Language of document : ECLI:EU:T:2023:152

RETTENS DOM (Tredje Udvidede Afdeling)

22. marts 2023 (*)

»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver en elektrode til indsætning i brænder – ugyldighedsgrund – artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002 – komponent af et sammensat produkt«

I sag T-617/21,

B&Bartoni spol. s r.o., Dolní Cetno (Den Tjekkiske Republik), ved advokat E. Lachmannová,

sagsøger,

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget,

sagsøgt,

den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten:

Hypertherm, Inc., Hanover, New Hampshire (De Forenede Stater), ved solicitor J. Day og advokat T. de Haan,

har

RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling),

sammensat under rådslagningen af præsidenten, M. van der Woude, og dommerne G. De Baere, G. Steinfatt, K. Kecsmár og S. Kingston (refererende dommer)

justitssekretær: fuldmægtig A. Juhász-Tóth,

på grundlag af den skriftlige forhandling

og efter retsmødet den 22. september 2022,

afsagt følgende

Dom

1        Sagsøgeren, B&Bartoni spol. s r.o., har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. juli 2021 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2843/2019-3) (herefter »den anfægtede afgørelse«).

 Tvistens baggrund

2        Den 22. december 2017 indgav sagsøgeren en ugyldighedsbegæring til EUIPO vedrørende det EF-design, der er registreret under nr. 1292122-0001, efter ansøgning om registrering indgivet den 2. september 2011, og som er gengivet i følgende afbildninger:

Image not found

3        De varer, hvorpå det design, der begæredes ugyldiggjort, skal anvendes, henhører under klasse 08.05 i Locarnoarrangementet af 8. oktober 1968 vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle design, med senere ændringer, og svarer til følgende beskrivelse: »svejsebrændere (del af -)«

4        Til støtte for ugyldighedsbegæringen blev der henvist til den ugyldighedsgrund, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1), sammenholdt med samme forordnings artikel 4 og 5.

5        Ugyldighedsbegæringen var bl.a. støttet på manglende opfyldelse af de betingelser for beskyttelse af et EF-design, der er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 6/2002. Sagsøgeren gjorde i denne henseende gældende, at den elektrode, der er genstand for det anfægtede EF-design, udgør en komponent af et sammensat produkt – nemlig en brænder, der indgår i et plasmaskæresystem – som ikke er synlig under normal brug af dette produkt som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

6        Den 16. oktober 2019 tog annullationsafdelingen ugyldighedsbegæringen til følge på dette grundlag. Den erklærede følgelig det anfægtede EF-design ugyldigt.

7        Den 13. december 2019 indgav intervenienten, Hypertherm, Inc., en klage til EUIPO over annullationsafdelingens afgørelse.

8        Ved den anfægtede afgørelse gav appelkammeret Hypertherm, Inc. medhold i klagen og afslog ugyldighedsbegæringen bl.a. med den begrundelse, at det produkt, der er gengivet ved det anfægtede EF-design, ikke kan anses for at være en komponent af et sammensat produkt som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

 Parternes påstande

9        Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres.

–        EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

10      EUIPO har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse i det hele.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

11      Intervenienten har nedlagt følgende påstande:

–        EUIPO frifindes i det hele.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen for appelkammeret.

 Retlige bemærkninger

12      Sagsøgeren har i det væsentlige fremsat et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 som følge af en fejlagtig fortolkning af begrebet »komponent af et sammensat produkt«. Ifølge sagsøgeren begik appelkammeret en retlig fejl ved at fastslå, at den omhandlede elektrode ikke er en komponent af et sammensat produkt, og ved at afslå ugyldighedsbegæringen på dette grundlag.

 Formaliteten vedrørende de faktuelle præciseringer og de beviser, som intervenienten har fremlagt som led i foranstaltningen med henblik på sagens tilrettelæggelse

13      Med henblik på behandlingen af det eneste anbringende, som er fremsat i sagen, har Retten vedtaget en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse som omhandlet i artikel 89 i Rettens procesreglement, hvorved den har opfordret parterne til for det første at besvare spørgsmålet om, hvorvidt markedet for elektroder, der anvendes sammen med Hypertherm-brænderne, således som det er anført i stævningens punkt 50, var et »bundet marked« på grund af det anfægtede EF-design, og til for det andet at oplyse, i hvilket omfang den omhandlede elektrode også kunne anvendes i andre brændere end Hypertherm-brænderne.

