DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)
23. november 2023 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – landbrug – fælles markedsordning – mærkning og præsentation i vinsektoren – oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser – delegeret forordning (EU) 2019/33 – artikel 54, stk. 1, andet afsnit – angivelse af den vinavlsbedrift, hvor vinfremstillingen foregår – leje af vindyrkningsarealer og presningsanlæg hos en anden vinavlsbedrift – hele vinfremstillingen er foregået på den eponyme vinavlsbedrift«
I sag C-354/22,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland) ved afgørelse af 10. marts 2022, indgået til Domstolen den 1. juni 2022, i sagen
Weingut A
mod
Land Rheinland-Pfalz,
har
DOMSTOLEN (Femte Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, E. Regan, og dommerne Z. Csehi, M. Ilešič (refererende dommer), I. Jarukaitis og D. Gratsias
generaladvokat: M. Campos Sánchez-Bordona,
justitssekretær: fuldmægtig I. Illéssy,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 3. maj 2023,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Weingut A ved Rechtsanwalt H. Eichele,
– Land Rheinland-Pfalz ved Fachreferent S. Reuter og Regierungsrätin E. Wagner,
– Europa-Kommissionen ved B. Hofstötter og B. Rechena, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 6. juli 2023,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 af 17. oktober 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, restriktioner for anvendelsen, ændringer af produktspecifikationer, annullering af beskyttelsen og mærkning og præsentation (EUT 2019, L 9, s. 2), som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1375 af 11. juni 2021 (EUT 2021, L 297, s. 16) (herefter »delegeret forordning 2019/33«).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Weingut A og Land Rheinland-Pfalz (delstaten Rheinland-Pfalz, Tyskland) (herefter »delstaten«) vedrørende anvendelsen af udtrykkene »Weingut« (vingård) og »Gutsabfüllung« (aftapning på vingården) i præsentationen af vin, hvor druer, der stammer fra lejede vindyrkningsarealer, presses i et anlæg, der er lejet hos en anden vinavlsbedrift.
Retsforskrifter
EU-retten
Forordning nr. 1308/2013
3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT 2013, L 347, s. 671), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021 (EUT 2021, L 435, s. 262) (herefter »forordning nr. 1308/2013«), indeholder en artikel 3 med overskriften »Definitioner«, hvis stk. 3 har følgende ordlyd:
»De definitioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere, og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608),] finder anvendelse i denne forordning, medmindre andet er fastsat i denne forordning.«
4 Artikel 122 i forordning nr. 1308/2013, der har overskriften »Delegerede beføjelser«, bestemmer i stk. 1:
»For at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner vinsektoren, tillægges [Europa-]Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler og restriktioner for:
a) anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne afdeling, og deres præsentation
[…]
c) fakultative angivelser vedrørende følgende:
[…]
iii) udtryk vedrørende en bedrift og betingelserne for deres anvendelse
[…]«
Forordning nr. 1307/2013
5 Artikel 4 i forordning nr. 1307/2013, der har overskriften »Definitioner og tilhørende bestemmelser«, fastsætter i stk. 1 følgende:
»I denne forordning forstås ved:
[…]
b) »bedrift«: alle de produktionsenheder, der drives landbrugsmæssigt af en [landbruger], og som befinder sig på samme medlemsstats område
[…]«
Delegeret forordning 2019/33
6 34. og 48. betragtning til forordning 2019/33 har følgende ordlyd:
»(34) Artikel 117-121 i [forordning nr. 1308/2013] indeholder almindelige bestemmelser om mærkning og præsentation af vinavlsprodukter. Nævnte forordning harmoniserer også anvendelsen af andre betegnelser end dem, der udtrykkelig er angivet i EU-lovgivningen, forudsat at de ikke er vildledende. Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastsættes EU-bestemmelser om anvendelsen af obligatoriske angivelser i mærkningen for vinavlsprodukter. Til sikring af, at forbrugerne ikke vildledes, bør der endvidere fastsættes bestemmelser om anvendelse af fakultative angivelser i mærkningen.
[…]
(48) Angivelse af den bedrift, som driver de vindyrkningsarealer, hvorfra vinavlsprodukterne kommer, og hvor alle vinfremstillingens processer udføres, kan udgøre en merværdi for producenterne, og kan blive sidestillet med høj kvalitet af forbrugerne. Det bør derfor være tilladt for producenterne at anføre en bedrifts navn på mærkningen af vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.«
7 Artikel 1 i denne delegerede forordning med overskriften »Genstand« har følgende ordlyd:
»I denne forordning fastsættes der supplerende regler til [forordning nr. 1308/2013] vedrørende såvel beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser som mærkning og præsentation i vinsektoren for så vidt angår:
[…]
f) mærkning og præsentation.«
8 Bestemmelserne i kapitel IV i den nævnte delegerede forordning regulerer mærkning og præsentation af vinavlsprodukter, idet afdeling 1 og 2 i dette kapitel opregner de obligatoriske angivelser (artikel 40-48) og de fakultative angivelser (artikel 49-55).
