Sag T-149/06

Castellani SpA

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om CASTELLANI som EF-figurmærke – de ældre nationale ordmærker CASTELLUM og CASTELLUCA – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

Sammendrag af dom

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

For den tyske gennemsnitsforbruger er der ingen risiko for forveksling som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker mellem figurtegnet, der indeholder ordbestanddelen »castellani«, og som er søgt registreret som EF-varemærke for »alkoholholdige drikke, dog ikke øl, likører, mousserende vin og champagne« henhørende under klasse 33 i Nicearrangementet, og ordmærket CASTELLUCA, som tidligere var blevet registreret i Tyskland for »vin« i klasse 33.

Uanset at det er rigtigt, at det ansøgte varemærkes dominerende bestanddel er dets ordbestanddel, nemlig ordet »castellani«, at ordbestanddelene »castellani« og »castelluca« har en vis visuel lighed, fordi de har samme længde, og deres første syv bogstaver er de samme og placeret i samme rækkefølge (»c-a-s-t-e-l-l«), og at forbrugerens opmærksomhed ofte tiltrækkes af den første del af et ord, er brugen af ordet »château« nemlig meget gængs for de pågældende varer, og for at kunne foretage en korrekt identificering af en vin, hvis navn begynder med et af disse ord, skal forbrugerne opmærksomt undersøge suffikset, som er forbundet hermed. I det foreliggende tilfælde er de omtvistede tegns sidste bogstaver, nemlig »a«, »n« og »i« for det ansøgte varemærke og »u«, »c« og »a« for det ældre varemærke, forskellige. I forbindelse med en visuel helhedsvurdering af tegnene er den konstaterede forskel mellem ordbestanddelene »castellani« og »castelluca« derfor tilstrækkelig til at udelukke en visuel lighed mellem de omtvistede tegn.

Hvad angår den fonetiske sammenligning er forskellene mellem tegnene, der er en følge af forskellene i suffikserne, tilstrækkelige til fonetisk at skelne dem på tysk, uanset at præfikserne er de samme.

Hvad angår den begrebsmæssige sammenligning skal det for det første påpeges, at brugen af ordet »château« er gængs i vinbranchen, og at den tyske forbruger er vant til at se en lang række vinvaremærker, hvis navn begynder med »Schloss«, »castello«, »château«, »castel« eller »castle«, når han køber vin i en specialforretning, i et supermarked, i et varehus, eller når han vælger en vin, som står på vinkortet i en restaurant. Forbrugeren lægger dermed mindre vægt på præfikset og undersøger opmærksomt suffikset på det varemærke, der står på flaskens etikette. For det andet indeholder det ansøgte varemærke et italiensk familienavn, der af den relevante kundekreds genkendes som sådan.

Det bemærkes således, at de visuelle, fonetiske og begrebsmæssige forskelle mellem de omtvistede tegn i forbindelse med en helhedsvurdering af disse tegn er tilstrækkelige til, at der på trods af de ligheder, der består mellem de omtvistede tegn, ikke i den tyske gennemsnitsforbrugers bevidsthed er en risiko for forveksling, selv om tegnene omfatter varer af samme art.

(jf. præmis 53-60)