærke var ordet »pallas«, kun forelå en svag grad af visuel lighed, en gennemsnitlig grad af fonetisk lighed og ingen relevant begrebsmæssig lighed. For så vidt angår helhedsvurderingen af risikoen for forveksling fandt appelkammeret, at Republikken Cypern ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for det ældre varemærkes høje grad af særpræg, eller at sidstnævnte af kundekredsen i Det Forenede Kongerige omfattedes som en henvisning til nogen som helst form for certificering. Henset til appelkammerets vurdering af det ældre varemærkes iboende særpræg fandt det, at forskellene imellem dette og den dominerende bestanddel i det ansøgte varemærke, i det foreliggende tilfælde ordet »pallas«, var tilstrækkelige til, at der ikke forelå risiko for forveksling.
15 Endelig fandt appelkammeret, at betingelserne for anvendelsen af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 ikke var opfyldt. Republikken Cypern havde ikke godtgjort, at det ældre varemærke havde renommé. Hvorvidt dette renommé blev krænket, kunne desuden ikke vurderes i forhold til de regler, der følger af certificeringsordningen, men – inden for rammerne af forordning nr. 207/2009 – alene i forhold til den relevante kundekreds’ opfattelse af varerne.
Parternes påstande
16 Republikken Cypern har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
17 EUIPO og intervenienten har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse i det hele.
– Republikken Cypern tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
Om formaliteten
18 I henhold til artikel 177, stk. 2, i Rettens procesreglement gælder, at såfremt sagsøgeren ikke var den eneste part i sagen for appelkammeret, skal stævningen ligeledes indeholde navnene på samtlige parter i denne sag og de adresser, som disse havde angivet med henblik på tilstillelse af meddelelser.
19 I den foreliggende sag har Republikken Cypern ved en fejltagelse angivet Pancyprian Organisation of Cattle Farmers (POCF) Ltd som indehaveren af varemærket Pallas Halloumi og som den anden part i sagen for appelkammeret. En sådan fejlagtig angivelse af intervenienten i nærværende sag medfører imidlertid ikke, at sagen skal afvises, eftersom sidstnævnte indeholder oplysninger, der gør det muligt utvetydigt at identificere den anden part i sagen for appelkammeret, og Republikken Cypern efter en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse den 25. september 2017 anførte, at den ikke havde nogen indvendinger mod en ændring af den nævnte angivelse. I et sådant tilfælde skal denne anden part anses for at være intervenient, selv om dennes navn ikke oprindeligt blev nævnt i stævningen.
Det eneste anbringende om tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009
20 Republikken Cypern har til støtte for søgsmålet fremført et eneste anbringende om tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, som er delt i tre led. For det første har den foreholdt appelkammeret, at dette begik en fejl i forbindelse med vurderingen af det ældre varemærkes fornødne særpræg, navnlig derved at det med urette lagde til grund, at det nævnte varemærke havde en svag grad af iboende særpræg. For det andet er Republikken Cypern af den opfattelse, at appelkammeret fejlvurderede de visuelle og begrebsmæssige ligheder mellem de omtvistede tegn. For det tredje har den gjort gældende, at appelkammeret begik nogle fejl, idet det efter helhedsvurderingen af risikoen for forveksling konkluderede, at der ikke forelå nogen risiko for forveksling, bl.a. på grund af en fejl i forbindelse med analysen af beviserne.
21 EUIPO og intervenienten har anfægtet Republikken Cyperns argumenter.
22 Hvis indehaveren af et ældre varemærke rejser indsigelse, er det varemærke, der søges registreret ifølge artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 udelukket fra registrering, såfremt der i offentlighedens bevidsthed inden for det område, hvor det ældre mærke er beskyttet, er risiko for forveksling, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, eller varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art. Risikoen for forveksling indbefatter risikoen for, at der antages at være en forbindelse med det ældre varemærke. I henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EU) 2017/1001] forstås desuden ved ældre varemærker, varemærker, som er registreret i en medlemsstat, hvis ansøgningsdato ligger før datoen for EU-varemærkeansøgningen.
23 Ifølge fast retspraksis udgør risikoen for, at det i kundekredsen kan antages, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra den samme virksomhed eller i givet fald fra økonomisk sammenhørende virksomheder, en risiko for forveksling. Ifølge samme retspraksis skal der foretages en helhedsvurdering af risikoen for forveksling i henhold til den opfattelse, som den relevante kundekreds har af de pågældende varemærker og de omhandlede varer eller tjenesteydelser, under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfælde, især den indbyrdes afhængighed mellem ligheden mellem tegnene og ligheden mellem de pågældende varer eller tjenesteydelser (jf. dom af 9.7.2003, Laboratorios RTB mod KHIM – Giorgio Beverly Hills (GIORGIO BEVERLY HILLS), T-162/01, EU:T:2003:199, præmis 30-33 og den deri nævnte retspraksis).
Om den relevante kundekreds
24 Det fremgår af retspraksis, at risikoen for forveksling som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 mellem to omtvistede varemærker ikke bør vurderes på grundlag af en abstrakt sammenligning af de omtvistede tegn og de af disse omfattede varer eller tjenesteydelser. Vurderingen af denne risiko bør snarere foretages på grundlag af den opfattelse, som den relevante kundekreds har af de nævnte tegn, varer og tjenesteydelser (jf. dom af 2.10.2015, The Tea Board mod KHIM – Delta Lingerie (Darjeeling), T-624/13, EU:T:2015:743, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).