9 Denne delegerede forordnings artikel 54 med overskriften »Angivelse af bedriften« bestemmer følgende i stk. 1:
»De udtryk, der henviser til en bedrift i bilag VI, undtagen navnet på aftapningsvirksomheden, producenten eller forhandleren, er forbeholdt vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.
Disse udtryk må kun anvendes, hvis vinavlsproduktet udelukkende er fremstillet af druer, der er høstet på vindyrkningsarealer, som drives af den pågældende bedrift, og […] hele vinfremstillingen foregår på nævnte bedrift.«
10 Bilag VI til delegeret forordning 2019/33 indeholder en liste over de udtryk, der er omhandlet i forordningens artikel 54, stk. 1, for hver medlemsstat. For så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland indeholder dette bilag følgende udtryk: »Burg, Domäne, Kloster, Schloss, Stift, Weinbau, Weingärtner, Weingut, Winzer«.
Tysk ret
11 § 38 i Weinverordnung (vinbekendtgørelsen) af 21. april 2009 (BGBl. I, s. 827) bestemmer:
»(1) En angivelse af bedriften er kun tilladt for vinene »[Federweißer, Landwein (landvin), Qualitätswein (kvalitetsvin), Prädikatswein (vin af højere kvalitet), Sekt b.A. (mousserende vin), Qualitätsperlwein b.A. (mousserende kvalitetsvin) eller Qualitätslikörwein b.A. (kvalitetshedvin)]« i overensstemmelse med artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33, sammenholdt med bilag VI hertil.
[…]
(4) Begrebet »produceret og aftappet« kan kun anvendes:
1. af en vinavlsbedrift, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet og forarbejdet til vin
[…]
3. af en bedrift, der er beliggende i det angivne bestemte dyrkningsområde eller i umiddelbar nærhed af dette område, som de vinavlsbedrifter, der har høstet de anvendte druer, er forbundet med inden for rammerne af en sammenslutning af vinavlsbedrifter, og som har forarbejdet disse druer til vin.
(5) Udtrykket »aftapning på vingården« må, når betingelserne i stk. 4, første punktum, nr. 1, er opfyldt, kun anvendes, når:
1. vinavlsbedriften skal føre et skatteregnskab,
2. den person, der er ansvarlig for vinfremstillingen, kan dokumentere, at den pågældende har en afsluttet ønologisk uddannelse, og
3. de vindyrkningsarealer, på hvilke de druer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende vin, er høstet, har været dyrket af den pågældende vinvirksomhed mindst siden den 1. januar i høståret.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
12 Weingut A, der er sagsøger i hovedsagen, er ejer af en vinavlsbedrift beliggende i Zell (Tyskland) i Mosel-regionen. Den sagsøgende vingård fremstiller vin af druer, ikke blot fra sine egne vindyrkningsarealer, men også fra andre vindyrkningsarealer, som den lejer.
13 Et af disse lejede vindyrkningsarealer, med et areal på 2,15 hektar, er beliggende ca. 70 kilometer (km) fra Zell på en vinavlsbedrift tilhørende vinproducent B.
14 De to vinproducenter indgik en aftale, hvorefter vinproducent B dyrker de vinstokke, som er lejet af sagsøgeren i hovedsagen, efter dennes anvisninger og udlejer endvidere en gang om året et presningsanlæg til denne sagsøger, som udelukkende står til dennes rådighed i et tidsrum på 24 timer efter høsten. I denne periode er presningsanlægget udelukkende til rådighed til forarbejdning af druer fra lejede vindyrkningsarealer.
15 I henhold til denne lejeaftale udføres presningen på vinproducent B’s bedrift efter sagsøgeren i hovedsagens ønologiske fremgangsmåder. Den således fremstillede vin fyldes i beholdere, som fragtes til sagsøgeren i hovedagens primære forretningssted af dennes personale.
16 Delstaten var af den opfattelse, at sagsøgeren i hovedsagen under disse omstændigheder ikke kunne anvende angivelserne »Weingut« og »Gutsabfüllung« for vin, der var fremstillet på vinproducent B’s bedrift, henset til, at den ikke var et selvstændigt fast forretningssted, og til den omstændighed, at sagsøgeren i hovedsagen ikke anvendte sit eget personale til presningsprocessen.
