Sag anlagt den 28. november 2017 – Autostrada Wielkopolska mod Kommissionen

(Sag T-778/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Autostrada Wielkopolska S.A. (Poznań, Polen) (ved advokaterne O. Geiss og D. Tayar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 25. august 2017 i sag SA.35356 (2013/C) (ex 2013/NN, ex 2012/N) om Polens statsstøtte til selskabet Autostrada Wielkopolska S.A. annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens deltagelsesrettigheder - navnlig retten til at blive hørt forud for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

Kommissionen gav ikke sagsøgeren tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om de beviser, som staten havde fremlagt.

Kommissionen nægtede sagsøgeren retten til at fremsætte bemærkninger om nøgledokumenter og de konstateringer, på grundlag af hvilke Kommissionen vedtog den anfægtede afgørelse.

Det kan ikke udelukkes, at disse undladelser påvirkede udfaldet af denne sag.

Andet anbringende om, at Kommissionen begik en retlig og faktisk fejl, idet den anvendte et urigtigt kriterium til at afgøre, om betingelserne i artikel 107, stk. 1, TEUF var opfyldt, og anvendte dette (urigtige) kriterium i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF.

Kommissionens konstatering af, at der var tale om en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, er udelukkende baseret på et punkt-for-punkt sammenligningsgrundlag.

Kommissionen anvendte kriteriet om den private investor, efter at den allerede havde besluttet, at der var tale om en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Den af Kommissionen foretagne punkt-for-punkt sammenligning er retligt ukorrekt.

Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn ved gennemførelsen af punkt-for-punkt sammenligningen.

Tredje anbringende om, at Kommissionen begik en åbenbart urigtig retlig og en faktisk fejl, idet den ikke anvendte kriteriet om den private investor i overensstemmelse med den relevante retspraksis, og idet den ikke gav en tilstrækkelig begrundelse og dermed har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF.

–    Kommissionen undlod at anvende kriteriet om den private investor som en integrerende del af sin vurdering i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF og tilsidesatte derved relevant retspraksis.

–    Kommissionen undlod at tage hensyn til relevante oplysninger, der forelå på det tidspunkt, hvor den anfægtede afgørelse blev vedtaget, og som en forsigtig og tilbageholdende privat ejer, som befinder sig i en situation, der ligger så tæt som muligt på den situation, som staten befinder sig i, ikke som udgangspunkt ville have været uvidende om.

Fjerde anbringende om, at Kommissionens konklusion om, at der er tale om ulovlig statsstøtte, er baseret på urigtige konstateringer og behæftet med indre selvmodsigelser.

–    Kommissionen foretog en urigtig bedømmelse af de faktiske forhold, idet den fandt, at statsmidlerne kun var til fordel for investorer.

Femte anbringende om, at Kommissionen begik en åbenbart urigtig faktisk og retlig fejl ved beregningen af statsstøttens størrelse, idet den ikke foretog sin egen vurdering og ikke gav en tilstrækkelig begrundelse.

Kommissionens konklusion om overkompensation i perioden mellem september 2005 og oktober 2007 er behæftet med grundlæggende urigtige skøn.

Kommissionen undlod at tage hensyn til relevante oplysninger, der forelå på tidspunktet for den anfægtede afgørelse.

____________