14      Som svar på de spørgsmål, som Retten har stillet som led i foranstaltningen med henblik på sagens tilrettelæggelse, har intervenienten anført de beviser, der er fremlagt som bilag C.13 til C.18, samt de faktuelle præciseringer, der fremgår heraf. Bilag C.13 til C.17 består af uddrag af onlinetilgængelige kataloger og brochurer fra andre virksomheder, som tilbyder elektroder, der er kompatible med Hyperthermbrænderne, eller brændere, der er kompatible med Hyperthermelektroden. Bilag C.18 er en erklæring afgivet under ed af direktøren for intervenientens IP-afdeling, hvorved denne kompatibilitet bekræftes.

15      Sagsøgeren har i retsmødet gjort gældende, at de faktuelle præciseringer og de beviser, der er fremlagt som svar på Rettens spørgsmål, skal afvises fra realitetsbehandling, fordi de ikke indgik i EUIPO’s sagsakter.

16      Det bemærkes i denne henseende, at i henhold til procesreglementets artikel 85, stk. 1 og 3, fremlægges eller anføres beviserne i forbindelse med den første udveksling af processkrifter, idet hovedparterne i undtagelsestilfælde kan fremlægge eller anføre yderligere beviser, inden retsforhandlingernes mundtlige del er afsluttet, forudsat at den forsinkede påberåbelse af beviserne begrundes. En sådan begrundelse for en forsinket påberåbelse af beviser efter den første udveksling af processkrifter kan dog ikke kræves, når beviserne fremlægges som svar på en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse og inden for den frist, der er fastsat for dette svar (jf. dom af 7.7.2021, HM mod Kommissionen, T-587/16 RENV, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:415, præmis 68 og den deri nævnte retspraksis).

17      I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at de faktuelle præciseringer og de anførte beviser er blevet fremlagt som svar på de spørgsmål, som Retten har stillet som led i den foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, der er nævnt i præmis 13 ovenfor.

18      De beviser, som intervenienten har fremlagt som svar på Rettens spørgsmål, kan derfor antages til realitetsbehandling. For så vidt som de faktuelle præciseringer fremgår af disse beviser, skal sagsøgerens argument om, at disse præciseringer ikke kan antages til realitetsbehandling, ligeledes forkastes.

19      I øvrigt havde sagsøgeren mulighed for at kommentere intervenientens faktuelle præciseringer og anførte beviser i retsmødet, således at kontradiktionsprincippet er blevet overholdt (jf. i denne retning dom af 14.5.1998, Rådet mod de Nil og Impens, C-259/96 P, EU:C:1998:224, præmis 31).

 Spørgsmålet, om det eneste anbringende er velbegrundet

 Indledende bemærkninger

20      I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 beskyttes et design af et EF-design, hvis det er nyt og har individuel karakter.

21      Det fremgår af ordlyden af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, at et design, der finder anvendelse på eller indgår i et produkt, som udgør en komponent af et sammensat produkt, kun anses for at være nyt og have individuel karakter, hvis:

–        komponenten efter at være blevet inkorporeret i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af dette produkt [artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning nr. 6/2002], og

–        de synlige elementer af komponenten i sig selv opfylder kravene om nyhed og individuel karakter [artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 6/2002].

22      Ifølge artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 6/2002 forstås ved »normal brug« den endelige brugers anvendelse, dog hverken vedligeholdelse eller reparation.

23      I henhold til artikel 3, litra b), i forordning nr. 6/2002 defineres et »produkt« som en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt til at blive samlet til et sammensat produkt. I henhold til artikel 3, litra c), i forordning nr. 6/2002 defineres et »sammensat produkt« som et produkt, der består af flere komponenter, som kan udskiftes, således at produktet kan skilles ad og samles igen.