25 Ifølge Domstolens praksis gælder navnlig, at der i forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling skal tages hensyn til gennemsnitsforbrugeren af de pågældende varer, som er almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet. Der må også tages hensyn til, at gennemsnitsforbrugerens opmærksomhedsniveau kan variere, alt efter hvilken kategori af varer eller tjenesteydelser der er tale om (jf. dom af 13.2.2007, Mundipharma mod KHIM – Altana Pharma (RESPICUR), T-256/04, EU:T:2007:46, præmis 42 og deri nævnte retspraksis).
26 I den foreliggende sag skal appelkammerets i den anfægtede afgørelses punkt 16 indeholdte konklusioner vedrørende den relevante kundekreds i forhold til de omhandlede varer tiltrædes, for så vidt som de synes velbegrundede, når henses til oplysningerne i sagsakterne. Idet det ældre varemærke er et varemærke registreret i Det Forenede Kongerige, fremstår det således, at den relevante kundekreds, der skal tages i betragtning, er offentligheden i Det Forenede Kongerige. De foreliggende varemærker er i det væsentlige registreret for varer af samme art – i nærværende sag for ost. For så vidt angår det forhold, at der er tale om dagligdags forbrugsprodukter, skal det bemærkes, at disse er rettet til gennemsnitsforbrugeren, der anses for at være almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet (jf. i denne retning dom af 25.10.2006, Castell del Remei mod KHIM – Bodegas Roda (ODA), T-13/05, ikke trykt i Sml., EU:T:2006:335, præmis 46). I forbindelse med den analyse, der er indeholdt i afgørelsen af 7. juli 2014, fandt indsigelsesafdelingen i øvrigt, at opmærksomhedsniveauet i den nævnte kundekreds var gennemsnitligt, når den valgte denne type vare, idet denne afgørelse i lighed med dens begrundelse er en del af den sammenhæng, som den anfægtede afgørelse er truffet i, således at denne sammenhæng er kendt af Republikken Cypern og giver Retten mulighed for fuldt ud at udøve sin legalitetskontrol i forhold til bedømmelsen af risikoen for forveksling (jf. i denne retning dom af 21.11.2007, Wesergold Getränkeindustrie mod KHIM – Lidl Stiftung (VITAL & FIT), T-111/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2007:352, præmis 64). Hvad angår de omhandlede varer synes disse konklusioner, som parterne i øvrigt ikke har bestridt, at være velbegrundede.
Sammenligningen af tegnene
27 Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling for så vidt angår den visuelle, fonetiske og begrebsmæssige lighed mellem de omtvistede tegn skal være støttet på det helhedsindtryk, disse giver, idet der bl.a. skal tages hensyn til deres særprægede og dominerende bestanddele. Den opfattelse, som gennemsnitsforbrugeren har af de pågældende varer og tjenesteydelser, spiller en afgørende rolle i helhedsvurderingen af den nævnte risiko. Gennemsnitsforbrugeren opfatter normalt et varemærke som en helhed og foretager ikke en undersøgelse af dets forskellige detaljer (jf. dom af 12.6.2007, KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).
28 Vurderingen af ligheden mellem to varemærker kan ikke begrænses til, at der alene tages hensyn til én del i et sammensat varemærke, og at denne del sammenlignes med et andet mærke. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de pågældende varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed. Dette udelukker ikke, at det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante kundekreds, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele (jf. dom af 12.6.2007, KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). Det er kun, når alle andre varemærkebestanddele er uden betydning, at bedømmelsen af ligheden alene kan afhænge af den dominerende bestanddel (dom af 12.6.2007, KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 42, og af 20.9.2007, Nestlé mod KHIM, C-193/06 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2007:539, præmis 43). Dette kan navnlig være tilfældet, når denne bestanddel i sig selv kan præge det billede af dette varemærke, som den relevante kundekreds har i erindringen, således at alle varemærkets andre bestanddele er uden betydning i helhedsindtrykket af det (dom af 20.9.2007, Nestlé mod KHIM, C-193/06 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2007:539, præmis 43).
29 Det er i lyset af disse betragtninger, at det skal undersøges, om det var med rette, at appelkammeret konkluderede, at det ældre varemærke havde en svag grad af særpræg, og om det sammenlignede de omtvistede tegn på korrekt vis.
– Første led om den angiveligt fejlagtige bedømmelse af det ældre varemærkes iboende særpræg
30 Hvad i den foreliggende sag angår det ældre varemærkes iboende særpræg for så vidt angår ost, konkluderede appelkammeret som følge af den i den anfægtede afgørelses punkt 18-25 indeholdte bedømmelse i samme afgørelses punkt 26, at dette var svagt på grund af varemærkets beskrivende betydning, idet det præciseredes, at det nævnte appelkammer – i forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling – ligeledes foretog en bedømmelse af en eventuel høj grad af særpræg som følge af brug for endelig at konkludere, at en sådan ikke var godtgjort.
