Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2020 – Europa-Kommissionen mod Rumænien
(Sag C-549/18) 1
(Traktatbrud – artikel 258 TEUF – forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme – direktiv (EU) 2015/849 – manglende gennemførelse og/eller meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger – artikel 260, stk. 3, TEUF – påstand om betaling af et fast beløb)
Processprog: rumænsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved T. Scharf, L. Flynn, G. von Rintelen, L. Nicolae og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rumænien (først ved C.-R. Canţăr, E. Gane, L. Liţu og R.I. Haţieganu, derefter ved de tre sidstnævnte, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Belgien (ved C. Pochet, P. Cottin og J.-C. Halleux, som befuldmægtigede), Republikken Estland (ved N. Grünberg, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved A.-L. Desjonquères, B. Fodda og J.-L. Carré, som befuldmægtigede) og Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Konklusion
Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 67 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, idet medlemsstaten ikke inden udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse af 8. december 2017, havde vedtaget de love og administrative bestemmelser, der var nødvendige for at efterkomme direktiv 2015/849, og idet den derfor heller ikke havde meddelt Europa-Kommissionen disse love og bestemmelser.
Rumænien betaler Kommissionen et fast beløb på 3 000 000 EUR.
Rumænien betaler sagsomkostningerne.
Kongeriget Belgien, Republikken Estland, Den Franske Republik og Republikken Polen bærer hver deres egne omkostninger.
____________
1 EUT C 381 af 22.10.2018.