Language of document :

Sag anlagt den 7. marts 2011 - Ezzedine mod Rådet

(Sag T-131/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ibrahim Ezzedine (Treichville, Côte d'Ivoire) (ved avokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Ibrahim Ezzedine, har Rådets afgørelse 2011/71/FUSP af 31. januar 2011, offentliggjort den 2. februar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

Som følge heraf

annulleres Rådets afgørelse 2011/71/FUSP af 31. januar 2011

bestemmes det subsidiært, at Ibrahim Ezzedines navn slettes fra den liste, der er vedlagt som bilag til afgørelsen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremført to anbringender til støtte for søgsmålet:

1.    Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet begrundelserne for at sagsøgeren er blevet opført på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, er stereotype og ikke nævner noget konkret faktisk element, som kunne muliggøre en vurdering af relevansen af denne opførelse.

2.    Det andet anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, idet det anføres mod sagsøgeren, at denne bidrager til finansieringen af L. Gbagbos ulovlige administration, selv om sagsøgeren kun udøver virksomhed som privat erhvervsdrivende, og sagsøgeren således ved betaling af skatter og afgifter blot bidrager til finansieringen af Republikken Côte d'Ivoire og ikke til et bestemt regime.

____________