Language of document : ECLI:EU:T:2013:492





Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 11. september 2013 – Melkveebedrijf Overenk m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-540/11)

»Erstatningssøgsmål – afgift på mælk og mejeriprodukter – forordning (EF) nr. 1468/2006 – åbenbart afvisningsgrundlag«

1.                     Ansvar uden for kontraktforhold – ansvar for en lovlig handling – betingelser – skade – årsagsforbindelse – tabets usædvanlige og særlige karakter – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 12)

2.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – stævning med påstand om erstatning for skade forvoldt af en af Unionens institutioner – mindstekrav – stævningen indeholder ingen opgørelse af det lidte tab eller begrundelse for denne udeladelse – åbenbart afvisningsgrundlag [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 13-15, 17, 20, 21 og 24)

3.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – bevisbyrde (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 16)

4.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – generel henvisning til andre skriftlige indlæg, der er vedlagt som bilag til stævningen – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c) og d)] (jf. præmis 18 og 19)

Angående

Påstand om erstatning for den skade, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1468/2006 af 4. oktober 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 595/2004 om gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 274, s. 6).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Melkveebedrijf Overenk BV, Maatschap Veehouderij Kwakernaak, Mulders Agro vof, Melkveebedrijf Engelen vof, elkveebedrijf De Peel BV og Mathijs Moonen betaler sagens omkostninger.