KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT
9. juli 2003 (1)

»Særlige rettergangsformer – uopsættelighed – foreligger ikke«

I sag T-288/02 R,

Asian Institute of Technology (AIT), Pathumthani (Thailand), ved avocat H. Teissiers du Cros, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved P.J. Kuijper og B. Schöfer, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

angående en begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning af 22. februar 2002 om indgåelse af en forskningskontrakt med Center for Energy-Environment Research and Development inden for rammerne af Asia-Invest-programmet,

har

PRÆSIDENTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS

afsagt følgende

Kendelse

Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger

1

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 23. september 2002 har Asian Institute of Technology (herefter »AIT« eller »sagsøgeren«) i henhold til artikel 230, stk. 4, EF anlagt sag med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 22. februar 2002 om indgåelse af en forskningskontrakt med Center for Energy-Environment Research and Development inden for rammerne af Asia-Invest-programmet (herefter »den anfægtede beslutning«).

2

Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 23. maj 2003 har sagsøgeren desuden indgivet en begæring om udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede beslutning.

3

Kommissionen har indgivet skriftligt indlæg vedrørende begæringen om foreløbige forholdsregler den 12. juni 2003.

4

Ved skrivelse af 17. juni 2003 har sagsøgeren anmodet om at fremkomme med skriftlige bemærkninger som svar på Kommissionens indlæg.

5

Ved beslutning af 20. juni 2003 meddelt parterne den 24. juni 2003, tog Rettens præsident ikke begæringen til følge.

6

Inden der tages stilling til begæringen, bør der gøres rede for tvistens baggrund, som den fremgår af de indlæg, parterne har indgivet under sagen om foreløbige forholdsregler.

7

AIT er et organ, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som beskæftiger sig med teknisk uddannelse og forskning. Det blev stiftet ved et Royal Charter i november 1967.

8

Center for Energy-Environment and Development (herefter »CEERD«) var indtil omkring 2001 en afdeling under AIT uden status som juridisk person. Centret havde Thierry Lefèvre som direktør indtil den 31. december 2001.

9

Den 17. juli 2002 skrev AIT’s advokat til Kommissionen, hvori han anførte:

»Jeg handler på vegne af Asian Institute of Technology, der har hjemsted i Bangkok, Thailand, og som har Jean-Louis Armand som formand.

Det var Jean-Louis Armand, som, uden at redegøre nærmere herfor, oplyste mig om, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber havde udvalgt Center for Energy-Environment Research and Development til at gennemføre et projekt (»project«) benævnt »Facilitating the Dissemination of European Clean Technologies in Thailand« (Lette spredningen af renere europæiske teknologier i Thailand) som led i Asia-Invest-programmet.

Dette projekt, som nødvendigvis indebærer fællesskabsfinansiering blev, så vidt jeg forstår, gennemført ved en kontrakt mellem Kommissionen og CEERD, som var repræsenteret af Thierry Lefèvre, der foregav at være dets direktør.

Det er blevet mig pålagt at anfægte beslutningen om indgåelse af denne kontrakt ved De Europæiske Fællesskabers Domstol under anbringende af, at den erklæres ugyldig, idet CEERD blot er en afdeling af AIT og ikke har status som juridisk person, og dermed ikke har kompetence til at indgå en kontrakt i dette ulovligt tilegnede navn og slet ikke gennem Thierry Lefèvre, som ikke i lang tid har været direktør for dette organ.

Af hensyn til fristreglerne er jeg nødsaget til at anfægte beslutningen og forespørge, om beslutningen om at indgå denne kontrakt med CEERD er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende og hvornår.

[…]«

10

Som svar på denne skrivelse af 17. juli 2002 sendte direktøren for Samarbejdskontoret (EuropeAid), E.W. Muller, den 21. juli 2002 AIT’s advokat følgende skrivelse:

»Som svar på Deres henvendelse skal jeg oplyse Dem følgende:

–

Den omtalte kontrakt blev underskrevet af Eich fra EuropeAid og mig selv den 22. februar 2002 og dernæst af professor Thierry Lefèvre, direktør for »Center for Energy-Environment Research and Development«, den 27. februar 2002.

–

Projektets samlede beløb er 68 704,70 EUR, hvoraf 34 352,35 EUR udgjorde det tilskud, som Kommissionen har ydet til projektet.

–

80% af fællesskabsstøtten, dvs. 27 481,88 EUR, blev betalt i forskud. Resten, dvs. 6 870,47 EUR, vil blive overført, når projektet er afsluttet.

