Sag anlagt den 4. august 2011 - Banco Bilbao Vizcaya Argentaria mod Kommissionen

(Sag T-429/11)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, SA (Bilbao, Spanien) (ved abogado J. Ruiz Calzado, Rechtsanwalt M. Núñez-Müller og abogado J. Domínguez Pérez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsens artikel 1, stk. 1, annulleres.

Subsidiært, afgørelsens artikel 1, stk. 4 og 5, annulleres delvis.

Mere subsidiært, afgørelsens artikel 4 annulleres, eller dens indhold ændres om fornødent.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er rettet mod artikel 1, stk. 1 i Europa-Kommissionens afgørelse af 12. januar 2011, sagsnr. C45/07 (ex NN51/07, ex CP 9/07) om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder som anvendt af Spanien (herefter "afgørelsen").

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 107 og 108 TEUF i og med, at Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 12, stk. 5, i den konsoliderede affattelse af den spanske selskabsskattelov ("TRLIS") udgør statsstøtte, for så vidt som den muliggør skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af selskabsandele i virksomheder uden for EU.

Andet anbringende vedrører en retlig fejl og en tilsidesættelse af proceduren i og med, at Kommissionen er af den opfattelse, at det for at konkludere, at en foranstaltning er en statsstøtte, som skal forbydes i sin helhed, er tilstrækkeligt, at dens anvendelse fører til nærmere fastlagte situationer, som udgør en støtte.

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet i og med, at afgørelsen konkluderer, at: (i) foranstaltningen i sin helhed er en ulovlig støtte, også i forhold til lande som Kina eller Indien og i andre lande, hvor det har vist sig, eller det kan påvises, at der er eksplicitte juridiske hindringer for grænseoverskridende sammenslutninger, og at (ii) foranstaltningen er en statsstøtte, som i sin helhed er uforenelig med det indre marked, inklusiv den del, hvor den godkender nedsættelse af den finansielle goodwill i forbindelse med erhvervelse af aktiemajoriteter i udenlandske virksomheder uden for Unionen.

Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og om ligebehandling, idet Kommissionen har fraveget retningslinjerne i meddelelsen om direkte beskatning og dens beslutningspraksis.

Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, idet Kommissionen ikke har efterprøvet den præcise rækkevidde af de praktiske hindringer for fusionen uden for EU.

Sjette anbringende vedrører retlige fejl og fejl i vurderingen af rækkevidden af den berettigede forventning, som er anerkendt i afgørelsen.

Syvende anbringende vedrører afgørelsens mangelfulde begrundelse.

____________