24      Det er i lyset af ovennævnte bestemmelser, at det skal undersøges, om den omhandlede elektrode udgør en »komponent af et sammensat produkt« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

25      Det skal indledningsvis bemærkes, at artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 som fremhævet af EUIPO og intervenienten er en undtagelse til den beskyttelsesordning, der er fastsat i samme forordnings artikel 4, stk. 1. I egenskab af en undtagelse skal denne bestemmelse fortolkes indskrænkende for at begrænse udelukkelsen fra designbeskyttelse. Ifølge fast retspraksis skal de bestemmelser, der begrænser de rettigheder, der tillægges indehaverne af design i henhold til nævnte forordning, nemlig fortolkes strengt, uden at en sådan fortolkning må være til skade for den således fastsatte begrænsnings effektive virkning og tilsidesætte dens formål (jf. dom af 27.9.2017, Nintendo, C-24/16 og C-25/16, EU:C:2017:724, præmis 74 og den deri nævnte retspraksis).

26      Da der dernæst ikke foreligger en definition af begrebet »komponent af et sammensat produkt« i forordning nr. 6/2002, skal dette forstås ud fra dets normale betydning i sædvanlig sprogbrug (jf. dom af 20.12.2017, Acacia og D’Amato, C-397/16 og C-435/16, EU:C:2017:992, præmis 64 og den deri nævnte retspraksis). Domstolen har således defineret begrebet »del [komponent] af et sammensat produkt« således, at det sigter på en flerhed af bestanddele, der er fremstillet med henblik på at blive samlet til en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, som kan udskiftes, således at en sådan artikel kan skilles ad og samles igen, og uden hvilke det sammensatte produkt ikke ville kunne bruges normalt (jf. i denne retning dom af 20.12.2017, Acacia og D’Amato, C-397/16 og C-435/16, EU:C:2017:992, præmis 65).

27      Det skal i øvrigt bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt et produkt er omfattet af begrebet »komponent af et sammensat produkt«, skal vurderes fra sag til sag under hensyn til en række relevante indicier.

28      I den foreliggende sag tog appelkammeret, da det fastslog, at den omhandlede elektrode ikke var omfattet af dette begreb, i det væsentlige hensyn til følgende indicier: for det første elektrodens karakter af en forbrugsartikel, for det andet det forhold, at brænderen ikke skilles ad og samles igen i forbindelse med udskiftning af elektroden, for det tredje det forhold, at brænderen anses for fuldstændig uden elektroden, og for det fjerde elektrodens karakter af en udskiftelig del.

29      Sagsøgerens argumenter vedrørende hvert enkelt af disse indicier skal undersøges ét for ét, inden sagsøgerens øvrige argumenter undersøges.

 Elektrodens karakter af en forbrugsartikel

30      Appelkammeret fandt i den anfægtede afgørelses punkt 26, at den omhandlede elektrodes karakter af en forbrugsartikel i sig selv tydede på, at en bestemt elektrode ikke kunne anses for at være en komponent af en specifik brænder. I forbindelse med konstateringen af, at elektroden havde karakter af en forbrugsartikel, anførte appelkammeret i det væsentlige for det første, at elektroden ikke udgjorde en varig del af brænderen og ikke var fast forbundet til denne – i modsætning til udløseren og håndtaget, som udgør væsentlige dele af brænderen – og for det andet, at den havde en relativt kort levetid, nemlig 2-3 timers reel bueskæring ved manuel skæring og 3-5 timer ved mekanisk skæring, og derfor jævnligt skulle udskiftes af den endelige bruger.

31      Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at appelkammeret begik en retlig fejl ved at støtte sig på en sondring mellem en komponent, der »ikke forbruges«, og en komponent, der »forbruges«, og lægge til grund, at alene komponenter i den første kategori kan udgøre komponenter af et sammensat produkt. Ifølge sagsøgeren er en sådan sondring kunstig og savner ethvert grundlag i EU-retten, eftersom ordet »komponent« ikke antyder, at denne skal have en særlig karakter, såsom at være varig.

