Language of document :

Sag anlagt den 7. november 2007 - Crunch Fitness International mod KHIM - ILG (CRUNCH)

(Sag T-408/07)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Crunch Fitness International Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved Solicitor J. Barry)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: ILG Ltd (Dun Laoghaire, Irland)

Sagsøgerens påstande

Fjerde Appelkammers afgørelse vedrørende EF-varemærkets klasse 41 annulleres.

Registreringen af EF-varemærket opretholdes for så vidt angår tjenesteydelser i klasse 41.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med nærværende sag samt i forbindelse med klagesagen ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket "CRUNCH" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 25 og 41 - EF-varemærke nr. 62 083

Indehaver af EF-varemærket: Crunch Fitness International Inc.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: ILG Ltd

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæres delvist ugyldigt for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 25

Appelkammerets afgørelse: EF-varemærket erklæres ligeledes ugyldigt for tjenesteydelserne i klasse 41

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 50, stk. 1, litra a), subsidiært artikel 50, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret fejlagtigt fandt, at der ikke inden for Fællesskabet var gjort reel brug af det omhandlede varemærke i forbindelse med tjenesteydelserne i klasse 41.

____________