17 Sagsøgeren i hovedsagen anlagde sag ved Verwaltungsgericht Trier (forvaltningsdomstolen i Trier, Tyskland) med påstand om, at det blev fastslået, at sagsøgeren havde beføjelse til at anvende disse to angivelser. Denne ret gav ved dom af 16. maj 2019 sagsøgeren i hovedsagen medhold, hovedsageligt med den begrundelse, at den faktiske ledelse og den permanente kontrol med og eneansvaret for vinfremstillingen lå hos sagsøgeren i hovedsagen.
18 Delstaten appellerede denne dom til Oberverwaltungsgericht Rheinland-Pfalz (appeldomstol i forvaltningsretlige sager i Rheinland-Pfalz, Tyskland), som ved dom af 12. august 2020 ophævede den nævnte dom og frifandt sagsøgte i det af sagsøgeren i hovedsagen anlagte søgsmål.
19 Appeldomstolen fandt navnlig, at angivelserne »Weingut« og »Gutsabfüllung« i henhold til artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33, sammenholdt med bilag VI til denne forordning, kun kan anvendes, hvis vinavlsproduktet udelukkende er fremstillet af druer fra vindyrkningsarealer på den vinavlsbedrift, der giver sit navn til et vinområde (herefter »den eponyme vinavlsbedrift«), og hvis hele vinfremstillingen foregår på denne bedrift. Vinfremstillingen skal nemlig finde sted på en bedrift, der udgør en samlet driftsmæssig enhed med et fast forretningssted, der varigt er tilknyttet ejeren af den eponyme vinavlsbedrift, og hvor der arbejder personale, som er underlagt dennes instruktionsbeføjelser. En opdeling af faserne i vinfremstillingen, såsom presningen, ville være i strid med hovedtanken om, at »alt skal forblive i samme hænder«.
20 Ifølge denne ret sikrer vilkårene i den omhandlede lejeaftale ikke, at alle faserne af vinproduktionen afvikles under den samme fysiske eller juridiske persons ledelse og ansvar, eftersom presningen lige så godt kan finde sted under tilstedeværelse af sagsøgeren i hovedsagen som af den vinproducent, der udlejer presningsanlægget, idet sidstnævnte således påtager sig ansvaret for transaktionen.
21 Sagsøgeren i hovedsagen har iværksat revisionsanke til prøvelse af denne dom ved Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Tyskland), som er den forelæggende ret.
22 Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt »hele« vinfremstillingen kan anses for at have foregået på den eponyme vinavlsbedrift som omhandlet i artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33, når denne bedrift lader druerne presse i et presningsanlæg, der er lejet i 24 timer hos en anden vinavlsbedrift.
23 Den har indledningsvis anført, at delegeret forordning 2019/33 ikke indeholder en definition af begrebet »bedrift« som omhandlet i forordningens artikel 54, stk. 1, andet afsnit.
24 Hvad angår landbrugsjord har Domstolen allerede i sin dom af 14. oktober 2010, Landkreis Bad Dürkheim (C-61/09, EU:C:2010:606), og af 2 juli 2015, Wree (C-422/13, EU:C:2015:438), præciseret, at det afgørende kriterium for at afgøre, om en forpagtet produktionsenhed kan anses for at være knyttet til landbrugerens bedrift og drevet af denne, navnlig er, om denne landbruger har tilstrækkelig selvstændighed i udøvelsen af sin virksomhed.
25 Ifølge den forelæggende ret må det i mangel af oplysninger om det modsatte antages, at disse kriterier ligeledes finder anvendelse i en situation som den, der er omhandlet i den sag, der er indbragt for den. På området for lovgivningen vedrørende vinsektoren skal de nævnte kriterier dog fortolkes strengt.
26 For det første er kravet om en nær tilknytning mellem de faste forretningssteder og den eponyme vinavlsbedrift underbygget af ordlyden af artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33. Denne ordlyd forudsætter ikke alene, at vinfremstillingen foregår på indehaverens bedrift, men også, at »hele« vinproduktionen foregår på denne bedrift. Dette er udtryk for kravet om en særlig tæt forbindelse mellem det faste forretningssted og den eponyme vinavlsbedrift.
27 For det andet gør den omhandlede lovgivnings tilblivelseshistorie det muligt at bekræfte en sådan streng fortolkning. Ifølge den forelæggende ret har udviklingen i EU-lovgivningen på området for præsentation og anvendelse af angivelser i mærkningen for produkter i vinsektoren, der har været i kraft siden 2009, medført en begrænsning, hvorefter »hele« vinfremstillingen skal foregå på eponyme vinavlsbedrift.
