Sag T-410/07

Jurado Hermanos, SL

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – EF-ordmærket JURADO – varemærkeindehaverens manglende ansøgning om fornyelse af registreringen – slettelse af varemærket ved udløb af registrering – begæring om restitutio in integrum indgivet af ekslusiv licenstager«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – procedureregler – restitutio in integrum

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 47, stk. 1 og 2, og art. 78, stk. 1)

2.      EF-varemærker – procedureregler – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 73)

1.      I henhold til artikel 78, stk. 1, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker forudsætter en begæring om restitutio in integrum for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) for det første, at ansøgeren er part i den omhandlede sag, for det andet, at ansøgeren trods iagttagelse af den efter omstændighederne fornødne omhu er blevet forhindret i over for Harmoniseringskontoret at overholde en frist, og for det tredje, at hindringen har som direkte følge, at en ret eller et retsmiddel fortabes i medfør af bestemmelserne i forordning nr. 40/94.

Hvad angår den første betingelse kan der i henhold til artikel 47, stk. 1, i forordning nr. 40/94 ansøges om fornyelse af varemærkeindehaveren eller af enhver person med udtrykkelig bemyndigelse fra varemærkeindehaveren. Det følger heraf, at alene varemærkeindehaveren eller personer, der udtrykkeligt bemyndiges af denne, kan betragtes som parter i fornyelsesproceduren.

Særligt følger det ikke af Harmoniseringskontorets forpligtelse til i henhold til artikel 47, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 40/94 at meddele indehaverne af en registreret rettighed over det varemærke, der rammes af et registreringsudløb, at de pågældende indehavere er parter i fornyelsesproceduren. Nævnte artikel vedrører nemlig alene en underretningspligt for Harmoniseringskontoret, som udelukkende er knyttet til proceduren, men ikke tildeling af rettigheder til varemærkeindehaveren eller til øvrige personer.

(jf. præmis 15-17)

2.      Det følger af artikel 73, andet punktum, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at afgørelser truffet af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) kun må støttes på grunde, som parterne har haft lejlighed til at udtale sig om. Denne bestemmelse fastslår det generelle princip om beskyttelse af retten til forsvar inden for EF-varemærkeretten. I henhold til dette almindelige fællesskabsretlige princip skal adressaterne for offentlige myndigheders beslutninger, der føleligt berører disse adressaters interesser, have lejlighed til effektivt at fremføre deres synspunkter. Retten til at blive hørt omfatter alle forhold af faktisk eller retlig art, som danner grundlag for beslutningsprocessen, men ikke det endelige standpunkt, som administrationen agter at indtage.

Endvidere bliver retten til kontradiktion kun tilsidesat ved en procedurefejl, såfremt denne i det konkrete tilfælde har påvirket de berørte virksomheders mulighed for at forsvare sig. En tilsidesættelse af gældende regler til beskyttelse af retten til kontradiktion kan således kun ulovliggøre den administrative procedure, hvis det påvises, at denne kunne have fået et andet udfald, hvis reglerne var blevet overholdt.

(jf. præmis 31 og 32)