Language of document : ECLI:EU:T:2017:126





Rettens dom (Femte Afdeling) af 28. februar 2017 –
JingAo Solar m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-158/14, T-161/14 og T-163/14)

»Tilskud – import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina – endelig udligningstold – tilsagn – annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – formaliteten – undersøgelsens omfang – stikprøveudtagning – definition af den pågældende vare«

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – forordning, hvorved der fastsættes en endelig udligningstold – søgsmål anlagt af selskab, hvis tilsagn er godtaget i den forordning, der anfægtes ved søgsmålet – formaliteten

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 597/2009, art. 13, stk. 1 og 6, og art. 15, stk. 1)

(jf. præmis 38-41 og 43)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – interesse i at gøre et anbringende gældende – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – vurdering på tidspunktet for sagens anlæg – anbringende kan give sagsøgeren en fordel – foreligger ikke – afvisning

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 61-71)

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod tredjelandes praksis med subsidier – undersøgelsens forløb – definitionen af den pågældende vare – elementer, der kan tages i betragtning – anvendelse af de af institutionerne opstillede kriterier – domstolsprøvelse – åbenbart urigtigt skøn – foreligger ikke

[Rådets forordning nr. 597/2009, art. 2, litra c)]

(jf. præmis 84-114)

Angående

Et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, s. 66), for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

JingAo Solar Co. Ltd og de øvrige sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.