28 For det tredje er baggrunden for og formålet med den omhandlede lovgivning at beskytte identifikationen af vinavlsbedrifter, som selv dyrker vindyrkningsarealerne, og som garanterer vinfremstillingen fra start til slut, med henblik på at imødekomme en forventning hos forbrugerne om at blive tilbudt vin af høj kvalitet.
29 Det er dog ikke sikkert, på grundlag af kriterierne i dom af 18. oktober 1988, Erzeugergemeinschaft Goldenes Rheinhessen (311/87, EU:C:1988:483), og af 29. juni 1994, Baux (C-403/92, EU:C:1994:269), at et presningsanlæg, der er lejet i 24 timer, kan være tilknyttet den eponyme vinavlsbedrifts virksomhed. Hvis det antages, at leje af vindyrkningsarealer, som befinder sig i betragtelig afstand af den eponyme vinavlsbedrifts primære forretningssted, ikke har indvirkning på angivelsen, forekommer det logisk, at leje af et presningsanlæg med henblik på at foretage presningen på stedet, og således undgå at skulle fragte druerne, heller ikke har en sådan indvirkning. Den fælles anvendelse af driftsanlæg er almindelig inden for vinfremstilling og er et fornuftigt tiltag set ud fra et driftsmæssigt synspunkt.
30 For så vidt som det presningsanlæg, der lejes af den eponyme vinavlsbedrift i 24 timer, kan knyttes til denne bedrift, skal det imidlertid afklares, hvilke krav presningen stiller i forhold til personale. I denne forbindelse opstår navnlig spørgsmålet, om sagsøgeren i hovedsagen eller dennes medarbejdere obligatorisk skal være til stede under presningen.
31 Ifølge den forelæggende ret taler de krav, der følger af Domstolens praksis, som henviser til en faktisk ledelse og en permanent kontrol, for en obligatorisk tilstedeværelse af sagsøgeren i hovedsagens medarbejdere og imod, at en simpel ret til at give instrukser er tilstrækkelig. Hvad angår aftapningen fastslog Domstolen i dom af 18. oktober 1988, Erzeugergemeinschaft Goldenes Rheinhessen (311/87, EU:C:1988:483), at det var nødvendigt, at aftapningen blev foretaget af producenten selv. Anvendelse af tjenesteydelser fra en anden vinavlsbedrift bør således undgås under hensyn til kravet om, at hele vinfremstillingen foregår på selve den eponyme vinavlsbedrift.
32 I det tilfælde, hvor presningen også kan foretages af medarbejdere på den vinavlsbedrift, som udlejer presningsanlægget, opstår ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt disse medarbejdere kan få tilladelse til på eget initiativ at gribe ind i denne transaktion i tilfælde af uventede problemer. I sådanne hastetilfælde vil de beslutninger, som personalet på den udlejende vinavlsbedrift skal træffe selvstændigt, uden forudgående drøftelse heraf med den eponyme vinavlsbedrift, have til følge, at sidstnævnte i dette tilfælde ikke længere vil varetage den faktiske ledelse og den permanente kontrol med transaktionen.
33 Endelig bemærkes, at hvis det antages, at det i princippet er tilstrækkeligt at påtage sig ansvaret ved at give instruktioner, resterer stadig det spørgsmål, om det forholder sig anderledes, når den vinavlsbedrift, der udlejer presningsanlægget og udfører presningen, har en selvstændig interesse i den måde, hvorpå denne transaktion udføres. I det foreliggende tilfælde fastsætter den aftale, der er indgået mellem sagsøgeren i hovedsagen og vinproducent B, et pristillæg, der er knyttet til udbyttet og kvaliteten af den producerede vin, hvilket kan føre til en selvstændig interesse for vinproducent B i den måde, hvorpå presningen udføres, og til en selvstændig økonomisk risiko.
34 På denne baggrund har Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Kan hele vinfremstillingen være foregået på den eponyme vinavlsbedrift som omhandlet i artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i [delegeret forordning 2019/33], hvis presningen finder sted i et vinpresseanlæg, som denne vinavlsbedrift lejer i 24 timer af en anden vinavlsbedrift, og som i denne periode udelukkende står til rådighed for den eponyme vinavlsbedrift?
2) Er det i bekræftende fald påkrævet, at presningen gennemføres eller i hvert fald tilses på stedet af den eponyme vinavlsbedrifts medarbejdere, eller kan presningen også gennemføres af medarbejdere ved den vinavlsbedrift, der udlejer vinpresseanlægget, efter anvisninger fra den eponyme vinavlsbedrift?