31 Republikken Cypern har som indledende bemærkninger anført de konsekvenser, som den har påtænkt at drage af kendetegnene ved certificeringsmærkerne i Det Forenede Kongerige, for så vidt angår sådanne varemærkers fornødne særpræg. Den har for det første gjort gældende, at nationale certificeringsmærker i henhold til artikel 1 i Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT 2008, L 299, s. 25) er tilladt i medfør af EU-retten og derfor skal have fuld virkning. Det Forenede Kongeriges lovgivning om varemærker, således som den følger af Trade Marks Act 1994 (Det Forenede Kongeriges varemærkelov fra 1994), integrerer under anvendelse af dette direktiv registreringen af disse varemærker. I henhold til sidstnævnte defineres et certificeringsmærke som en angivelse af, at de varer og tjenesteydelser, det betegner, er certificeret af varemærkets indehaver og har bestemte egenskaber. Nærmere bestemt bør certificeringsmærkernes adskillelsesfunktion udvides, for så vidt som den gør det muligt at adskille varer, der tilhører en bestemt klasse, og som overholder bestemte normer, fra varer, der tilhører en anden klasse. Det er derudover ikke nødvendigt, at kundekredsen ved, at det pågældende varemærke er et certificeringsmærke, eller at kundekredsen kender certificeringsorganet.
32 Ifølge Republikken Cypern kan certificeringsmærker, idet de i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 udgør varemærker, som er registreret i en medlemsstat, tjene som grundlag for en sag om indsigelse mod registrering af et yngre EU-varemærke.
33 Hvad angår dette klagepunkt mod den anfægtede afgørelse, har Republikken Cypern først og fremmest foreholdt appelkammeret, at det i nærværende sag anvendte Rettens ræsonnement i dom af 7. oktober 2015, XAΛΛOYMI og HALLOUMI (T-292/14 og T-293/14, EU:T:2015:752), selv om de relevante kundekredse og karakteren af de omhandlede varemærker var anderledes. Denne dom omhandlede nemlig to ansøgninger om registrering af EU-ordmærker – i det foreliggende tilfælde XAΛΛOYMI og HALLOUMI – som Republikken Cypern havde indgivet, og som der blev givet afslag på som følge af en absolut registreringshindring i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning 2017/1001] med den begrundelse, at de var beskrivende.
34 Endelig har Republikken Cypern påberåbt sig to domme afsagt i Det Forenede Kongerige af High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division (ret i første instans (England og Wales), afdelingen for handelsretlige sager mv. (patentretlige sager)), der støtter dens fortolkning af et certificeringsmærke i Det Forenede Kongeriges fornødne særpræg. De beviser, som Republikken Cypern har fremlagt, fremhæver ligeledes det ældre varemærkes fornødne særpræg og kundekredsen i Det Forenede Kongeriges opfattelse, hvorefter ordet »halloumi« adskiller en klasse af varer fra en anden klasse, hvis egenskaber – navnlig ingredienserne og oprindelsen – den nævnte kundekreds kender til.
35 EUIPO og intervenienten har anfægtet Republikken Cyperns argumenter.
36 Bedømmelsen af, om et varemærke har fornødent særpræg, er af særlig betydning, for så vidt som vurderingen af risikoen for forveksling skal foretages som en helhedsvurdering, og denne indebærer en vis indbyrdes afhængighed mellem de faktorer, der kommer i betragtning (jf. i denne retning dom af 9.7.2003, Laboratorios RTB mod KHIM – Giorgio Beverly Hills (GIORGIO BEVERLY HILLS), T-162/01, EU:T:2003:199, præmis 30-33), således at den nævnte risiko er større, jo større det ældre varemærkes adskillelsesevne er (dom af 29.9.1998, Canon, C-39/97, EU:C:1998:442, præmis 18). Således medfører en svag grad af særpræg, at en grad af lighed mellem de omtvistede tegn eller de pågældende varer og tjenesteydelser skal være større for, at det kan konkluderes, at der foreligger en risiko for forveksling. Følgelig kan den omstændighed, at appelkammeret undervurderede det ældre varemærkes fornødne særpræg, behæfte den anfægtede afgørelse med en fejl for så vidt angår vurderingen af risikoen for forveksling.
37 Når en indsigelse er støttet på tilstedeværelsen af et ældre nationalt varemærke, er undersøgelserne af dette varemærkes grad af særpræg imidlertid begrænset, eftersom disse ikke kan føre til, at det fastslås, at der foreligger en af de absolutte registreringshindringer i bl.a. artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009, nemlig at der mangler fornødent særpræg, eller at varemærket har rent beskrivende karakter. Således skal der for ikke at tilsidesætte artikel 8, stk. 1, litra b), sammenholdt med artikel 8, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 207/2009 anerkendes en vis grad af fornødent særpræg hos et nationalt varemærke, der er påberåbt til støtte for en indsigelse mod registrering af et EU-varemærke (jf. i denne retning dom af 24.5.2012, Formula One Licensing mod KHIM, C-196/11 P, EU:C:2012:314, præmis 43-47).
38 I den foreliggende sag – selv om forordning nr. 207/2009, som appelkammeret anvendte i forbindelse med, at det traf den anfægtede afgørelse, ikke indeholdt særlige bestemmelser vedrørende beskyttelsen af certificeringsmærker som sådanne, således som Retten har fastslået i sin retspraksis (dom af 7.10.2015, XAΛΛOYMI og HALLOUMI, T-292/14 og T-293/14, EU:T:2015:752, præmis 35) – indeholder forordning 2017/1001, der finder anvendelse fra den 1. oktober 2017, nu bestemmelser vedrørende EU-certificeringsmærker, som forordningen i artikel 83, stk. 1, definerer som et EU-varemærke, »der er beskrevet som sådant, når der ansøges om mærket, og mærket er egnet til at adskille varer eller tjenesteydelser, der er certificeret af varemærkeindehaveren med hensyn til materiale, metode for fremstilling af varer eller ydelse af tjenesteydelser, kvalitet, nøjagtighed eller andre egenskaber, med undtagelse af geografisk oprindelse, af varer og tjenesteydelser, der ikke er således certificeret«.
