Language of document :

Sag anlagt den 14. november 2023 – Sulberg Services mod Rådet

(Sag T-1084/23)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Sulberg Services Ltd (Road Town, Tórtola, De Britiske Jomfruøer) (ved advokat H. Sbert Pérez)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1767 1 af 13. september 2023 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1765 2 af 13. september 2023, annulleres delvist i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF, for så vidt angår følgende nævnelse i begrundelsen under punkt 923 i bilag I og vedrørende sanktionen pålagt Anastasia Ignatova: »Anastasia Ignatova ejede formelt den 85 meter lange yacht »Valerie« til en værdi af 140 mio. USD (mere end 10 mia. RUB) gennem et selskab på De Britiske Jomfruøer ved navn Delima Services Limited «, idet denne nævnelse erklæres ugyldig og uden virkning.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 14 i forordning (EU) nr. 269/2014 1 og artikel 6, tredje afsnit, i afgørelse 2014/145/FUSP 2 vedrørende de sanktioner, der er pålagt Rusland på baggrund af situationen i Ukraine, retssikkerhedsprincippet, legalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik, uden magtfordrejning.

Andet anbringende om tilsidesættelse af legalitetsprincippet i sager om sanktioner på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til lighed for loven.

4.    Fjerde anbringende om tilsidesættelse af ejendomsretten.

____________

1 Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1767 af 13.9.2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 226, s. 104).

1 Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1765 af 13.9.2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 226, s. 3).

1 Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17.3.2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 6).

1 Rådets afgørelse 2014/145/FUSP 2014 af 17.3.2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2014, L 78, s. 16).