32      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

33      Det bemærkes, at appelkammeret ikke begik en retlig fejl ved at tage hensyn til elektrodens karakter af en forbrugsartikel ved vurderingen af, om der var tale om en »komponent af et sammensat produkt«.

34      Som sagsøgeren har anført, fremgår kriterierne om varighed samt regelmæssigt køb eller regelmæssig udskiftning af komponenten ganske vist ikke af ordlyden af forordning nr. 6/2002.

35      Da begrebet »komponent af et sammensat produkt« ikke er defineret i den nævnte forordning, støttede appelkammeret sig imidlertid – med rette – i den anfægtede afgørelses punkt 26 og 27 blandt andre relevante oplysninger på fraværet af en fast og varig forbindelse med det sammensatte produkt og på det regelmæssige køb og den regelmæssige udskiftning af elektroden på grund af dens korte levetid. Disse kriterier, der vedrører typiske karakteristika for en forbrugsartikel, er relevante indicier, der kan tjene til at identificere, hvad der udgør en komponent af et sammensat produkt.

36      Det fremgår nemlig af ordlyden af artikel 3, litra b) og c), i forordning nr. 6/2002, at komponenter af et sammensat produkt er bestanddele, der er bestemt til at blive samlet til en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, som kan udskiftes, således at en sådan artikel kan skilles ad og samles igen (jf. ligeledes dom af 20.12.2017, Acacia og D’Amato, C-397/16 og C-435/16, EU:C:2017:992, præmis 65). Den omhandlede elektrode er som en forbrugsartikel til en brænder bestemt til nemt at kunne tilføjes brænderen, og den forbruges eller bruges relativt hurtigt og udskiftes nemt af den endelige bruger, uden at brænderen i denne forbindelse skal skilles ad og samles igen (jf. præmis 40 ff. nedenfor vedrørende det forhold, at produktet ikke skal skilles ad og samles igen ved udskiftning af den omhandlede elektrode).

37      Det må desuden konstateres, at den endelige bruger, der jævnlig køber og udskifter den omhandlede elektrode, bl.a. på grund af dens karakter af en forbrugsartikel er i stand til at opfatte og vurdere dens karakteristika, uanset om elektroden forbliver synlig, efter at den er monteret i brænderen.

38      Det bemærkes endelig, at appelkammerets ræsonnement i denne henseende ikke kan drages i tvivl af sagsøgerens argument vedrørende en tidligere afgørelse truffet af EUIPO den 9. april 2014 (sag R 2337/2012-3), som ifølge sagsøgeren har ligheder med den foreliggende sag. Som det fremgår af den anfægtede afgørelses punkt 29, undersøgte appelkammeret nemlig for det første den afgørelse, som sagsøgeren henviste til, og forklarede, hvorfor det fandt, at denne afgørelse var forskellig fra den foreliggende sag. For det andet bemærkes i denne henseende, at EUIPO skal træffe afgørelse under hensyn til omstændighederne i hvert enkelt tilfælde, og at det ikke er bundet af tidligere afgørelser truffet i andre sager. Derudover er Retten, når den prøver lovligheden af en afgørelse, ikke bundet af EUIPO’s beslutningspraksis (jf. dom af 15.12.2015, LTJ Diffusion mod Harmoniseringskontoret – Arthur et Aston (ARTHUR & ASTON), T-83/14, EU:T:2015:974, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

39      Henset til det ovenstående skal det fastslås, at appelkammeret ikke begik en retlig fejl ved at lægge til grund, at den omhandlede elektrode havde en forbrugsartikels kendetegn, og at dette var et relevant indicium med henblik på at fastslå, at den ikke kunne anses for at være en komponent af et sammensat produkt.

 Det forhold, at brænderen ikke skilles ad og samles igen i forbindelse med udskiftning af elektroden

40      Appelkammeret fandt i den anfægtede afgørelses punkt 29, at brænderen og skæresystemet hverken skulle skilles ad eller samles igen i forbindelse med erstatning eller udskiftning af en elektrode, således som definitionen i artikel 3, litra c), i forordning nr. 6/2002 kræver. Ifølge appelkammeret er elektroden derimod bestemt til brug sammen med brænderen og til montering fortil på denne, hvorefter den eventuelt kan fjernes igen.

