Sag T-825/16
Republikken Cypern
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
»EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket Pallas Halloumi – det ældre certificeringsordmærke i Det Forenede Kongerige HALLOUMI – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]«
Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 13. juli 2018
1. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier – det ældre varemærkes særpræg eller renommé – indvirkning
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]
2. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling – fastlæggelse af den relevante kundekreds – kundekredsens opmærksomhedsniveau
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]
3. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]
4. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – sameksistens af ældre varemærker – anerkendelse af en vis grad af fornødent særpræg hos et nationalt varemærke
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]
5. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figurmærket Pallas Halloumi og ordmærket HALLOUMI
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]
6. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – sammensat varemærke
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]
7. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – visuel lighed mellem et figurmærke og et ordmærke
[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]
8. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – det ældre varemærkes svage grad af særpræg – indvirkning
[Rådets forordning nr.207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]
1. Ifølge fast retspraksis udgør risikoen for, at det i kundekredsen kan antages, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra den samme virksomhed eller i givet fald fra økonomisk sammenhørende virksomheder, en risiko for forveksling. Ifølge samme retspraksis skal der foretages en helhedsvurdering af risikoen for forveksling i henhold til den opfattelse, som den relevante kundekreds har af de pågældende varemærker og de omhandlede varer eller tjenesteydelser, under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfælde, især den indbyrdes afhængighed mellem ligheden mellem tegnene og ligheden mellem de pågældende varer eller tjenesteydelser.
Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling indebærer en vis indbyrdes afhængighed mellem de faktorer, der kommer i betragtning, og især ligheden mellem varemærkerne og ligheden mellem de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkerne. En svag grad af lighed mellem de af varemærkerne omfattede varer eller tjenesteydelser kan således opvejes af en høj grad af lighed mellem varemærkerne og omvendt.
Som det fremgår af ottende betragtning til forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker (nu 11. betragtning til forordning 2017/1001), afhænger bedømmelsen af risikoen for forveksling af en lang række faktorer, herunder navnlig hvor kendt varemærket er af kundekredsen på det omhandlede marked. Eftersom der er større risiko for forveksling, jo større det ældre varemærkes adskillelsesevne er, tilkommer der følgelig i øvrigt varemærker, som har en stor adskillelsesevne enten i sig selv, eller fordi de er kendt på markedet, en videre beskyttelse end de mærker, hvis adskillelsesevne er mindre.
(jf. præmis 23, 75 og 76)
2. Risikoen for forveksling som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker mellem to omtvistede varemærker bør ikke vurderes på grundlag af en abstrakt sammenligning af de omtvistede tegn og de af disse omfattede varer eller tjenesteydelser. Vurderingen af denne risiko bør snarere foretages på grundlag af den opfattelse, som den relevante kundekreds har af de nævnte tegn, varer og tjenesteydelser.
Ifølge retspraksis gælder navnlig, at der i forbindelse med helhedsvurderingen af risikoen for forveksling skal tages hensyn til gennemsnitsforbrugeren af de pågældende varer, som er almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet. Der må også tages hensyn til, at gennemsnitsforbrugerens opmærksomhedsniveau kan variere, alt efter hvilken kategori af varer eller tjenesteydelser der er tale om.
(jf. præmis 24 og 25)
3. Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling skal for så vidt angår den visuelle, fonetiske eller begrebsmæssige lighed af de omtvistede tegn være støttet på det helhedsindtryk, disse giver, idet der bl.a. skal tages hensyn til deres særprægede og dominerende bestanddele. Den opfattelse, som gennemsnitsforbrugeren har af de pågældende varer og tjenesteydelser, spiller en afgørende rolle i helhedsvurderingen af den nævnte risiko. I denne henseende opfatter gennemsnitsforbrugeren normalt et varemærke som en helhed og undersøger ikke dets forskellige detaljer.
Vurderingen af ligheden mellem to varemærker kan ikke begrænses til, at der alene tages hensyn til én del i et sammensat varemærke, og at denne del sammenlignes med et andet mærke. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de pågældende varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de pågældende varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed, hvilket ikke udelukker, at det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante kundekreds, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele. Det er kun, når alle de andre varemærkebestanddele er uden betydning, at bedømmelsen af ligheden kan foretages alene på grundlag af den dominerende bestanddel. Dette kan navnlig være tilfældet, når denne bestanddel i sig selv kan præge det billede af dette varemærke, som den relevante kundekreds har i erindringen, således at alle varemærkets andre bestanddele er uden betydning i helhedsindtrykket af det.
(jf. præmis 27 og 28)
4. Bedømmelsen af, om et varemærke har fornødent særpræg, er af særlig betydning, for så vidt som vurderingen af risikoen for forveksling skal foretages som en helhedsvurdering, og denne indebærer en vis indbyrdes afhængighed mellem de faktorer, der kommer i betragtning, således at den nævnte risiko er større, jo større det ældre varemærkes adskillelsesevne er. Således medfører en svag grad af særpræg, at en grad af lighed mellem de omtvistede tegn eller de pågældende varer og tjenesteydelser skal være større for, at det kan konkluderes, at der foreligger en risiko for forveksling.
Når en indsigelse er støttet på tilstedeværelsen af et ældre nationalt varemærke, er undersøgelserne af dette varemærkes grad af særpræg imidlertid begrænset, eftersom disse ikke kan føre til, at det fastslås, at der foreligger en af de absolutte registreringshindringer i bl.a. artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker, nemlig at der mangler fornødent særpræg, eller at varemærket har rent beskrivende karakter. Således skal der for ikke at tilsidesætte artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 anerkendes en vis grad af særpræg hos et nationalt varemærke, der er påberåbt til støtte for en indsigelse mod registrering af et EF-varemærke.
(jf. præmis 36 og 37)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 41-43, 47, 51-53, 59-68, 83 og 84)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 50)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 58)
8. Den omstændighed, at det ældre varemærke tillægges en svag grad af særpræg, udelukker i øvrigt ikke, at det fastslås, at der er risiko for forveksling. Selv om der skal tages hensyn til det ældre varemærkes særpræg for at bedømme risikoen for forveksling, er det nemlig kun et blandt flere momenter, der skal tages i betragtning ved denne bedømmelse. Selv hvor der foreligger et ældre varemærke med en svag grad af særpræg, kan der således være risiko for forveksling, bl.a. som følge af ligheden mellem tegnene og mellem de omfattede varer eller tjenesteydelser.
(jf. præmis 77)