Language of document :

Rettens kendelse af 3. juli 2012 - Ghreiwati mod Rådet

(Sag T-543/11) 

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - fjernelse fra listen over berørte personer - annullationssøgsmål - ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Emad Ghreiwati (Al Maliki, Syrien) (ved advokat P.-F. Gaborit)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M.-M. Joséphidès og B. Driessen, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved S. Bartelt og E. Cujo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 228, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 228, s. 16), dels af Rådets forordning (EU) nr. 950/2011 af 23. september 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 247, s. 3), og af Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 247, s. 17), for så vidt sagsøgerens navn er opført på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 355 af 3.12.2011.