41      I denne henseende har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret begik retlige og faktiske fejl ved at støtte sig på betragtningerne om, at brænderen og skæresystemet ikke skilles ad og samles igen i forbindelse med udskiftning af en elektrode.

42      For det første er der ifølge sagsøgeren intet i ordlyden af forordning nr. 6/2002, der kræver, at det sammensatte produkt skilles helt ad, for at et produkt kan anses for at være en »komponent« af et sådant sammensat produkt. Forordningens artikel 3, litra c), vedrører alene den mulighed, at en komponent kan erstattes, idet det sammensatte produkt kan skilles ad og samles igen, uden at det er nødvendigt at beskadige eller ødelægge det.

43      For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at udskiftning af elektroden er en proces, der indebærer, at brænderen skilles ad og samles igen. Ifølge sagsøgeren skal brugeren for at udskifte elektroden afmontere flere dele af brænderen, nemlig skærmen, fastspændingshætten og dysen, ved at skrue dem af brænderen og, efter montering af den nye elektrode, sætte dem på igen.

44      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

45      Det skal lægges til grund, at appelkammeret ikke begik en retlig fejl ved at tage hensyn til den omstændighed, at brænderen og skæresystemet hverken skilles ad eller samles igen i forbindelse med udskiftning af en elektrode. Som det fremgår af præmis 23 og 26 ovenfor, er spørgsmålet om, hvorvidt udskiftning af et produkt kræver, at et sammensat produkt skilles ad og samles igen, nemlig en relevant faktor, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om et sådant produkt udgør en komponent af det sammensatte produkt.

46      Det bemærkes nemlig, at henvisningen til, at produktet kan »skilles ad« og »samles igen«, findes i definitionen af begrebet »sammensat produkt« i artikel 3, litra c), i forordning nr. 6/2002, nemlig »et produkt, der består af flere komponenter, som kan udskiftes, således at produktet kan skilles ad og samles igen«. I definitionen af »del af et sammensat produkt« i dom af 20. december 2017, Acacia og D’Amato (C-397/16 og C-435/16, EU:C:2017:992, præmis 65), er den samme formulering anvendt (jf. præmis 26 ovenfor). Hensyntagen til, om produktet kan »skilles ad« og »samles igen«, er således baseret på forordning nr. 6/2002 og Domstolens praksis.

47      Det er således mindre sandsynligt, at et produkt, som i forbindelse med udskiftning ikke kræver, at det produkt, hvori det indgår, skilles ad og samles igen, og som er specifikt designet til jævnligt og nemt at kunne udskiftes af de endelige brugere, udgør en komponent af et sammensat produkt, end et produkt, der som anført af EUIPO normalt udskiftes af fagfolk med særlig ekspertise til at foretage en sådan udskiftning.

48      Desuden skal sagsøgerens argument om, at udskiftning af elektroden er en proces, der indebærer, at brænderen skilles ad og samles igen, forkastes. Appelkammeret fastslog nemlig med rette i den anfægtede afgørelses punkt 29, at skæresystemet og brænderen ikke skilles ad og samles igen ved udskiftning af elektroden. Selv om skærmen, fastspændingshætten og dysen, således som sagsøgeren har fremhævet, skal aftages og genpåsættes efter udskiftning af elektroden, er dette en enkel proces for den endelige bruger, således som intervenienten har forklaret i retsmødet. En sådan proces kan derfor ikke anses for at indebære, at brænderen »skilles ad« og »samles igen« som omhandlet i forordning nr. 6/2002.

49      Henset til det ovenstående skal det fastslås, at appelkammeret ikke begik en retlig eller faktisk fejl ved at lægge til grund, at skæresystemet og brænderen hverken skilles ad eller samles igen ved udskiftning af elektroden, og at denne omstændighed var et relevant indicium med henblik på at fastslå, at den omhandlede elektrode ikke kunne anses for at være en komponent af et sammensat produkt.