39 Registreringen af certificeringsmærker er desuden fastsat i direktiv 2008/95. Medlemsstaterne kan ligesom Det Forenede Kongerige med Trade Marks Act 1994 (Det Forenede Kongeriges varemærkelov fra 1994) tillade registrering af sådanne varemærker, der således som omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 207/2009 udgør »varemærker, som er registreret i en medlemsstat«, som kan påberåbes til støtte for en indsigelsessag, således som Republikken Cypern gjorde, da den påberåbte sig det ældre varemærke.
40 Såfremt det ældre varemærke henhører under kategorien af varemærker, der er registreret i en medlemsstat, skal det, således som EUIPO har anført, præciseres, at EU-varemærkesystemet, der følger af forordning nr. 207/2009, er selvstændigt, tilstrækkelige i sig selv, og uafhængigt i forhold til alle nationale systemer (dom af 5.12.2000, Messe München mod KHIM (electronica), T-32/00, EU:T:2000:283, præmis 47). Det synes således velbegrundet at tage hensyn til den nationale lovgivning, for så vidt som den gør det muligt at fastslå det ældre varemærkes gyldighed. Hvad imidlertid angår sidstnævntes iboende særpræg – selv om der i lyset af dom af 24. maj 2012, Formula One Licensing mod KHIM (C-196/11 P, EU:C:2012:314, præmis 47) skal tilskrives ordet »halloumi«, der er registreret som et nationalt certificeringsmærke, et vist fornødent særpræg – medfører dette ikke, at ordet i sig selv skal anses for at have fornødent særpræg i en sådan grad, at dette opnår en ubetinget beskyttelse, der gør det muligt at gøre indsigelse mod enhver registrering af yngre varemærker, der indeholder dette ord.
41 Det skal i den foreliggende sag bemærkes, at Retten to gange allerede har fastslået, at ordet »halloumi« af bl.a. den cypriotiske kundekreds blev opfattet som en betegnelse for en cypriotisk ostespecialitet (jf. i denne retning dom af 13.6.2012, Organismos Kypriakis Galaktokomikis Viomichanias mod KHIM – Garmo (HELLIM), T-534/10, EU:T:2012:292, præmis 41, og af 7.10.2015, XAΛΛOYMI og HALLOUMI, T-292/14 og T-293/14, EU:T:2015:752, præmis 20 og 21). Henset til de i nærværende sag fremlagte beviser konstaterede appelkammeret i den anfægtede afgørelse alene, at de konklusioner, som Retten nåede frem til i sine domme, kan overføres til kundekredsen i Det Forenede Kongerige.
42 Denne opfattelse skal tiltrædes. Der er nemlig intet i de beviser, som Republikken Cypern har fremlagt for appelkammeret, således som disse blev analyseret i den anfægtede afgørelses punkt 20 og 21, der modsiger denne konstatering. Disse beviser, der bl.a. består af oplysninger om salgsmængder, promoverings- og markedsføringstiltag, uddrag af kulinariske tidsskrifter eller presseartikler samt forskellige skriftlige erklæringer, vedrører »halloumi«-ost som en cypriotisk ostespecialitet, men uden at det er muligt, at knytte ordet »halloumi«, der anvendes generisk, til noget certificeringsmærke, eller en henvisning til en certificeret ost. Som appelkammeret med rette anførte i den anfægtede afgørelses punkt 25, lader det til, at dette ord, henset til disse forskellige beviser, af kundekredsen i Det Forenede Kongerige alene opfattes som navnet på en form for ost, der er fremstillet på Cypern, og at »spørgsmålet om, hvorvidt en ost kan kvalificeres som »halloumi«-ost, afhænger af dens egenskaber og sammensætning, og ikke af, om den person, der markedsfører den, tilhører en særlig gruppe af licenshavere«.
43 Således forstås ordet »halloumi« af kundekredsen i Det Forenede Kongerige umiddelbart som en beskrivelse af varens egenskaber eller oprindelse – og ikke som en angivelse af dennes certificerede kvalitet eller som en angivelse af denne kvalitet. Det skal derfor konstateres, at det ældre varemærke, der udelukkende består af ordet »halloumi«, alene har en svag grad af særpræg, for så vidt som det er beskrivende for egenskaberne ved- og oprindelsen af den vare, det betegner, og at der heller ikke synes at være ført bevis for, at der foreligger en høj grad af særpræg.
44 Republikken Cyperns argumentation om den særlige rækkevidde, der bør tilskrives det ældre varemærkes iboende særpræg, henset til at det er et certificeringsmærke, må desuden tillægges en uvirksom karakter og skal derfor forkastes.