3) Såfremt presningen også kan gennemføres af medarbejdere ved den vinavlsbedrift, der udlejer vinpresseanlægget, må disse medarbejdere da have beføjelse til at gribe ind i presningen efter selvstændig beslutning, hvis der opstår uventede problemer?
4) Er det til hinder for at henregne vinfremstillingen til den eponyme vinavlsbedrift, hvis den vinavlsbedrift, der udlejer vinpresseanlægget og gennemfører presningen, har en selvstændig interesse i den måde, hvorpå presningen gennemføres, eftersom der i den kontrakt om dyrkning af vindyrkningsarealer, som ligeledes er indgået med denne bedrift, er aftalt et udbytte- og kvalitetsafhængigt tillæg pr. hektoliter vin af typerne Kabinett/Spätlese/Auslese til det arealbaserede dyrkningsvederlag?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål
35 Den forelæggende ret ønsker med det første spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33 skal fortolkes således, at den omstændighed, at presningen af druer fra lejede vindyrkningsarealer udføres i et anlæg, som i en kort periode er stillet til rådighed udelukkende for den eponyme vinavlsbedrift i henhold til en lejeaftale med en anden vinavlsbedrift, udelukker, at hele vinfremstillingen anses for at have foregået på den eponyme vinavlsbedrift som omhandlet i denne bestemmelse.
36 I denne henseende skal det indledningsvis bemærkes, at i henhold til artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33 er de udtryk, der henviser til en bedrift i bilag VI til denne forordning, undtagen navnet på aftapningsvirksomheden, producenten eller forhandleren, forbeholdt vinavlsprodukter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og må kun anvendes, hvis vinavlsproduktet udelukkende er fremstillet af druer, der er høstet på vindyrkningsarealer, som dyrkes af den pågældende bedrift, og hvis hele vinfremstillingen foregår på denne bedrift.
37 Selv om det følger heraf, at artikel 54, stk. 1, første afsnit, i delegeret forordning 2019/33 forbeholder de omhandlede udtryk for vinavlsprodukter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, giver dette krav i det foreliggende tilfælde ikke anledning til tvivl fra den forelæggende rets side. Det første spørgsmål skal derfor besvares ud fra den antagelse, at de i det foreliggende tilfælde lejede vindyrkningsarealer, der er beliggende ca. 70 km fra den eponyme vinavlsbedrifts primære forretningssted, er omfattet af den samme beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse som denne bedrift, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
38 Det samme gør sig gældende for så vidt angår betingelsen om, at de omhandlede udtryk kun kan anvendes, hvis vinavlsproduktet udelukkende er fremstillet af druer høstet på de vindyrkningsarealer, som dyrkes af denne bedrift, idet den forelæggende ret har anført, at de lejede vindyrkningsarealer i det foreliggende tilfælde dyrkes efter sagsøgeren i hovedsagens anvisninger, og ikke har stillet spørgsmål i denne henseende.
39 Den forelæggende rets spørgsmål vedrører således betingelserne for, at hele vinfremstillingen kan anses for at foregå på den eponyme vinavlsbedrift, og navnlig, for så vidt angår det første præjudicielle spørgsmål, det punkt, der drejer sig om, hvorvidt den omstændighed, at anlægget til presning af druer lejes af denne bedrift i en periode på kun 24 timer, udelukker, at presningen og dermed hele vinfremstillingen som sådan kan anses for at foregå på nævnte bedrift.
40 I denne henseende skal det konstateres, at begrebet »bedrift« i artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33 hverken er defineret i denne forordning eller indirekte ved henvisning til medlemsstaternes nationale lovgivning. Dette begreb skal derfor anses for at være et selvstændigt EU-retligt begreb, som skal fortolkes ens på Unionens område, under hensyntagen til ikke alene bestemmelsens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (jf. i denne retning dom af 11.5.2023, Bezirkshauptmannschaft Lilienfeld, C-155/22, EU:C:2023:394, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).
41 Hvad for det første angår det øvrige indhold af artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33 kræver denne bestemmelse navnlig, at med henblik på anvendelsen af de deri omhandlede udtryk skal »hele« vinfremstillingen foregå på den eponyme vinavlsbedrift.
42 Det skal i denne henseende bemærkes, at den nævnte bestemmelse sondrer mellem flere produktionstrin, herunder høst af druer og deres forarbejdning til vin, som omfatter presning af druer. Som Kommissionen har gjort gældende i sine skriftlige indlæg bemærkes, at for så vidt som et fast forretningssted er omfattet af begrebet »bedrift«, præciserer udtrykket »hele« blot, at der ikke må gennemføres nogen forarbejdningstrin under vinfremstillingsprocessen uden for denne bedrift, uden at definitionen af bedrift i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1307/2013 dog begrænses af anvendelsen af dette udtryk.