 Det forhold, at brænderen anses for fuldstændig uden elektroden

50      Appelkammeret fandt i den anfægtede afgørelses punkt 29, at brænderen kunne anses for at være et fuldstændigt – og ikke beskadiget – produkt uden elektroden. I den anfægtede afgørelses punkt 30 fastslog det, at brænderen kunne udbydes på markedet uden elektroden, og at denne normalt blev markedsført og solgt separat i forhold til brænderen.

51      Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at appelkammeret begik en retlig fejl, da det fastslog, at det omhandlede sammensatte produkt, nemlig en brænder eller et plasmaskæresystem, udgør et fuldstændigt produkt uden elektroden, og heraf udledte, at elektroden derfor ikke er en komponent af dette sammensatte produkt.

52      For det første skal det sammensatte produkt ved afgørelsen af, om et produkt udgør en komponent af dette, ifølge sagsøgeren vurderes i den tilstand, hvori det kan opfylde sin tilsigtede funktion. Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, at det omhandlede sammensatte produkt i det foreliggende tilfælde ikke kan være fuldstændigt uden elektroden, for så vidt som det ikke kan fungere – i dette tilfælde skære eller fuge metal – uden denne. Desuden er spørgsmålet om, hvorvidt det sammensatte produkt vil være beskadiget uden den omhandlede komponent, ifølge sagsøgeren ikke relevant med henblik på at afgøre, om denne del er omfattet af begrebet »komponent af et sammensat produkt« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

53      For det andet er den omstændighed, at brænderen sælges uden elektroden, eller at elektroden sælges uden brænderen, ikke relevant med henblik på at afgøre, om den omhandlede elektrode udgør en komponent af et sammensat produkt som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

54      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

55      For det første skal det fastslås, at produktets fuldstændige karakter udgør et relevant indicium ved vurderingen af begrebet »komponent af et sammensat produkt« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002. Appelkammeret kan derfor ikke kritiseres for at have medtaget dette forhold i sin vurdering.

56      Når den endelige bruger køber en brænder uden elektrode, eller når denne fjernes fra brænderen, vil vedkommende nemlig ikke opfatte brænderen som beskadiget eller ufuldstændig. Et sammensat produkt, uden dettes komponenter, vil derimod principielt ikke blive opfattet af den endelige bruger som et sammensat produkt, der kan bruges normalt (jf. i denne retning dom af 20.12.2017, Acacia og D’Amato, C-397/16 og C-435/16, EU:C:2017:992, præmis 65), eller som et produkt i god stand.

57      Hvad angår sagsøgerens argument om, at det omhandlede sammensatte produkt ikke kan være fuldstændigt uden elektroden, for så vidt som det ikke kan fungere uden denne, er det korrekt, at brænderen og plasmaskæresystemet ikke kan opfylde deres funktion, nemlig at skære eller fuge metal, uden at der er monteret en elektrode herpå. Dette indebærer imidlertid ikke i sig selv, at elektroden skal anses for at være en komponent af et sammensat produkt.

58      I modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, kan definitionen af »dele af et sammensat produkt« i dom af 20. december 2017, Acacia og D’Amato (C-397/16 og C-435/16, EU:C:2017:992, præmis 65), og navnlig præciseringen »uden hvilke det sammensatte produkt ikke ville kunne bruges normalt« (jf. præmis 26 ovenfor), ikke fortolkes således, at når et produkt ikke kan opfylde sin tilsigtede funktion uden et andet produkt, skal sidstnævnte produkt altid anses for at være en komponent af førstnævnte produkt. En sådan fortolkning ville nemlig være alt for bred og medføre, at mange forskellige produkter, bl.a. forbrugsartikler, uden hvilke sammensatte produkter ikke kan opfylde deres tilsigtede funktion, med urette ville blive anset for at være komponenter af de nævnte sammensatte produkter. I modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, tager denne definition – der er formuleret i forbindelse med artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 – ikke sigte på udtømmende at fastlægge, hvad der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for begrebet »komponent af et sammensat produkt« som omhandlet i forordningens artikel 4, stk. 2.