45 Selv om det antages, at den adskillende funktion, som certificeringsmærker i Det Forenede Kongerige har, skal forstås som evnen til at adskille en klasse af varer fra en anden klasse, skal det nemlig, således som EUIPO har påpeget, bemærkes, at det, henset til de beviser som Republikken Cypern har fremlagt under sagen, ikke er godtgjort, at det ældre varemærke som certificeringsmærke i Det Forenede Kongerige skulle være egnet til at udgøre en angivelse af de pågældende varers handelsmæssige oprindelse. Et sådant bevis kræver, at der foreligger en risiko for forveksling under de særlige betingelser i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Denne konklusion, der vedrører det foreliggende tilfælde, gør det imidlertid for så vidt angår et certificeringsmærke ikke muligt at udelukke, at en kvalitetscertificering – eksempelvis af den anvendte råvare – skulle være tilstrækkelig til, at det lægges til grund, at et sådant varemærke opfylder sin funktion som oprindelsesbetegnelse, for så vidt som dette over for forbrugerne garanterer, at varerne hidrører fra én bestemt virksomhed, der består af indehaveren af det nævnte certificeringsmærke og dennes tilknyttede virksomheder, og som fører kontrol med fremstillingen af de nævnte varer og kan tillægges ansvaret for deres kvalitet (jf. analogt dom af 8.6.2017, W. F. Gözze Frottierweberei og Gözze, C-689/15, EU:C:2017:434, præmis 49 og 50).
46 Spørgsmålet, om EU-varemærkeansøgerens faktiske overholdelse af de egenskaber, som garanteres af indehaveren af det ældre certificeringsmærke, er et led i det nævnte varemærkes afgørende funktion, ligger til gengæld uden for beskyttelsesområdet for artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Som EUIPO har gjort gældende, drejer dette spørgsmål sig højst om brugen af et varemærke, for så vidt som denne kunne skade et certificeringsmærkes afgørende funktion og vildlede kundekredsen med hensyn til certificeringen af varens egenskaber.
47 I den foreliggende sag skal det ligesom i dom af 13. juni 2012, HELLIM (T-534/10, EU:T:2012:292, præmis 48-55), konstateres, at appelkammeret med rette konkluderede, at det ældre varemærke havde en svag grad af særpræg som følge af dets beskrivende betydning.
48 Følgelig må det første led forkastes som ugrundet.
– Andet led om den angiveligt fejlagtige bedømmelse af den visuelle, fonetiske og begrebsmæssige lighed mellem de omtvistede tegn
49 Med henblik på for det første at foretage sammenligningen af de omtvistede tegn på det visuelle, fonetiske og begrebsmæssige plan, er det hensigtsmæssigt indledningsvis at vende tilbage til de bestanddele, som det ansøgte varemærke består af, med henblik på at fastlægge den eller de dominerende bestanddele – under hensyntagen til de af retspraksis fastlagte retningslinjer, således som disse er anført i præmis 27 ovenfor.
50 Det skal i denne forbindelse bl.a. bemærkes, at det for så vidt angår et sammensat varemærke ikke kan udelukkes, at det helhedsindtryk, som et sådant varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante kundekreds, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele (jf. dom af 12.6.2007, KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis), og at alle de andre bestanddele er uden betydning for det helhedsindtryk, som det giver (dom af 20.9.2007, Nestlé mod KHIM, C-193/06 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2007:539, præmis 43).
51 Hvad angår fastlæggelsen af den eller de dominerende bestanddele i det ansøgte varemærke skal det bemærkes, at tegnet er sammensat af de to ord »pallas« og »halloumi«. Ordet »pallas« er skrevet i hvidt med tykke bogstaver på en oval, rød baggrund, som udgør den øverste del af det nævnte tegn. Ordet »halloumi« er for sit vedkommende ligeledes skrevet i hvidt med tykke bogstaver i en lidt mindre størrelse ligeledes på en oval, rød baggrund, der er placeret under – samtidig med at den let dækker – den ovale baggrund, der indeholder ordet »pallas«.
52 Henset til det ansøgte varemærkes grafiske form lader det til, at ordet »pallas« vil læses som det første af den relevante kundekreds. Den nævnte kundekreds lægger generelt i højere grad mærke til, hvordan et varemærke begynder, end til, hvordan det slutter (dom af 25.3.2009, L’Oréal mod KHIM – Spa Monopole (SPA THERAPY), T-109/07, EU:T:2009:81, præmis 30, og af 13.5.2015, Deutsche Post mod KHIM – PostNL Holding (TPG POST), T-102/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:279, præmis 42). Det skal således bemærkes, at denne kundekreds, som følge af ordet »pallas«’ position og placering i det ansøgte varemærke, ville være mere opmærksom på den bestanddel, der består af det nævnte ord, uanset hvilken særlig betydning det har for kundekredsen. Appelkammeret konkluderede således i den anfægtede afgørelses punkt 28 med rette, at dette ord ville opfattes som den dominerende bestanddel i det helhedsindtryk, som det ansøgte varemærke skaber.
53 Under disse omstændigheder skal appelkammerets konklusioner om. for det første, at den dominerende bestanddel i det ansøgte varemærke består af bestanddelen »pallas«, og for det andet, at bestanddelen »halloumi« spiller en sekundær rolle i forhold til den relevante kundekreds’ opfattelse af tegnet Pallas Halloumi, tiltrædes.
