RETTENS DOM (Appelafdelingen)

23. april 2015

Sag T-352/13 P

BX

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – ansættelse – meddelelse om udvælgelsesprøve – almindelig udvælgelsesprøve – oprettelse af en ansættelsesreserve af fuldmægtige i lønklasse AD5 med bulgarsk og rumænsk statsborgerskab inden for jura – udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at opføre appellanten på reservelisten – bevisbyrde – sammenlignende bedømmelse – ligebehandling – stabilitet i udvælgelseskomitéers sammensætning – artikel 3, stk. 5, i bilag III til vedtægten – urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og beviserne – erstatningssøgsmål – afgørelse om sagsomkostninger«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 24. april 2013, BX mod Kommissionen (F-88/11, Sml. Pers., EU:F:2013:51), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. BX bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i forbindelse med appelsagen.

Sammendrag

1.      Appel – anbringender – anbringende mod en doms præmis, der ikke er nødvendig som begrundelse for domskonklusionen – anbringende uden betydning

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – bedømmelse af ansøgernes egnethed – bedømmelse, som nødvendigvis er sammenlignende

(Tjenestemandsvedtægten, art. 27 og bilag III, art. 5)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – sammensætning – afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 3, stk. 5)

4.      Annullationssøgsmål – anbringender – anbringende uden betydning – begreb

1.      I forbindelse med en appel skal et anbringende rettet mod en generel henvisning fra Personaleretten, og som indskrænker sig til at stille spørgsmålstegn herved, uden at søge at godtgøre, hvorledes denne udgør en retlig fejl, som kan berøre den appellerede doms konklusion, forkastes som irrelevant.

(jf. præmis 17)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 18. marts 1993, C-35/92 P, Parlamentet mod Frederiksen, Sml., EU:C:1993:104, præmis 31

2.      En udvælgelsesprøve har til formål at udvælge de ansøgere, der er mest egnede til at udføre de ledige stillingers arbejdsopgaver, og det er derfor uundgåeligt, at udvælgelseskomitéerne undersøger ansøgernes respektive fortjenester og gennemfører prøverne således, at kun de mest egnede består.

Begrebet »sammenlignende bedømmelse« skal nemlig fortolkes i lyset af vedtægtens artikel 27, som pålægger udvælgelseskomitéen at sammenligne ansøgernes kompetencer, med henblik på at udvælge dem, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet.

Hvis ansøgeren ikke har opfyldt de minimumskrav, der kræves for den mundtlige prøve, er en sammenligning af bedømmelsen af hans mundtlige prøve med de andre ansøgeres med henblik på opførelse på udvælgelsesprøvens reserveliste ikke længere nødvendig.

(jf. præmis 26, 29 og 34)

Henvisning til:

Retten: kendelse af 9. september 2003, T-293/02, Vranckx mod Kommissionen, Sml. Pers., EU:T:2003:224, præmis 52 og 53 og den deri nævnte retspraksis

3.      Artikel 3, stk. 5, i bilag III til vedtægten, hvori bestemmes, at hvis udvælgelseskomitéen består af mere end fire medlemmer, skal hvert køn mindst være repræsenteret med to medlemmer, finder kun anvendelse, når udvælgelseskomitéen består af mere end fire faste medlemmer.

Når en udvælgelseskomité formelt består af mere end fire faste medlemmer skal det følgelig sikres, at ikke blot de faste medlemmer, men ligeledes suppleanterne, mindst er repræsenteret med to medlemmer af hvert køn, således at en eventuel udskiftning af et fast medlem af det underrepræsenterede køn altid sker med en suppleant af samme køn med henblik på at sikre den effektive virkning af artikel 3, stk. 5, i bilag III til vedtægten.

(jf. præmis 74, 79 og 80)

4.      I forbindelse med et annullationssøgsmål kan Unionens retsinstanser afvise et anbringende eller et klagepunkt som værende irrelevant, når de konstaterer, at det ikke, såfremt det findes velbegrundet, kan medføre den påståede annullation.

(jf. præmis 85)

Henvisning til:

Retten: dom af 19. november 2009, T-50/08 P, Michail mod Kommissionen, Sml. Pers., EU:T:2009:457, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis