Sag T-555/22

Den Franske Republik

mod

Europa-Kommissionen

 Rettens dom (Sjette Afdeling) af 8. maj 2024

»Reglerne om sprog – meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af administratorer og eksperter inden for forsvarsindustri og rumfart – begrænsning af valget af sprog 2 til engelsk – forordning nr. 1 – vedtægtens artikel 1d, stk. 1, artikel 27 og artikel 28, litra f) – forskelsbehandling på grund af sprog – tjenestens interesse – proportionalitet«

Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afviklingen af en almindelig udvælgelsesprøve – sprog med henblik på deltagelse i prøverne – begrænsning af valget af det andet sprog – forskelsbehandling på grund af sprog – begrundelse, henset til tjenestens interesse – overholdelse af proportionalitetsprincippet – bevisbyrde

[Chartret om grundlæggende rettigheder, art. 21, stk. 1, og art. 22; tjenestemandsvedtægten, art. 1d, stk. 1, art. 27 og art. 28, litra f), og bilag III, art. 1, stk. 1, litra f); Rådets forordning nr. 1, art. 1]

(jf. præmis 23-29, 35-39, 65-69, 72, 88 og 89)

Resumé

I et søgsmål anlagt af Den Franske Republik, som blev støttet af tre andre medlemsstater, der indtrådte i sagen, nemlig Kongeriget Belgien, Den Hellenske Republik og Den Italienske Republik, annullerede Retten meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/400/22. Denne udvælgelsesprøve havde til formål at oprette reservelister med henblik på ansættelse af administratorer og eksperter inden for forsvarsindustri og rumfart ved Kommissionen. I anledning af dette søgsmål tog Retten for første gang stilling til lovligheden af en sprogordning for en almindelig udvælgelsesprøve, der begrænser valget af det andet sprog til den nævnte udvælgelsesprøve til et enkelt officielt EU-sprog (engelsk) og foreskriver, at alle afgørende prøver i denne udvælgelsesprøve skal foregå på dette ene sprog.

I det foreliggende tilfælde gjorde Den Franske Republik gældende, at den omhandlede meddelelse om udvælgelsesprøve tilsidesatte artikel 1d i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), sammenholdt med artikel 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder vedrørende henholdsvis princippet om ikke-forskelsbehandling og respekt af den sproglige mangfoldighed. Sagsøgeren forklarede, at henset til brugen og brugbarheden af andre officielle EU-sprog end engelsk i Kommissionen, navnlig fransk, kunne begrundelsen om nødvendigheden af, at de ansatte kunne påbegynde arbejdet umiddelbart, ikke begrunde en sådan begrænsning, eftersom denne begrænsning ikke opfyldte tjenestens reelle behov. Sagsøgeren tilføjede, at Kommissionen under alle omstændigheder ikke havde godtgjort, at denne forskelsbehandling var forholdsmæssig.

Rettens bemærkninger

Retten bemærkede indledningsvis, at begrænsningen af ansøgernes valg af andet sprog til en udvælgelsesprøve til et begrænset antal sprog, med udelukkelse af de øvrige officielle sprog, udgør en forskelsbehandling på grund af sprog, som i princippet er forbudt i henhold til vedtægtens artikel 1d, stk. 1. Visse potentielle ansøgere, der har et tilfredsstillende kendskab til mindst et af de udpegede sprog, begunstiges nemlig, for så vidt som de kan deltage i udvælgelsesprøven og således blive ansat som tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionen, mens andre ansøgere, som ikke har et sådant kendskab, udelukkes herfra.

Den vide skønsbeføjelse, som EU-institutionerne råder over for så vidt angår tilrettelæggelsen af deres tjenestegrene, hvilket ligeledes gælder Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), når sidstnævnte udøver de beføjelser, som det tillægges af de nævnte institutioner, er derfor nødvendigvis reguleret ved vedtægtens artikel 1d. Forskelsbehandling på grund af sprog, der følger af en begrænsning af sprogordningen for en udvælgelsesprøve til et begrænset antal officielle sprog, kan således kun tillades, hvis en sådan begrænsning er objektivt begrundet og står i forhold til tjenestens reelle behov. Enhver betingelse vedrørende specifikke sprogkundskaber skal i øvrigt hvile på klare, objektive og forudsigelige kriterier, der gør det muligt for ansøgerne at forstå begrundelserne for denne betingelse og for Unionens retsinstanser at kontrollere lovligheden deraf.

En forskelsbehandling på grund af sprog kan nemlig være begrundet i tjenestens interesse i at råde over tjenestemænd, der behersker det eller de sprog, der anvendes af den pågældende tjenestegren, på en sådan måde, at de kan påbegynde arbejdet umiddelbart. Det tilkommer imidlertid den institution, som begrænser sprogordningen i en udvælgelsesprocedure til et begrænset antal officielle EU-sprog, at godtgøre, at en sådan begrænsning er egnet til at opfylde de reelle behov for de hverv, som de ansatte personer skal udføre, at den er proportional i forhold til disse behov, og at den hviler på klare, objektive og forudsigelige kriterier. Retten skal for sit vedkommende foretage en konkret undersøgelse af, om denne begrænsning er objektivt begrundet og proportional, henset til de nævnte behov.

Hvad for det første angår den objektive begrundelse for den sproglige begrænsning ved tjenestens reelle behov skal en sådan begrænsning vedrøre de opgaver, som de ansatte personer vil skulle udføre. Med andre ord påhviler det Kommissionen at godtgøre, at de arbejdsopgaver, der er beskrevet i meddelelsen om udvælgelsesprøve, i sig selv kræver en beherskelse af engelsk på B2-niveau. I det foreliggende tilfælde knytter Kommissionen imidlertid ikke behovet for, at de ansatte personer behersker engelsk på B2-niveau for at kunne påbegynde arbejdet umiddelbart, til de særlige opgaver, som disse personer skal udføre, men alene til den omstændighed, at disse personer skal udføre de nævnte opgaver i tjenestegrene, hvor det nuværende personale hovedsageligt anvender engelsk til at udføre de nævnte opgaver. En sådan argumentation, der kun består i at anføre, at arbejdsopgaverne skal udføres på engelsk, fordi de allerede udføres på dette sprog, kan principielt ikke godtgøre, at den omtvistede sproglige begrænsning er egnet til at opfylde tjenestens reelle behov i forbindelse med de opgaver, som de ansatte personer skal udføre. Eksistensen af en angivelig »kendsgerning« er desuden ikke i overensstemmelse med situationen i en nyoprettet tjenestegren, der befandt sig midt i fasen med ansættelse af personale ved offentliggørelsen af meddelelsen om udvælgelsesprøven. Retten bemærkede under alle omstændigheder, at Kommissionens argumentation ikke var tilstrækkeligt understøttet af de dokumenter, der med henblik herpå var blevet fremlagt for Retten. Det følger heraf, at Kommissionen ikke har godtgjort, at den sproglige begrænsning var begrundet.

Hvad for det andet angår den sproglige begrænsnings forholdsmæssige karakter påhviler det institutionerne at foretage en afvejning af det legitime formål, der begrunder begrænsningen af antallet af sprog til brug for udvælgelsesprøverne, og de rekrutterede tjenestemænds muligheder for inden for institutionerne at lære de sprog, der er nødvendige, henset til tjenestens interesse. Da Kommissionen ikke har foretaget en sådan afvejning, har den ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at den omtvistede sproglige begrænsning stod i rimeligt forhold til tjenestens behov.