54 Hvad for det andet angår efterprøvelsen af ligheden mellem de omtvistede tegn, fandt appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 27-31, at der forelå en svag grad af visuel lighed, en gennemsnitlig grad af fonetisk lighed og ingen begrebsmæssig lighed. I forbindelse med denne bedømmelse tog appelkammeret hensyn til graden af særpræg og de nævnte tegns dominerende bestanddele – i det foreliggende tilfælde bestanddelen »pallas« for så vidt angik det ansøgte varemærke.
55 Republikken Cypern har i stævningen gjort gældende, at den visuelle lighed mellem de omtvistede tegn er fuldstændig, eftersom det ældre varemærke er medtaget fuldt ud som en visuel bestanddel af det ansøgte varemærke. Den har desuden foreholdt appelkammeret, at dette tog hensyn til det ansøgte varemærkes grafiske stilisering, selv om denne stilisering ikke er relevant i forbindelse med en sammenligning med et ordmærke. Appelkammeret så derudover bort fra betydningen af bestanddelen »halloumi« i det ansøgte varemærke, selv om den var placeret foran bestanddelen »pallas« i den samme farve og med samme skrifttype, således at de to bestanddele, som varemærket består af, har lige stor betydning. Efter Republikken Cyperns opfattelse er den nævnte visuelle lighed følgelig høj eller i det mindste gennemsnitlig.
56 På det begrebsmæssige plan har Republikken Cypern gentaget sin argumentation om, at kundekredsen i Det Forenede Kongerige opfatter det ældre varemærke således, at det gør det muligt at adskille varer, der tilhører en klasse, fra varer, der tilhører en anden klasse. Det ansøgte varemærke opfattes således af den relevante kundekreds som sammensat dels af ordbestanddelen »halloumi«, der frembyder en høj grad af begrebsmæssig lighed med det ældre varemærke, dels af ordbestanddelen »pallas«, der betegner den bestemte bruger, der af indehaveren af certificeringsmærket har tilladelse til at bruge dette under overholdelse af egenskaberne ved denne klasse af varer. Appelkammeret burde have taget hensyn til markedspraksis for så vidt angår certificeringsmærker, og navnlig den gængse association af et certificeringsmærke, som HALLOUMI, med andre bestanddele, som bestanddelen »pallas«, der henviser til en bestemt bruger, der har fået tildelt en brugstilladelse fra indehaveren af det nævnte varemærke.
57 EUIPO og intervenienten har anfægtet Republikken Cyperns argumenter.
58 Hvad for det første angår sammenligningen på det visuelle plan skal det bemærkes, at der intet er til hinder for, at tilstedeværelsen af en visuel lighed mellem et ordmærke og et figurmærke bliver efterprøvet, eftersom disse to typer af mærker har en grafisk ydre form, som er i stand til at fremkalde et visuelt indtryk (jf. dom af 4.5.2005, Chum mod KHIM – Star TV (STAR TV), T-359/02, EU:T:2005:156, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).
59 Som anført i præmis 51 ovenfor er det ansøgte varemærke et figurmærke, der består af ordene »pallas« og »halloumi« skrevet med tykke, hvide bogstaver. Hvert ord står skrevet inde i en oval, rød baggrund. Ordet »pallas« står på den ovale baggrund, der er placeret i den øverste del af det pågældende tegn, og med en skriftstørrelse, der er større end skriftstørrelsen for ordet »halloumi«, der selv er placeret på den nederste ovale baggrund. Det ældre varemærke består som ordmærke af ordet »halloumi«.
60 Således som anført i præmis 52 ovenfor bringes den relevante kundekreds til i højere grad at være opmærksom på bestanddelen »pallas«, der synes at være den dominerende bestanddel i det ansøgte varemærke. Således kan Republikken Cyperns argument om, at der foreligger en fuldstændig visuel lighed mellem de omtvistede tegn, som følge af at den bestanddel, der udgør det ældre varemærke, findes i sin helhed i det ansøgte varemærke, ikke tiltrædes. Henset til fast retspraksis, der fastslår nødvendigheden af en helhedsvurdering af de forskellige bestanddele, der udgør de omtvistede tegn, navnlig de dominerende og særprægede bestanddele (jf. dom af 12.6.2007, KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis), skal der nemlig foretages en visuel sammenligning under hensyntagen til den omstændighed, at bestanddelen »pallas« udgør den øverste del af tegnet, der i øvrigt er større end den anden del, der, selv om den grafisk set er placeret forrest, ikke desto mindre indtager en sekundær placering i det visuelle helhedsindtryk. Det skal således anerkendes, at der foreligger en første væsentlig forskel på det visuelle plan, idet ordet »pallas« ikke forekommer i det ældre varemærke.
61 Derudover indeholder det ansøgte varemærke figurbestanddele i form af de to røde ovaler og en særlig grafisk stilisering, der udgør en anden væsentlig forskel mellem de omtvistede tegn. Det skal således konstateres, at disse tegn alene er sammenfaldende for så vidt angår bestanddelen »halloumi«. Det skal bemærkes, at denne bestanddel som følge af skriftens størrelse og dens placering inden for det ansøgte varemærke kun ville blive tildelt en underordnet betydning af kundekredsen.
62 Appelkammeret begik således ikke en fejl, idet det i den anfægtede afgørelses punkt 29 konkluderede, at der var en svag grad af lighed mellem de omtvistede tegn på det visuelle plan.
