Language of document : ECLI:EU:T:2021:580





Rettens dom (Femte Afdeling) af 15. september 2021 –
Ashworth m.fl. mod Parlamentet

(Forenede sager T-720/19-T-725/19)

»Regler for institutionerne – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – ændring af den supplerende, frivillige pensionsordning – meddelelse om fastsættelse af retten til supplerende frivillig pension – ulovlighedsindsigelse – Europa-Parlamentets Præsidiums kompetence – rettigheder, som er erhvervet eller er i færd med at blive erhvervet – proportionalitet – ligebehandling – retssikkerhed«

1.      Europa-Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne – supplerende frivillig pensionsordning – Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmerne vedrørende visse betingelser i den supplerende pensionsordning – Parlamentets Præsidiums kompetence til at vedtage den nævnte afgørelse

(Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684; Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, art. 76; Europa-Parlamentets forretningsorden, art. 25, stk. 3; regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer, bilag VII)

(jf. præmis 33-38)

2.      Europa-Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne – supplerende frivillig pensionsordning – Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmerne vedrørende visse betingelser i den supplerende pensionsordning – indførelse af en særlig afgift på pensioner til medlemmer, der er tilsluttet den supplerende pensionsordning – nævnte afgifts afgiftsmæssige karakter – kriterier – afgift, der ikke kan anses for en skat eller en foranstaltning vedrørende medlemmernes beskatningsordning

(Art. 223, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 43-51)

3.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmerne vedrørende visse betingelser i den supplerende pensionsordning – regelfastsættende og almengyldig retsakt – tilladt at anvende en begrundelse, som begrænser sig til at angive den samlede situation, der har ført til retsaktens vedtagelse og de almene formål, der forfølges med denne – afgørelse truffet i en sammenhæng, som er velkendt for adressaterne

(Art. 296, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 56-60)

4.      Europa-Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne – supplerende frivillig pensionsordning – Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmerne vedrørende visse betingelser i den supplerende pensionsordning – rettigheder, som er erhvervet eller er i færd med at blive erhvervet – tilsidesættelse – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684, art. 27; Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, art. 76, stk. 2; Europa-Parlamentets forretningsorden, art. 25)

(jf. præmis 68-73 og 76-85)

5.      Europa-Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne – supplerende frivillig pensionsordning – Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmerne vedrørende visse betingelser i den supplerende pensionsordning – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – tilsidesættelse – foreligger ikke

(jf. præmis 90 og 91)

6.      Europa-Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne – supplerende frivillig pensionsordning – Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmerne vedrørende visse betingelser i den supplerende pensionsordning – forhøjelse af pensionsalderen – indførelse af en særlig afgift på pensioner til medlemmer, der er tilsluttet den supplerende pensionsordning – proportionalitetsprincippet – tilsidesættelse – foreligger ikke

(jf. præmis 96-105)

7.      Europa-Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne – supplerende frivillig pensionsordning – Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmerne vedrørende visse betingelser i den supplerende pensionsordning – ligebehandlingsprincippet – tilsidesættelse – foreligger ikke

Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684; regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer, bilag VII)

(jf. præmis 110-118)

8.      Europa-Parlamentet – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne – supplerende frivillig pensionsordning – Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for medlemmerne vedrørende visse betingelser i den supplerende pensionsordning – retssikkerhedsprincippet – tilsidesættelse – foreligger ikke

(jf. præmis 122-127 og 129-134)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Parlamentets afgørelser, der er indeholdt i meddelelserne om fastsættelse af sagsøgernes supplerende frivillige pensionsrettigheder, for så vidt som disse består i, for de pensioner, der er oprettet efter den 1. januar 2019, at indføre en særlig afgift, der beløber sig til 5% af det nominelle beløb for pensionen, og som betales direkte til den supplerende frivillige pensionsfond i medfør af Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 10. december 2018 om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2018, C 466, s. 8).

Konklusion

1)

Sagerne T-720/19 – T-725/19 forenes med henblik på dommen.

2)

Europa-Parlamentet frifindes.

3)

Richard Ashworth og de øvrige sagsøgeren, hvis navne fremgår af bilag til dommen, betaler sagsomkostningerne.