43 Hvad for det andet angår den sammenhæng, hvori artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33 indgår, blev denne vedtaget af Kommissionen i medfør af den bemyndigelse, som den er tillagt ved artikel 122 og 227 i forordning nr. 1308/2013. I henhold til artikel 122, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning nr. 1308/2013 kan delegerede retsakter navnlig vedrøre regler om fakultative angivelser for »udtryk vedrørende en bedrift og betingelserne for deres anvendelse«.
44 Selv om forordning nr. 1308/2013 heller ikke præciserer begrebet »bedrift«, henviser den i artikel 3, stk. 3, til de definitioner, der bl.a. er indeholdt i forordning nr. 1307/2013. Der skal således tages hensyn til definitionen i sidstnævnte forordnings artikel 4, stk. 1, litra b), hvorefter der ved »bedrift« forstås »alle de produktionsenheder, der drives landbrugsmæssigt af en landbrugeren, og som befinder sig på samme medlemsstats område«.
45 For så vidt angår det geografiske område, hvor de forskellige produktionsenheder skal være beliggende for at blive betragtet som en del af bedriften, har Domstolen fastslået, at en producent frit kan vælge produktionssted, når dette er beliggende på en medlemsstats område. Producenten skal imidlertid drive samtlige produktionsenheder, uden at det er en forudsætning, at den pågældende ejer de anlæg, som vedkommende benytter til sin produktion (jf. i denne retning dom af 8.5.2003, Agrargenossenschaft Alkersleben, C-268/01, EU:C:2003:263, præmis 30 og 33 og den deri nævnte retspraksis).
46 Hvad angår kravet om, at en produktionsenhed skal drives af landbrugeren selv, har Domstolen præciseret, at begrebet »drift« ikke indebærer, at den pågældende har en ubegrænset råderet over det pågældende areal inden for rammerne af anvendelsen heraf til landbrugsmæssige formål. Landbrugeren skal derimod i forhold til arealet have en tilstrækkelig autonomi med henblik på udøvelsen af sin landbrugsaktivitet (dom af 7.4.2022, Avio Lucos, C-176/20, EU:C:2022:274, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).
47 Som generaladvokaten har anført i punkt 51 i forslaget til afgørelse, kan det analogt udledes af de betragtninger, der er fremstillet i nærværende doms præmis 44-46, at begrebet »bedrift« som omhandlet i artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33 ikke er begrænset til alene at omfatte arealer, som vinproducenten ejer eller ligger i nærheden af dennes arealer, men også kan omfatte vindyrkningsarealer, der er lejet, og i givet fald beliggende et andet sted end der, hvor denne vinavler ejer sine egne vindyrkningsarealer, med forbehold af de øvrige betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, og navnlig dem, der er omhandlet i nærværende doms præmis 37 og 38.
48 For det tredje understøttes en sådan fortolkning ligeledes af det formål, der forfølges med bestemmelserne i delegeret forordning 2019/33, som regulerer anvendelsen af fakultative mærkningsangivelser.
49 I denne henseende skal artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33 læses i lyset af 48. betragtning til denne forordning, hvorefter angivelsen på et vinavlsprodukts etiket af den bedrift, der driver det vindyrkningsareal, hvorfra vinavlsprodukterne kommer, og hvor alle vinfremstillingens processer foregår, har til formål at give forbrugerne oplysning om, at der følger en garanti for en højere kvalitet af denne angivelse. Dette mål kan kun nås, hvis det sikres, at disse forbrugere ikke vildledes med hensyn til identiteten på den bedrift, der er ansvarlig for vinfremstillingsprocessen. En sådan konklusion følger i øvrigt af 34. betragtning til denne forordning, hvoraf det fremgår, at der bør fastsættes bestemmelser om anvendelse af fakultative angivelser i mærkningen for ikke at vildlede forbrugerne.
50 På samme måde har Domstolen allerede fastslået, at de fakultative angivelser, såsom angivelsen af bedriften, har til formål at garantere de forbrugere, der køber vin med bestemte betegnelser, at de vigtigste trin i vinfremstillingsprocessen, dvs. dem, der går fra høst til vinfremstilling, er foregået under en faktiske ledelse og en tæt og permanent kontrol, der forestås af en vinproducent, som indestår for produktets kvalitet, og på denne producents eneansvar (jf. i denne retning dom af 29.6.1994, Baux, C-403/92, EU:C:1994:269, præmis 15).
