Sag T-160/13
Bank Mellat
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – restriktioner på overførsler af pengemidler, der involverer iranske finansieringsinstitutter – Rettens kompetence – annullationssøgsmål – regelfastsættende retsakt, der ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger – umiddelbart berørt – søgsmålsinteresse – formaliteten – proportionalitet – begrundelsespligt – retsgarantier i artikel 215, stk. 3, TEUF – retssikkerhed – forbud mod vilkårlighed – tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder«
Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 2. juni 2016
1. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – Unionens retsinstansers kompetence – restriktive foranstaltninger af almen karakter, da deres anvendelsesområde er fastsat under henvisning til objektive kriterier – ikke omfattet
(Art. 19 TEU; art. 275, TEUF; Rådets forordning nr. 2012/635/FUSP, art. 1, nr. 6)
2. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – Unionens retsinstansers kompetence – retsakt vedtaget i medfør af artikel 215 TEUF – omfattet
(Art. 19 TEU; art. 215 TEUF og art. 275 TEUF; Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)
3. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – rådsforordning, der udstikker de generelle linjer, vedtaget på grundlag af artikel 215 TEUF – omfattet
(Art. 215 TEUF, art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)
4. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – regelfastsættende retsakter – retsakter, der ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger og vedrører sagsøgeren direkte – betingelser af kumulativ karakter – retsakt, der ikke berører sagsøgeren direkte – afvisning
(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 30a og art. 30b, stk. 3, første afsnit, som ændret ved forordning nr. 1263/2012)
5. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – vurdering på tidspunktet for sagens anlæg – søgsmål anlagt til prøvelse af en retsakt om fastsættelse af restriktive foranstaltninger – sagsøger, der er omfattet af andre og strengere restriktive foranstaltninger – annullation af nævnte strengere foranstaltninger før anlæggelsen af søgsmålet – ophævelse af annullationsdommens virkninger indtil appelafgørelsen foreligger – formaliteten
(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, stk. 15)
6. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – retsgrundlag – restriktive foranstaltninger, der er fastsat ved en afgørelse, der er vedtaget på grundlag af artikel 29 TEU og ved en forordning, der er baseret på artikel 215 TEUF – nødvendigheden af de restriktive foranstaltninger, der er fastsat ved nævnte forordning – vurdering i forhold til afgørelsen, der er vedtaget på grundlag af artikel 29 TEU
(Art. 29 TEU; Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)
7. EU-retten – principper – proportionalitet – forbud mod at udøve en økonomisk virksomhed – forholdsmæssig karakter – bedømmelseskriterier
[Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)]
8. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – almengyldig retsakt uden gennemførelsesforanstaltninger, der indeholder bestemmelser, som berører sagsøgeren direkte – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse, der omfatter de generelle principper i EU-retten
[Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)]
9. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – restriktioner på overførsler af pengemidler, der involverer iranske finansieringsinstitutter – domstolsprøvelse af lovligheden – proportionalitetsprincippet – restriktive foranstaltningers hensigtsmæssige karakter – restriktive foranstaltninger, der forfølger et lovligt formål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
[Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)]
10. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – restriktioner på overførsler af pengemidler, der involverer iranske finansieringsinstitutter – domstolsprøvelse af lovligheden – proportionalitetsprincippet – restriktive foranstaltningers nødvendige karakter
[Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)]
11. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – restriktioner på overførsler af pengemidler, der involverer iranske finansieringsinstitutter – domstolsprøvelse af lovligheden – proportionalitetsprincippet – restriktive foranstaltningers rimelige karakter
[Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)]
12. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger om indefrysning af midler
(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1263/2012)
13. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – restriktioner på overførsler af pengemidler, der involverer iranske finansieringsinstitutter – forpligtelse til at fastsætte retsgarantier
(Art. 215, stk. 3, TEUF; Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)
14. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – restriktioner på overførsler af pengemidler, der involverer iranske finansieringsinstitutter – domstolsprøvelse af lovligheden – retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet – krænkelse – foreligger ikke
[Rådets forordning nr. 1263/2012, art. 1, nr. 15)]
1. Artikel 1, nr. 6), i afgørelse 2012/635 om ændring af afgørelse 2010/413 om restriktive foranstaltninger over for Iran er ikke i sig selv en afgørelse, der fastsætter restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer som omhandlet i artikel 275 stk. 2, TEUF, da denne bestemmelse indeholder foranstaltninger af almen karakter, da deres anvendelsesområde er fastsat under henvisning til objektive kriterier og ikke under henvisning til identificerede fysiske eller juridiske personer. Det følger heraf, at Retten ikke i henhold til artikel 275 TEUF har kompetence til at træffe afgørelse om en ulovlighedsindsigelse vedrørende artikel 1, nr. 6), i afgørelse 2012/635, da denne ulovlighedsindsigelse blev påberåbt til støtte for et annullationssøgsmål mod artikel 1, nr. 15), i forordning nr. 1263/2012 om ændring af forordning nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran, idet sidstnævnte bestemmelse heller ikke er en afgørelse, der fastsætter restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer som omhandlet i artikel 275, stk. 2, TEUF.
