Sag T-778/17
(offentliggørelse i uddrag)
Autostrada Wielkopolska S.A.
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Niende Afdeling) af 24. oktober 2019
»Statsstøtte – koncession på en betalingsmotorvej – lov, som fritager visse køretøjer for betaling af vejafgifter – medlemsstatens kompensation til koncessionshaveren for indtægtstab – skyggevejafgift – afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt – de interesserede parters processuelle rettigheder – Kommissionens forpligtelse til at udvise særlig årvågenhed – begrebet statsstøtte – fordel – forbedring af koncessionshaverens forventede økonomiske situation – kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi – artikel 107, stk. 3, litra a), TEUF – statsstøtte med regionalt sigte«
1. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelse til at opfordre de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger – støttemodtagerens ret til i passende omfang at blive inddraget i den administrative procedure – rækkevidde – medlemsstaten understøtter teorien om, at støtten er forenelig med det indre marked – Kommissionens forpligtelse til at udvise særlig årvågenhed for at sikre, at støttemodtagerens processuelle rettigheder overholdes
(Art. 108, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6, stk. 1)
(jf. præmis 51-60)
2. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelse til at opfordre de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger – støttemodtagerens ret til i passende omfang at blive inddraget i den administrative procedure – tilsidesættelse – annullation af afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt – betingelse – mulighed for, at den administrative procedure ville føre til et andet resultat, hvis tilsidesættelsen ikke forelå
(Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6, stk. 1)
(jf. præmis 61-65 og 69)
Resumé
I dommen af 24. oktober 2019 i sagen Autostrada Wielkopolska mod Kommissionen (sag T-778/17) frifandt Retten Kommissionen i en sag, som selskabet Autostrada Wielkopolska S.A. havde anlagt til prøvelse af Kommissionens afgørelse om, at Polen havde indrømmet det statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked (1).
Denne sag udsprang af en koncessionskontrakt, som blev indgået i 1997, til hvis gennemførelse Autostrada Wielkopolska byggede et afsnit af motorvej A2 i Polen. Som modydelse fik selskabet ret til at opkræve de vejafgifter, som brugerne af motorvejen betalte.
Efter sin tiltrædelse til Den Europæiske Union gennemførte Polen i 2004 direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (2) i polsk ret, hvori bestemmes, at vejafgifter og brugsafgifter ikke må opkræves samtidig for anvendelse af en og samme vejstrækning. Det polske parlament vedtog således en lov, som bestemte, at lastvogne med en vignet til brug af de nationale veje i Polen var fritaget for vejafgifter på motorveje, der var omfattet af koncessionskontrakterne. I medfør af denne lov skulle koncessionshavere som Autostrada Wielkopolska imidlertid kompenseres for indtægtstabet som følge af denne fritagelse.
Efter at have indledt udbetalingen af en kompensation til Autostrada Wielkopolska anmeldte de polske myndigheder kompensationen til Kommissionen, idet de fandt, at kompensationen var uforholdsmæssig. I den anfægtede afgørelse fastslog Kommissionen, at selv om Autostrada Wielkopolska i princippet havde ret til at modtage kompensation som modydelse for det indtægtstab, der var forårsaget af ændringen af polsk lovgivning, havde virksomheden modtaget en uforholdsmæssig kompensation, som udgjorde støtte, der var uforenelig med det indre marked.
I søgsmålet anlagt med påstand om annullation af denne afgørelse påberåbte Autostrada Wielkopolska sig bl.a. en tilsidesættelse af virksomhedens ret til at blive inddraget i den administrative procedure, som Kommissionen førte.
Retten bemærkede, at Autostrada Wielkopolska som modtager af den pågældende støtte ikke kunne påberåbe sig den ret til forsvar, der indrømmes de personer, mod hvem der er indledt en procedure, men kun havde ret til at være inddraget i den administrative procedure i et passende omfang under hensyn til den konkrete sags omstændigheder. I denne henseende bemærkede Retten, at Kommissionen med henblik på ikke at gøre Autostrada Wielkopolskas ret til at fremkomme med sine bemærkninger meningsløs skulle give en tilstrækkelig beskrivelse af rammerne for sin undersøgelse i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende den omtvistede økonomiske kompensation. Såfremt Kommissionen efter vedtagelsen af beslutningen om at indlede undersøgelsen ændrede sin argumentation vedrørende de oplysninger eller en retlig kvalificering af disse oplysninger, som viste sig afgørende for dens vurdering, skulle den berigtige sin indledningsbeslutning, således at de interesserede parter fik mulighed for hensigtsmæssigt at fremsætte bemærkninger.
Retten fremhævede endvidere, at denne sag adskilte sig fra de fleste sager om statsstøtte, idet Republikken Polen, der udbetalte støtten, havde modstående interesser i forhold til Autostrada Wielkopolska og selv havde anført, at den anmeldte foranstaltning udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked. Det var i denne forbindelse særlig vigtigt, at Kommissionen gav Autostrada Wielkopolska mulighed for hensigtsmæssigt at fremsætte bemærkninger. Denne processuelle forpligtelse gjaldt så meget desto mere, når Autostrada Wielkopolska havde ret til at modtage en godtgørelse som følge af fritagelsen for vejafgifter, og når der for de nationale retsinstanser verserede en tvist mellem selskabet og Polen vedrørende denne godtgørelses størrelse. I en sådan situation påhvilede det Kommissionen at udvise en særlig årvågenhed hvad angår overholdelsen af Autostrada Wielkopolskas ret til at blive inddraget i den administrative procedure.
I denne forbindelse bemærkede Retten, at selv om Kommissionen havde offentliggjort beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i EU-Tidende og i denne forbindelse opfordret Autostrada Wielkopolska til at fremsætte bemærkninger i denne henseende, havde den ikke herefter igen givet Autostrada Wielkopolska lejlighed til at fremsætte bemærkninger i løbet af de tre år, der gik forud for den anfægtede afgørelse, selv om den derimod havde foretaget flere udvekslinger med Polen. Retten fastslog, at Kommissionen, henset til varigheden og intensiteten af udvekslingerne med Polen efter indledningsbeslutningen, atter skulle have givet Autostrada Wielkopolska mulighed for at fremsætte bemærkninger. Retten udledte heraf, at Kommissionen ikke havde udvist den særlige årvågenhed, som den var forpligtet til i det foreliggende tilfælde.
Henset til omstændighederne i det foreliggende tilfælde fastslog Retten ikke desto mindre, at det forhold, at Kommissionen undlod at inddrage Autostrada Wielkopolska i de udvekslinger, der blev foretaget med Polen efter beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, ikke kunne føre til en annullation af den anfægtede afgørelse. I denne henseende fastslog Retten, at Kommissionen i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure havde defineret rammerne af sin undersøgelse i tilstrækkelig grad, og at den herved havde gjort det muligt for Autostrada Wielkopolska at tilsende den alle nyttige oplysninger om de faktiske omstændigheder og den retlige kvalificering af disse omstændigheder, som måtte være afgørende for den anfægtede afgørelse. Den fastslog ligeledes, at det ikke var godtgjort, at Kommissionens retlige vurdering i denne afgørelse kunne have været anderledes, selv om Autostrada Wielkopolska var blevet inddraget i de ovennævnte udvekslinger mellem Kommissionen og Polen.