Language of document : ECLI:EU:C:2009:506

Sag C-2/08

Amministrazione dell’Economia e delle Finanze

og

Agenzia delle Entrate

mod

Fallimento Olimpiclub Srl

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione)

»Moms – fællesskabsrettens forrang – bestemmelse i national ret om princippet om retskraft«

Sammendrag af dom

Fællesskabsret – direkte virkning – forrang – bestemmelse i national ret om princippet om retskraft


En national ret er ikke efter fællesskabsretten forpligtet til at undlade at anvende nationale processuelle regler, hvorved en afgørelse tillægges retskraft, uanset at dette ville gøre det muligt at afhjælpe en tilsidesættelse af fællesskabsretten ved den omhandlede afgørelse. Fremgangsmåderne for gennemførelse af princippet om retskraft, som henhører under medlemsstaternes interne retsorden i medfør af princippet om medlemsstaternes procesautonomi, må imidlertid ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende situationer på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og de må ikke være udformet således, at de i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, som hjemles i Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet).

En fortolkning af princippet om retskraft, hvorefter den eksterne retskraft i afgiftssager, når den endelige afgørelse vedrører et med andre sager fælles grundlæggende forhold, i den henseende udfolder bindende virkning, også selv om det sker vedrørende en anden afgiftsperiode, er ikke forenelig med effektivitetsprincippet. En sådan fortolkning er ikke blot til hinder for, at der rejses tvivl med hensyn til en retskraftig retsafgørelse, også selv om denne afgørelse indebærer en tilsidesættelse af fællesskabsretten, men er også til hinder for, at der i forbindelse med en domstolskontrol af en anden afgørelse fra den kompetente skattemyndighed, som vedrører den samme skatteyder eller afgiftspligtige person, men et andet skatteår, kan rejses tvivl med hensyn til nogen konstatering vedrørende et fælles grundlæggende forhold, som er indeholdt i en retskraftig retsafgørelse. En sådan anvendelse af princippet om retskraft bevirker således i et tilfælde, hvor den endelige retsafgørelse er baseret på en fortolkning af fællesskabsbestemmelser vedrørende misbrug på området for merværdiafgift, som er i strid med fællesskabsretten, at den ukorrekte anvendelse af bestemmelserne gentages for hvert nyt skatteår, uden at det er muligt at korrigere denne urigtige fortolkning. Sådanne vidtgående hindringer for en effektiv anvendelse af fællesskabsbestemmerne om merværdiafgift kan ikke med rimelighed begrundes under henvisning til retssikkerhedsprincippet og må derfor anses for at være i strid med effektivitetsprincippet.

Fællesskabsretten er følgelig til hinder for, at der under sådanne omstændigheder anvendes en bestemmelse i national ret om princippet om retskraft i en tvist om merværdiafgift, som vedrører et skatteår, med hensyn til hvilket der endnu ikke er truffet nogen endelig retsafgørelse, idet en sådan bestemmelse er til hinder for, at den nationale ret, for hvilken tvisten verserer, tager hensyn til fællesskabsbestemmelser vedrørende misbrug forbundet med den nævnte afgift.

(jf. præmis 23, 24, 26 og 29-32 samt domskonkl.)