Language of document : ECLI:EU:T:2014:932

Sag T-53/13

(summarisk offentliggørelse)

Vans, Inc.

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om et EF-figurmærke, som gengiver en linje, der skråner og bølger – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – fornødent særpræg ikke opnået ved brug – artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 – artikel 76 i forordning nr. 207/2009 – artikel 75 i forordning nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 6. november 2014

EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder – registrering af nyt varemærke – overfladisk efterprøvelse af beviser eller manglende hensyntagen til visse beviser fra Harmoniseringskontorets side – ingen tilsidesættelse af artikel 76 i forordning nr. 207/2009

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 1)

Det følger af artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, at undersøgerne og appelkamrene ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) skal foretage en ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder. Det følger heraf, at de kompetente instanser ved Harmoniseringskontoret kan være foranlediget til at støtte deres afgørelser på faktiske forhold, som ikke er blevet påberåbt af ansøgeren om registrering af et EF-varemærke. Harmoniseringskontoret tilsidesætter desuden artikel 76 i forordning nr. 207/2009, hvis det undlader at tage hensyn til argumenter eller beviser, som parterne har fremlagt rettidigt.

En overfladisk efterprøvelse af beviser fra appelkammerets side kan ikke udgøre en tilsidesættelse af bestemmelsen om sagsbehandlingen i artikel 76 i forordning nr. 207/2009. En forkert vurdering af de beviser, som en part har fremlagt, kan i givet fald give anledning til en tilsidesættelse af den materielle bestemmelse, der finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Den omstændighed, at appelkammeret ikke har gengivet samtlige af en part fremsatte argumenter og beviser, som denne har fremlagt, eller ikke har taget stilling til hvert eneste af disse argumenter og beviser, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at det kan fastslås, at appelkammeret har undladt at tage dem i betragtning.

Således kan den omstændighed alene, at indholdet af visse dokumenter kan have forbigået appelkammerets opmærksomhed, ikke udgøre en tilsidesættelse af bestemmelsen om sagsbehandlingen i forordningens artikel 76. Den udgør en forkert vurdering af beviser, som ansøgeren har fremlagt, der i givet fald kan give anledning til en tilsidesættelse af en materiel bestemmelse. De eventuelle konsekvenser af den nævnte forkerte vurdering fra appelkammerets side skal undersøges i forbindelse med spørgsmålet, om appelkammerets afgørelse er begrundet.

(jf. præmis 12, 17 og 20-22)