Language of document :

Rettens dom af 15. september 2015 – Iralco mod Rådet

(Sag T-158/13) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – fejlskøn)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Iranian Aluminium Co. (Iralco) (Teheran, Iran) (ved solicitors S. Millar og S. Ashley og barristers M. Lester og M. Happold)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og I. Rodios, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71), for så vidt som sagsøgerens navn herved blev opført på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), for så vidt som sagsøgerens navn herved blev opført på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).

Konklusion

1)    Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som navnet på Iranian Aluminium Co. (Iralco) herved blev opført på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

2)    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som Iralcos navn herved blev opført på listen i bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

3)    Virkningerne af afgørelse 2012/829 opretholdes for så vidt angår Iralco, indtil afgørelsen om annullation af gennemførelsesforordning nr. 1264/2012 får virkning.

4)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de af Iralco afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 147 af 25.5.2013.