Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 2. marts 2022 – straffesag mod OE

(Sag C-142/22)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Tiltalt i straffesagen

OE

Præjudicielle spørgsmål

1.    Skal rammeafgørelsens artikel 27 1 fortolkes således, at en afgørelse om at overgive en person skaber et retsforhold mellem den pågældende, den fuldbyrdende medlemsstat og den anmodende medlemsstat, således at ethvert spørgsmål, der anses for endeligt afgjort med denne afgørelse, også skal anses for afgjort i forhold til proceduren vedrørende anmodning om samtykke til retsforfølgning eller straf for andre lovovertrædelser?

2.    Såfremt det første spørgsmål besvares med, at artikel 27 ikke kræver en sådan fortolkning, er en national procesregel i så fald i strid med effektivitetsprincippet, hvis den virker således, at den pågældende person i forbindelse med anmodningen om samtykke forhindres i at påberåbe sig en relevant dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i perioden efter afgørelsen om overgivelse?

____________

1     Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – Erklæringer fra en række medlemsstater i forbindelse med rammeafgørelsens vedtagelse (EFT 2002, L 190, s. 1).