Language of document :

Rettens dom af 8. oktober 2014 – Alouminion mod Kommissionen

(Sag T-542/11) 1

(Statsstøtte – aluminium – fordelagtig elpris indrømmet ved kontrakt – afgørelse, der erklærer støtten ulovlig og uforenelig med det indre marked – opsigelse af kontrakten – retslig udsættelse i form af en foreløbig forholdsregel af virkningerne af aftalens ophævelse – ny støtte)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Alouminion AE (Maroussi, Grækenland) (ved advokaterne G. Dellis, N. Korogiannakis, E. Chrysafis, D. Diakopoulos og N. Keramidas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og É. Gippini Fournier, som befuldmægtigede, bistået af advokat V. Chatzopoulos)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) (Athen, Grækenland) (ved advokaterne E. Bourtzalas, D. Waelbroeck, A. Oikonomou, E. Salaka og C. Synodinos)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2011) 4916 endelig af 13. juli 2011 om statsstøtte til Alouminion A.E. i form af lave eltakster indrømmet af det græske statsforetagende Public Power Corporation (PPC) [statsstøtte C 2/2010 (ex NN 62/2009)] (EUT L 166, s. 83).

Konklusion

1)    Kommissionens afgørelse 2012/339/EU af 13. juli 2011 om Grækenlands statsstøtte SA.26117 – C 2/10 (ex NN 62/09) til Aluminium of Greece SA annulleres.

2)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Alouminion AE’s omkostninger.

3)    Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 370 af 17.12.2011.