Language of document :

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 21. marts 2018 – Dănuţ Podilă m.fl. mod Societatea Naţională de Transport Feroviar de Călători »CFR Călători« SA Bucureşti (C-133/17) og Costel Nicuşor Mucea mod SMDA Mureş Insolvency SPRL, der handler i egenskab af kurator for SC Industria Sârmei SA Câmpia Turzii (C-134/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj – Rumænien)

(Forenede sager C-133/17 og C-134/17) 1

(Præjudiciel forelæggelse – direktiv 89/391/EØF – arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet – klassificering som arbejdssted, der er belastende eller særligt belastende for arbejdstagerne – vurdering af risici for sikkerheden og sundheden under arbejdet – arbejdsgiverens forpligtelser)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Dănuţ Podilă, Vasile Oniţă, Dumitru Cornel Bara, Gheorghe Podilă, Alexandru Daniel Coneru, Mihai Călin Junc, Dănuţ Bungău, Francisc Chudi, Ioan Iancu, Ionel Negruţ og Dan Florin Roxin (C-133/17) og Costel Nicuşor Mucea (C-134/17)

Sagsøgte: Societatea Naţională de Transport Feroviar de Călători »CFR Călători« SA Bucureşti (C-133/17), SMDA Mureş Insolvency SPRL, der handler i sin egenskab af kurator for SC Industria Sârmei SA Câmpia Turzii (C-134/17)

Konklusion

Artikel 114, stk. 3, TEUF, artikel 151 TEUF og 153 TEUF samt Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet skal fortolkes således, at de ikke finder anvendelse i forhold til en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagen, som fastsætter strenge frister og procedurer, der ikke gør det muligt for de nationale retter at efterprøve eller fastsætte klassificeringen af arbejdstagernes aktiviteter i forskellige risikogrupper, på grundlag af hvilken disse arbejdstageres alderspension beregnes.

____________

1 EUT C 202 af 26.6.2017.