Language of document :

Rettens dom af 12. juni 2014 – Intel mod Kommissionen

(Sag T-286/09) 1

(Konkurrence – misbrug af dominerende stilling – markedet for mikroprocessorer – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 82 EF og EØS-aftalens artikel 54 – loyalitetsrabat – »ikke-skjulte« hindringer – afgrænsning af misbrugsbegrebet – undersøgelse vedrørende en lige så effektiv konkurrent – Kommissionens internationale kompetence – Kommissionens pligt til at oplyse sagen – grænser – retten til forsvar – princippet om god forvaltning – samlet strategi – bøder – samlet og vedvarende overtrædelse – retningslinjerne af 2006 for beregningen af bøder)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Intel Corp. (Wilmington, Delaware, De Forenede Stater) (først ved barrister K. Bacon, M. Hoskins og N. Green, QC, barrister S. Singla, I. Forrester, QC, solicitors A. Parr og R. Mackenzie, og barrister D. Piccinin, derefter ved I. Forrester, A. Parr, R. Mackenzie og D. Piccinin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Christoforou, N. Khan, V. Di Bucci og M. Kellerbauer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for appellanten: Association for Competitive Technology, Inc. (Washington, DC, De Forenede Stater) (ved advokat J.-F. Bellis)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Union fédérale des consommateurs – Que Choisir (UFC – Que Choisir) (Paris, Frankrig) (først ved J. Franck, derefter ved advokat E. Nasry)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 3726 endelig af 13. maj 2009 om en procedure i henhold til artikel 82 [EF] og EØS-aftalens artikel 54 (sag COMP/C-3/37 900 – Intel), eller subsidiært ophævelse eller nedsættelse af den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes

2)    Intel Corp. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, med undtagelse af de af Kommissionens omkostninger, der er forbundet med Association for Competitive Technology, Inc.’s intervention, samt de af Union fédérale des consommateurs – Que Choisir (UFC – Que Choisir) afholdte omkostninger.

3)    Association for Competitive Technology bærer deres egne omkostninger samt de af Kommissionens omkostninger, der er forbundet med selskabets intervention.

____________

____________

1 EUT C 220 af 12.9.2009.