63 Hvad for det andet angår sammenligningen på det fonetiske plan skal det bemærkes, at de omtvistede tegn alene har ordet »halloumi« til fælles, som befinder sig på en sekundær placering i det ansøgte varemærke. Der foreligger således en væsentlig forskel mellem disse tegn i betragtning af tilstedeværelsen af ordet »pallas« i det ansøgte varemærke.
64 Appelkammerets konklusion, hvorefter graden af den fonetiske lighed mellem de omtvistede tegn er gennemsnitlig, skal således tiltrædes. Derudover har parterne tilsyneladende ikke bestridt denne konklusion.
65 Hvad for det tredje angår sammenligningen på det begrebsmæssige plan skal Republikken Cyperns argument om, at appelkammeret undlod at tage hensyn til brugerne af det ældre varemærkes handelspraksis, der består i at associere ordet »halloumi« med handelsnavnet for den bruger, der har fået tilladelse til at gøre brug af det nævnte certificeringsmærke, forkastes. Som anført i præmis 42 ovenfor opfatter den relevante kundekreds nemlig ordet »halloumi« som angivelsen af en form for ost, der er fremstillet på Cypern. I modsætning til, hvad Republikken Cypern har hævdet, skal det således lægges til grund, at ordet »halloumi« har en beskrivende karakter i forhold til de omhandlede varer. Anvendelsen af ordet »halloumi« i det ansøgte varemærke udgør således ikke en væsentlig bestanddel på det begrebsmæssige plan. Det er nemlig ikke godtgjort, at kundekredsen opfatter dette ord som en henvisning til en certificeringsprocedure, som brugeren af varemærket er underlagt.
66 For så vidt som ordet »pallas« derudover ikke har nogen særlig betydning for den relevante kundekreds, og det er uafhængigt at det ældre varemærke, medfører dette, at der er en væsentlig forskel mellem de omtvistede tegn på det begrebsmæssige plan. Den relevante kundekreds vil opfatte det som en angivelse af de omhandlede varers handelsmæssige oprindelse.
67 Det fremgår således, at appelkammeret ikke begik en fejl, da det konkluderede, at der ikke var en lighed mellem de omtvistede tegn på det begrebsmæssige plan, som kunne fremkalde risiko for forveksling.
68 Heraf følger, at det andet led skal forkastes.
– Tredje led om en fejl i forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling
69 Den anfægtede afgørelse indeholder konklusionen om, at forskellene mellem de omtvistede tegn i betragtning af, at det ansøgte varemærke indeholder bestanddelen »pallas«, er tilstrækkelige til at konstatere, at der ikke foreligger risiko for forveksling, henset til det ældre varemærkes svage grad af særpræg, selv om de omtvistede varemærker betegner varer af samme art.
70 Republikken Cypern har gjort gældende, at appelkammerets vurdering af risikoen for forveksling er fejlbehæftet, for så vidt som appelkammeret udførte en fejlagtig analyse af det ældre varemærkes fornødne særpræg i forbindelse med sammenligningen af de omtvistede tegn.
71 Derudover har Republikken Cypern hævdet, at appelkammeret ikke analyserede de fremlagte beviser korrekt. For det første var det med urette, at appelkammeret fandt, at ingen af de fremlagte beviser underbyggede påstanden om, at kundekredsen opfatter ordet »halloumi« som en henvisning til en certificering. Den nationale lovgivning kræver nemlig ikke, at kundekredsen opfatter det ældre varemærke som en sådan henvisning, eller at der rent faktisk skal udstedes nogen form for certificering. Den nationale lovgivning kræver alene, at kundekredsen opfatter det pågældende tegn som en betegnelse for en klasse af varer, der har en ensartet udformning, i forhold til varer i en anden klasse.
72 Desuden kræver den nationale lovgivning heller ikke, at et varemærke bl.a. på varernes emballage skal præcisere, at det er et certificeringsmærke. Der er heller ikke noget krav for så vidt angår kundekredsens kendskab til det certificeringsorgan, der er indehaver af et sådant varemærke.
73 Endelig har Republikken Cypern hævdet, at det var med urette, at appelkammeret fandt, at retsakterne om overholdelse af certificeringsnormerne med henblik på at undgå, at deres særpræg blev svækket i kraft af brug heraf for varer, der ligger uden for deres anvendelsesområde, ikke har nogen betydning for kundekredsens opfattelse af tegnet. Den omstændighed, at de andre parter ikke har fremlagt nogen beviser, som godtgør, at tredjemænd bruger ordet »halloumi« til en anden anvendelse end at betegne varer, der overholder certificeringsnormerne, kan begrunde, at det lægges til grund, at det ældre varemærke har fornødent særpræg som certificeringsmærke i Det Forenede Kongerige.
74 EUIPO og intervenienten har anfægtet Republikken Cyperns argumenter.
75 Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling indebærer en vis indbyrdes afhængighed mellem de faktorer, der kommer i betragtning, og især ligheden mellem varemærkerne og ligheden mellem de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkerne. En svag grad af lighed mellem de af varemærkerne omfattede varer eller tjenesteydelser kan således opvejes af en høj grad af lighed mellem varemærkerne og omvendt (dom af 29.9.1998, Canon, C-39/97, EU:C:1998:442, præmis 17, og af 14.12.2006, Mast-Jägermeister mod KHIM – Licorera Zacapaneca (VENADO med ramme m.fl.), T-81/03, T-82/03 og T-103/03, EU:T:2006:397, præmis 74).