–

Varigheden af projektet er 15 måneder og afsluttes den 28. maj 2003.

–

I bilaget til denne skrivelse finder De nærmere oplysninger vedrørende beløbet.

–

Kontrakten blev indgået efter offentliggørelsen af indkaldelse af forslag i De Europæiske Fællesskabers Tidende vedrørende Asia-Invest-programmet den 10. april 2001 med samme overskrift som ovenfor.

–

Tildeling af kontrakterne sker efter drøftelser i et Evalueringsudvalg og skal derefter godkendes af den kontraherende myndighed, dvs. Kommissionen.

[…]«

Retlige bemærkninger

11

I henhold til artikel 242 EF og artikel 243 EF, sammenholdt med artikel 225, stk. 1, EF, kan Retten, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.

12

Det fremgår af artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement, at en begæring om foreløbige forholdsregler skal angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris).

13

I den foreliggende sag skal det undersøges, om betingelsen for uopsættelighed er opfyldt, uden at det er nødvendigt at tage stilling til, om begæringen skal afvises.

14

Det fremgår af fast retspraksis, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger uopsættelighed, jf. artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement, skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den begærende part udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab.

15

Heraf følger, at det ikke er tilstrækkeligt til, at kravene i ovennævnte bestemmelser er opfyldt blot at påstå, som AIT har gjort det, at gennemførelsen af den retsakt, der begæres udsat, er umiddelbart forestående. Der skal tillige fremføres omstændigheder, som dels godtgør uopsætteligheden, dels beviser, at den part, der har fremsat begæringen, vil lide et alvorligt og uopretteligt tab, dersom begæringen ikke tages til følge (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 22.1.1988, sag 378/87 R, Top Hit Holzvertrieb mod Kommissionen, Sml., s. 161, præmis 18, kendelse afsagt af Rettens præsident den 16.2.1995, sag T-5/95 R, Amicale des résidents du square d’Auvergne mod Kommissionen, Sml. II, s. 255, præmis 15-17, og den 3.7.2000, sag T-163/00 R, Carotti mod Revisionsretten, Sml.Pers. I-A, s. 133, og II, s. 607, præmis 8).

16

For så vidt angår den foreliggende sag skal det fastslås, at det sagsøgende organ ikke har opfyldt denne sidste betingelse, idet det ikke i sin begæring har angivet det tab, det ville lide, såfremt den anfægtede beslutning blev gennemført, og heller ikke godtgjort, at det ville lide et alvorligt og uopretteligt tab, såfremt gennemførelsen ikke blev udsat. Sagsøgeren har i sin begæring om udsættelse af gennemførelsen blot anført, at den omstændighed, at kontrakten udløber den 28. maj, i sig selv beviser, at der er tale om uopsættelighed. En henvisning til kontraktens nært forestående udløb er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig som bevis for, at en manglende udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede beslutning vil påføre organet et tab, og slet ikke, at tabet er alvorligt og uopretteligt.

17

Det må fastslås, at sagsøgeren indgav sin begæring om foreløbige forholdsregler otte måneder efter, at hovedsagen blev anlagt og mindre end en uge før kontraktens udløb. Selv om det faktisk tilkommer sagsøgeren at tage stilling til, hvornår det er hensigtsmæssigt at indgive en begæring om udsættelse af gennemførelsen af beslutningen samt at tage stilling til, på hvilket tidspunkt under sagen begæringen skal indgives, finder Retten det nødvendigt at understrege, at omstændighederne i denne sag ikke har ændret sig, siden hovedsagen blev anlagt, og at det forhold, at begæringen om foreløbige forholdsregler blev indgivet flere måneder efter, at hovedsagen blev anlagt, peger i retning af, at det ikke er uopsætteligt, at der træffes bestemmelse om den begærede udsættelse. Det er således med rette, at Kommissionen til støtte for sin påstand om, at betingelsen om uopsættelighed ikke er opfyldt, i sit skriftlige indlæg har gjort gældende, at udbetalingen af restbeløbet til CEERD ikke var en omstændighed, som sagsøgeren først blev bekendt med i maj 2003, men som sagsøgeren længe havde kunnet forudse.

18

På baggrund af ovenstående kan begæringen derfor ikke tages til følge, hvorved det ikke er nødvendigt, at parterne afgiver mundtlige indlæg.

På grundlag af disse præmisser

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg den 9. juli 2003.

H. Jung B. Vesterdorf

Justitssekretær Præsident

1 –

Processprog: fransk.