51 Hvad navnlig angår anvendelsen af udtrykket »aftappet af producenten«, som angiver, at producenten og den person eller virksomhed, der foretager aftapningen, er identiske, har Domstolen ligeledes præciseret, at det er nødvendigt, at sidstnævnte handling er foretaget af producenten selv, enten på den pågældendes egen vinavlsbedrift eller, når producenten ikke råder over aftapningsanlæg, på betingelser, der i det væsentlige giver de samme garantier. Sådanne garantier foreligger navnlig, når vinfremstillingen foregår under en producents faktisk ledelse og tætte og permanente kontrol og på denne producents eneansvar. Disse krav tjener til at opnå formålet om beskyttelse og korrekt oplysning af forbrugeren (jf. i denne retning dom af 18.10.1988, Erzeugergemeinschaft Goldenes Rheinhessen, 311/87, EU:C:1988:483, præmis 14-16).
52 Det skal endvidere bemærkes, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 65 i forslaget til afgørelse, at hvis det anerkendes, at det med henblik på anvendelsen af de udtryk, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning 2019/33, ikke er nødvendigt, at arbejdet med dyrkning og høst af druer, som er af afgørende betydning for det endelige resultat, foregår på vinproducentens arealer eller på arealer, der ligger i nærheden af disse, må det samme ræsonnement gælde for presning af druer. Derimod er det på samme måde som ved de nævnte arbejder vigtigt at sikre, at ejeren af den nævnte bedrift ligeledes påtager sig den faktiske ledelse, den tætte og permanente kontrol samt ansvaret for denne transaktion.
53 Det følger heraf, at presningen af druer kan anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift, selv om den er udført i et presningsanlæg, der er lejet hos en anden bedrift i en periode på blot 24 timer, for så vidt som dette presningsanlæg stilles til rådighed udelukkende for ejeren af denne første bedrift i den periode, der er nødvendig for at udføre presningen, hvilket det i sidste instans tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
54 Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33 skal fortolkes således, at den omstændighed, at presningen af druer fra lejede vindyrkningsarealer udføres i et anlæg, som den eponyme vinavlsbedrift lejer i en kort periode hos en anden vinavlsbedrift, ikke udelukker, at hele vinfremstillingen anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift som omhandlet i denne bestemmelse, for så vidt som dette anlæg stilles til rådighed udelukkende for den eponyme vinavlsbedrift i den periode, der er nødvendig for at udføre presningen, og denne sidstnævnte vinavlsbedrift påtager sig den faktiske ledelse, den tætte og permanente kontrol samt ansvaret for denne transaktion.
Det andet til det fjerde spørgsmål
55 Med det andet til det fjerde spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33 skal fortolkes således, at for at hele vinfremstillingen kan anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift som omhandlet i denne bestemmelse, skal presningen af druer udføres af denne bedrifts egne medarbejdere, eller om den kan udføres af medarbejdere på den vinavlsbedrift, der udlejer presningsanlægget, idet de sidstnævnte medarbejdere har beføjelse til at gribe ind i tilfælde af uventede problemer i forbindelse med presningen. Den forelæggende ret er endvidere i tvivl om betydningen af den omstændighed, at den vinavlsbedrift, der udlejer presningsanlægget, har en selvstændig interesse i den måde, hvorpå presningen udføres, navnlig på grund af et kontraktvilkår om et pristillæg, der er knyttet til udbyttet og kvaliteten pr. hektoliter af vin.
56 Det skal indledningsvis præciseres, at der ikke fremgår nogen forskrift af ordlyden af artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33 for så vidt angår forbindelsen mellem den eponyme vinavlsbedrift og det personale, der udfører presningen af druer.
57 Det må imidlertid konstateres, at det formål, der forfølges med denne bestemmelse, således som det fremgår af denne doms præmis 49-51, og som består i at give forbrugerne oplysning om, at der følger en garanti for en højere kvalitet af den omhandlede angivelse, kun kan nås, hvis disse forbrugere ikke vildledes med hensyn til identiteten af de personer, der er ansvarlige for vinfremstillingsprocessen.
58 Selv om sådanne betragtninger ikke i sig selv udelukker, at visse aktiviteter i forbindelse med vinfremstilling overlades til medarbejdere på den vinavlsbedrift, der udlejer presningsanlægget, forholder det sig ikke desto mindre således, at disse aktiviteter skal udføres under den eponyme vinavlsbedrifts faktisk ledelse og tætte og permanente kontrol og på denne bedrifts eneansvar (jf. analogt dom af 18.10.1988, Erzeugergemeinschaft Goldenes Rheinhessen, 311/87, EU:C:1988:483, præmis 15).