76 Som det fremgår af ottende betragtning til forordning nr. 207/2009 (nu 11. betragtning til forordning 2017/1001), afhænger bedømmelsen af risikoen for forveksling af en lang række faktorer, herunder navnlig hvor kendt varemærket er af kundekredsen på det omhandlede marked. Da der er større risiko for forveksling, jo stærkere varemærkets særpræg er, tilkommer der de varemærker, som har et stærkt særpræg, enten iboende, eller fordi de er kendt af kundekredsen, en videre beskyttelse end de varemærker, hvis særpræg er mindre (jf. analogt dom af 11.11.1997, SABEL, C-251/95, EU:C:1997:528, præmis 24, af 29.9.1998, Canon, C-39/97, EU:C:1998:442, præmis 18, og af 22.6.1999, Lloyd Schuhfabrik Meyer, C-342/97, EU:C:1999:323, præmis 20).
77 Den omstændighed, at det ældre varemærke tillægges en svag grad af særpræg, udelukker i øvrigt ikke, at det fastslås, at der er risiko for forveksling. Selv om der skal tages hensyn til det ældre varemærkes særpræg for at bedømme risikoen for forveksling, er det nemlig kun et blandt flere momenter, der skal tages i betragtning ved denne bedømmelse. Selv hvor der foreligger et ældre varemærke med en svag grad af særpræg, kan der være risiko for forveksling, bl.a. som følge af ligheden mellem tegnene og mellem de omfattede varer eller tjenesteydelser (jf. dom af 13.12.2007, Xentral mod KHIM – Pages jaunes (PAGESJAUNES.COM), T-134/06, EU:T:2007:387, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis, og af 13.4.2011, Sociedad Agricola Requingua mod KHIM – Consejo Regulador de la Denominación de Origen Toro (TORO DE PIEDRA), T-358/09, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:174, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).
78 Det skal først og fremmest bemærkes, at de omtvistede tegn anses for at have en svag grad af særpræg på det visuelle plan og en gennemsnitlig grad af særpræg på det fonetiske plan. På det begrebsmæssige plan opfatter kundekredsen ordet »halloumi« i hvert af de omtvistede tegn som en angivelse for en form for ost. Det skal i denne henseende, således som først indsigelsesafdelingen og derefter appelkammeret gjorde det, konstateres, at disse tegn alene ligner hinanden for så vidt angår den beskrivende bestanddel »halloumi«. Det fremstår derfor således, at ligheden mellem det omtvistede tegn er utilstrækkelig til at opveje forskellene imellem dem. De omtvistede tegn har derfor kun en svag grad af lighed.
79 Hvad for det andet angår det ældre varemærkes fornødne særpræg fastslås det i denne doms præmis 47 ovenfor, at dette var svagt, som følge af, at varemærket i den relevante kundekreds’ øjne havde beskrivende betydning.
80 Republikken Cyperns argument, hvorefter appelkammeret ikke tog hensyn til det ældre varemærkes særlige karakter i forbindelse med bedømmelsen af dets fornødne særpræg, kan heller ikke tiltrædes. Republikken Cypern har nemlig til støtte for dette argument påberåbt sig to domme fra den nationale retspraksis, hvoraf den udleder, at et nationalt certificeringsmærkes fornødne særpræg ligger i dets evne til af kundekredsen at blive opfattet som et varemærke, der adskiller en klasse af varer fra en anden klasse af varer (jf. præmis 34 ovenfor). Som anført i præmis 40 og 45 ovenfor synes denne opfattelse af det ældre varemærkes særpræg imidlertid ikke at være relevant, og det er i den foreliggende sag tværtimod blevet konstateret, at den relevante kundekreds ikke opfatter det nævnte varemærke som en angivelse af nogen som helst form for certificering.
81 Hvad derudover angår hensyntagen til den af Republikken Cypern påberåbte nationale retspraksis påpeges det i præmis 40 ovenfor, at EU-varemærkesystemet er et selvstændigt system, hvis anvendelse er uafhængig af alle nationale systemer. Den fortolkning af de nationale domstoles domme, som Republikken Cypern ønsker at anvende, er derfor ikke relevant i den foreliggende sag.
82 Som nævnt i præmis 77 ovenfor skal det imidlertid for det tredje bemærkes, at selv hvor der foreligger et ældre varemærke, som har en svag grad af særpræg, kan der være risiko for forveksling, bl.a. når de omhandlede varer er identiske, og de omtvistede tegn ligner hinanden.
83 Selv om de omhandlede varer i den foreliggende sag er identiske på grund af det ældre varemærkes svage grad af særpræg og dets beskrivende betydning, er den blotte omstændighed, at disse varer er identiske, og de omtvistede tegn ligner hinanden henset til tilstedeværelsen i dem begge to af det beskrivende ord »halloumi«, imidlertid ikke tilstrækkelig til at skabe en risiko for forveksling.
84 Heraf følger at appelkammeret med rette konkluderede, at der ikke foreligger risiko for forveksling.
85 Det tredje led og dermed det eneste anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 skal derfor forkastes, således at EUIPO og intervenienten frifindes i det hele.
Sagsomkostninger
86 Ifølge artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.
87 Republikken Cypern har tabt sagen og pålægges derfor at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med EUIPO’s og intervenientens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling):
1) Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.
2) Republikken Cypern betaler sagsomkostningerne.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 13. juli 2018.
Underskrifter