59      For det andet må det i lighed med det af intervenienten anførte fastslås, at appelkammeret ikke begik en retlig fejl ved at tage hensyn til det forhold, at brænderen kunne udbydes på markedet uden elektroden, og at denne normalt blev markedsført og solgt separat i forhold til brænderen, som et relevant indicium ved afgørelsen af, om den omhandlede elektrode udgjorde en komponent af et sammensat produkt som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

60      Hvad angår den omstændighed, at brænderen udbydes på markedet uden elektroden, er det korrekt, at enhver producent frit kan markedsføre det sammensatte produkt med dettes komponenter eller sælge disse separat. Som sagsøgeren har fremhævet, skal denne forretningsmæssige beslutning ikke anses for at være et afgørende element ved vurderingen af, om et produkt udgør en komponent af et sammensat produkt.

61      Det bemærkes dog, at det er usædvanligt, at køb af et sammensat produkt ikke omfatter dets egentlige komponenter. I den foreliggende sag sælges den omhandlede brænder, således som det fremgår af sagsakterne (bilag C.8 til C.11), imidlertid enten med eller uden de omhandlede elektroder.

62      Henset til det ovenstående skal det fastslås, at appelkammeret ikke begik en retlig eller faktisk fejl ved at lægge til grund, at det omhandlede sammensatte produkt, nemlig en brænder eller et plasmaskæresystem, udgjorde et sammensat produkt uden elektroden, og at denne omstændighed er et relevant indicium med henblik på at fastslå, at den omhandlede elektrode ikke kan anses for at være en komponent af et sammensat produkt.

 Elektrodens karakter af en udskiftelig del

63      Appelkammeret fandt i den anfægtede afgørelses punkt 28, at der blev anvendt forskellige elektroder sammen med den samme brænder til forskellige handlinger, såsom elektroder, der anvendes til trækskæring, og elektroder, der anvendes til præcisionsskæring eller fugning, og at den omhandlede elektrode kunne anvendes i forskellige typer brændere, der er tilpasset forskellige skæresystemer. Appelkammeret støttede sig ved konklusionen om, at elektroden ikke udgjorde en komponent af et sammensat produkt, blandt andre relevante forhold på elektrodens karakter af en udskiftelig del.

64      Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at i modsætning til, hvad appelkammeret fandt, er den omstændighed, at forskellige elektroder kan anvendes i den samme brænder, og at den samme elektrode kan anvendes i forskellige brændere, ikke relevant med henblik på at afgøre, om elektroden er en komponent af et sammensat produkt.

65      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

66      I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at den endelige bruger kan anvende den omhandlede elektrode med forskellige brændere. Som intervenienten har fremhævet som svar på Rettens spørgsmål i forbindelse med den foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, der er nævnt i præmis 13 ovenfor, kan den omhandlede elektrode anvendes sammen med brændere fra andre virksomheder end intervenienten.

67      Det er ligeledes ubestridt, at intervenientens brænder kan anvendes med forskellige elektroder. Som intervenienten har fremhævet som svar på Rettens spørgsmål, er elektroder fra andre virksomheder kompatible med intervenientens brændere.

68      Som fremhævet af sagsøgeren kan det ganske vist ikke på grundlag af det forhold, at et produkt kan erstattes af et andet, ikke-identisk produkt og anvendes i forskellige sammensatte produkter, konkluderes, at et sådant produkt er et særskilt produkt, der ikke udgør en komponent af et sammensat produkt.

69      Det skal imidlertid fastslås, at appelkammeret ikke begik en retlig fejl ved at tage hensyn til elektrodens karakter af en udskiftelig del som supplement til dets analyse. Et produkt, der ikke kan erstattes af et andet, ikke-identisk produkt eller anvendes i forskellige sammensatte produkter, vil nemlig principielt med større sandsynlighed være varigt forbundet til og tilpasset det pågældende sammensatte produkt og således udgøre en komponent af dette.

