Language of document :

Sag anlagt den 29. november 2010 - Natura Selection mod KHIM og Afoi Anezoulaki (natur)

(Sag T-549/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Natura Selection, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat E. Sugrañes Coca)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Afoi Anezoulaki AE, der driver virksomhed under navnet FIERATEX SA (Kilkis, Grækenland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 6. september 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 217/2010-2) annulleres.

Afgørelse truffet den 4. december 2009 af indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret annulleres.

Der gives afslag på EF-varemærkeansøgning nr. 6908214 vedrørende "bordtæpper", der blev imødekommet af Harmoniseringskontoret, og

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Natura Selection, SL

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "natur" for varer i klasse 24 - EF-varemærkeansøgning nr. 6908214.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Natura Selection, SL

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 2016384 af figurmærket "natura selection" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 14, 16, 20, 25, 35, 38, 39 og 42, EF-varemærkeregistrering nr. 2704948 af figurmærket "natura" for varer og tjenesteydelser i klasse 14, 25 og 35, EF-varemærkeregistrering nr. 3694627 af figurmærket "natura casa" for varer og tjenesteydelser i klasse 20, 35 og 39, EF-varemærkeregistrering nr. 4713368 af figurmærket "natura" for varer og tjenesteydelser i klasse 14, 20, 25 og 35, internationalt registreret varemærke nr. 642074 af figurmærket "natura selection" for tjenesteydelser i klasse 39, spansk varemærkeregistrering nr. 1811494 af firgurmærket "natura selection" for tjenesteydelser i klasse 39, spansk nationalt virksomhedstegn nr. 251725 af figurmærket "natura selection" for følgende aktivitet: "virksomhed til markedsføring af gaveartikler", spansk nationalt virksomhedstegn nr. 252321 af figurmærket "natura selection" for følgende aktivitet: "virksomhed til markedsføring af gaveartikler", spansk nationalt virksomhedstegn nr. 208780 af ordmærket "NATURA SELECTION, S.L." for følgende aktivitet: "virksomhed til markedsføring af gaveprodukter. Hjemmehørende i Barcelona".

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen vedrørende en del af de anfægtede varer.

Appelkammerets afgørelse: Forkastelse af klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker, idet appelkammeret med urette antog, at der ikke var nogen risiko for forveksling mellem varemærkerne, henset til at der ikke var nogen lighed mellem varemærkerne og mellem varerne.

____________