(jf. præmis 33, 34, 36 og 38)
2. Undtagelsen til Unionens retsinstansers kompetence som fastsat i artikel 275 TEUF skal ikke fortolkes således, at den rækker til at udelukke kontrollen af lovligheden af en retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 215 TEUF, såsom artikel 1, nr. 15), i forordning nr. 1263/2012 om ændring af forordning nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran, som ikke henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), alene af den grund, at den gyldige vedtagelse af nævnte retsakt er betinget af en forudgående vedtagelse af en afgørelse vedrørende FUSP. En sådan fortolkning af den omhandlede undtagelse ville således være i strid med både den generelle kompetence, som artikel 19 TEU tildeler Domstolen, og den specifikke kompetence, som udtrykkeligt tildeles den i artikel 263, stk. 1, 2 og 4, TEUF.
(jf. præmis 39)
3. Artikel 1, nr. 15), i forordning nr. 1263/2012 om ændring af forordning nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran er en regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, dels fordi den er almengyldig, dels fordi den er vedtaget på grundlag af artikel 215 TEUF og ifølge den procedure, der er fastlagt i denne artikel, hvorfor den ikke udgør en lovgivningsmæssig retsakt.
(jf. præmis 48 og 55)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 55-61)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 72-78)
6. Det fremgår klart af ordlyden og opbygningen af samt formålet med artikel 215, stk. 1, TEUF, at begrebet nødvendighed som omhandlet i denne bestemmelse ikke vedrører forholdet mellem den retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 215 TEUF, og det forfulgte FUSP-formål, men forholdet mellem nævnte retsakt og den afgørelse om fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som retsakten er truffet på grundlag af. Henvisningen til »nødvendige foranstaltninger« tager sigte på at sikre, at Rådet ikke vedtager restriktive foranstaltninger i henhold til artikel 215 TEUF, der går videre end dem, der er fastsat i den tilsvarende FUSP-afgørelse.
(jf. præmis 87)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 92)
8. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 100-111)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 117-135 og 144 -152)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 161-179 og 188-196)
11. Enhver restriktiv økonomisk eller finansiel foranstaltning har pr. definition virkninger, hvorved parter, hvis ansvar for den situation, der førte til vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger, ikke er blevet fastslået, kan lide skade. De byrder, som påføres en iransk kommerciel bank ved en restriktiv foranstaltning over for Iran om fastsættelse af restriktioner på overførsler af pengemidler, der involverer iranske finansieringsinstitutter, er imidlertid ikke uforholdsmæssige i forhold til betydningen af nævnte mål i nævnte lovgivning om at opretholde den internationale fred og sikkerhed, der er de underliggende endelige mål med de foranstaltninger, som tager sigte på at forhindre nuklear spredning og finansieringen heraf.
(jf. præmis 204 og 213)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 226-229)
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 231-240)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 241-248)