70      Det følger heraf, at appelkammeret ikke begik en retlig eller faktisk fejl ved at tage hensyn til det forhold, at den omhandlede elektrode kunne erstattes af en anden elektrode, og at den omhandlede elektrode kunne anvendes i forskellige typer brændere, med henblik på at fastslå, at denne elektrode ikke udgjorde en komponent af et sammensat produkt som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

 Formålet med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002

71      Sagsøgeren har foreholdt appelkammeret, at det ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til det reelle formål med begrænsningen af beskyttelsen i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 for så vidt angår de ikke-synlige komponenter af sammensatte produkter. Ifølge sagsøgeren udgør beskyttelse af forbrugsartikler, der ikke er synlige under normal brug af produktet, og som på ingen måde bidrager til det sammensatte produkts generelle udseende, en uønsket begrænsning af konkurrencen på markedet for komponenter af sammensatte produkter, således som det er tilfældet i denne sag, der vedrører et bundet marked for reservedele.

72      EUIPO og intervenienten har bestridt sagsøgerens argumenter.

73      Det skal i denne henseende fastslås, at det ikke kræves af appelkammeret, at det foretager en analyse af eventuelle uønskede konkurrencemæssige virkninger på de omhandlede markeder med henblik på at afgøre, om et produkt udgør en komponent af et sammensat produkt som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

74      Selv hvis det antages, at beskyttelsen af konkurrencen på markederne for reservedele har begrundet udelukkelsen af visse ikke-synlige komponenter af sammensatte produkter fra designbeskyttelsen som fastsat ved artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, betyder dette ikke, at denne betragtning skal indgå i appelkammerets analyse af, hvad der udgør en komponent af et sammensat produkt. Sagsøgerens klagepunkt er derfor irrelevant.

75      Under alle omstændigheder har sagsøgeren ikke underbygget sin argumentation om, at denne sag vedrører et bundet marked for reservedele på grund af det anfægtede EF-design. Som svar på et spørgsmål herom stillet af Retten i forbindelse med den foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, der er nævnt i præmis 13 ovenfor, har sagsøgeren uden nærmere præciseringer blot gentaget, at det anfægtede EF-design forhindrede producenterne i at markedsføre elektroder, der var kompatible med intervenientens brændere.

76      I denne henseende har det tværtimod vist sig, at brænderen fra intervenienten, således som selskabet har fremhævet som svar på Rettens spørgsmål, kan anvendes med andre elektroder, der muligvis ser anderledes ud og har andre tekniske specifikationer end den elektrode, der er genstand for det EF-design, der anfægtes i den foreliggende sag, uden at dette design krænkes.

77      Sagsøgerens argumentation vedrørende formålet med artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 skal derfor forkastes.

78      Det følger heraf, at appelkammeret, idet det støttede sig på en række relevante indicier, ikke begik en retlig eller faktisk fejl ved at fastslå, at den omhandlede elektrode udgjorde et særskilt produkt og ikke en komponent af et sammensat produkt som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 6/2002.

79      Henset til det ovenstående må det eneste anbringende forkastes, og EUIPO må dermed frifindes i det hele.

 Sagsomkostninger

80      Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

81      Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med EUIPO’s og intervenientens påstand herom.

82      Intervenienten har desuden nedlagt påstand om, at sagsøgeren tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen for appelkammeret. I denne henseende er det tilstrækkeligt at bemærke, at eftersom EUIPO ved den foreliggende dom frifindes i det søgsmål, der er anlagt til prøvelse af den anfægtede afgørelse, er det fortsat punkt 2 i denne afgørelses konklusion, der afgør spørgsmålet om de omkostninger, der er afholdt i klagesagen for EUIPO (jf. i denne retning dom af 19.10.2017, Aldi mod EUIPO – Sky (SKYLITe), T-736/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:729, præmis 131).

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling):

1)      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)      B&Bartoni spol. s r.o. betaler sagsomkostningerne.

Van der Woude

De Baere

Steinfatt

Kecsmár

 

      Kingston

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. marts 2023.

Underskrifter


*      Processprog: engelsk.