59 For at dette krav er opfyldt, er det, når det drejer sig om presning af druer, nødvendigt, at den eponyme vinavlsbedrift tæt og permanent overvåger og kontrollerer, at denne forarbejdning foregår i overensstemmelse med dens egne anvisninger, uden at den med henblik herpå kan begrænse sig til at henvise til eventuelle instrukser fra den vinavlsbedrift, der udlejer presningsanlægget.
60 Dernæst indebærer dette, at såfremt der under denne transaktion opstår uforudsete problemer, som kræver, at der træffes øjeblikkelige beslutninger, skal disse træffes af ejeren af den eponyme vinavlsbedrift selv eller af dennes personale. I sådanne hastetilfælde kan de nødvendige beslutninger ikke uddelegeres til tredjemand, da en sådan uddelegering ikke gør det muligt at sikre den garanti for kvalitet, der følger af, at hele vinfremstillingen foregår på den eponyme vinavlsbedrift og dermed under dennes faktiske ledelse.
61 Endelig skal det tilføjes, at en eventuel selvstændig interesse for den bedrift, der udlejer presningsanlægget til den eponyme vinavlsbedrift, såsom et pristillæg, der er knyttet til udbyttet og kvaliteten pr. hektoliter vin, ikke har nogen betydning for spørgsmålet om, hvorvidt hele vinfremstillingen er foregået på sidstnævnte bedrift som omhandlet i artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33, for så vidt som en sådan interesse ikke kan bringe garantien for, at vinfremstillingen foregår under en faktisk ledelse og en tæt og permanent kontrol, der forestås af den eponyme vinavlsbedrift og på dennes eneansvar, i fare.
62 Henset til ovenstående betragtninger skal det andet til det fjerde spørgsmål besvares med, at artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33 skal fortolkes således, at hele vinfremstillingen er foregået på den eponyme vinavlsbedrift som omhandlet i denne bestemmelse, selv om presningen er blevet udført af medarbejdere på den vinavlsbedrift, der har udlejet presningsanlægget til den eponyme vinavlsbedrift, for så vidt som ejeren af sidstnævnte bedrift påtager sig den faktiske ledelse og den tætte og permanente kontrol samt ansvaret for denne transaktion. Den omstændighed, at den vinavlsbedrift, der udlejer presningsanlægget, har en selvstændig interesse i den måde, hvorpå presningen udføres, navnlig på grund af et kontraktvilkår om et pristillæg, der er knyttet til udbyttet og kvaliteten pr. hektoliter af vin, har ingen betydning for spørgsmålet om, hvorvidt vinfremstillingen kan anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift.
Sagsomkostninger
63 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:
1) Artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 af 17. oktober 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, restriktioner for anvendelsen, ændringer af produktspecifikationer, annullering af beskyttelsen og mærkning og præsentation, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1375 af 11. juni 2021,
skal fortolkes således, at
den omstændighed, at presningen af druer fra lejede vindyrkningsarealer udføres i et anlæg, som den eponyme vinavlsbedrift lejer i en kort periode hos en anden vinavlsbedrift, ikke udelukker, at hele vinfremstillingen anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift som omhandlet i denne bestemmelse, for så vidt som dette anlæg stilles til rådighed udelukkende for den eponyme vinavlsbedrift i den periode, der er nødvendig for at udføre presningen, og denne sidstnævnte vinavlsbedrift påtager sig den faktiske ledelse, den tætte og permanente kontrol samt ansvaret for denne transaktion.
2) Artikel 54, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning 2019/33, som ændret ved delegeret forordning 2021/1375,
skal fortolkes således, at
hele vinfremstillingen er foregået på den eponyme vinavlsbedrift som omhandlet i denne bestemmelse, selv om presningen er blevet udført af medarbejdere på den vinavlsbedrift, der har udlejet presningsanlægget til den eponyme vinavlsbedrift, for så vidt som ejeren af sidstnævnte bedrift påtager sig den faktiske ledelse og den tætte og permanente kontrol samt ansvaret for denne transaktion. Den omstændighed, at den vinavlsbedrift, der udlejer presningsanlægget, har en selvstændig interesse i den måde, hvorpå presningen udføres, navnlig på grund af et kontraktvilkår om et pristillæg, der er knyttet til udbyttet og kvaliteten pr. hektoliter af vin, har ingen betydning for spørgsmålet om, hvorvidt vinfremstillingen kan anses for at være foregået på den eponyme vinavlsbedrift.
Underskrifter