Language of document : ECLI:EU:T:2013:246





Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 15. maj 2013 – Post Invest Europe mod Kommissionen

(Sag T-413/12)

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – støtte ydet af de belgiske myndigheder til fordel for De Post – La Poste (nu »bpost«) – kompensation for public service-omkostninger – afgørelse, hvorved støtten erklæres delvis uforenelig med det indre marked, og der anordnes påbud om tilbagesøgning heraf – manglende retlig interesse – formaliteten – nye beviser«

1.                     Retslig procedure – frist for fremlæggelse af beviser – artikel 48, stk. 1, i Rettens procesreglement – anvendelsesområde – beviser fremlagt som led i bemærkningerne vedrørende afvisningspåstanden – formaliteten (Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, og art. 48, stk. 1) (jf. præmis 21)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retlig interesse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – søgsmål anlagt til prøvelse af en kommissionsafgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked – søgsmål anlagt af hovedaktionæren i den støttemodtagende virksomhed – deltagelse i et selskabs kapital ikke i sig selv tilstrækkelig til at afføde en søgsmålsinteresse – udgør ikke en trussel for den nuværende eller fremtidige solvens – fremtidig og usikker retlig situation – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 22-24 og 28-30)

Angående

Påstand om annullation af artikel 2 og 5-7 i Kommissionens afgørelse 2012/321/EU af 25. januar 2012 om foranstaltning SA.14588 (C 20/09), som Belgien har indført til fordel for De Post – La Poste (nu »bpost«) (EUT L 170, s. 1).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at tage stilling til interventionsbegæringen fra Kongeriget Belgien.

3)

Post Invest Europe Sàrl betaler sagens omkostninger.