Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 17. juni 2004 af Asociación de Exportadores Españoles de Productos Farmacéuticos ("ASEPROFAR") og Española de Desarrollo e Impulso Farmacéutico, S.A. ("EDIFA") mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-247/04)

(Processprog: spansk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. juni 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Asociación de Exportadores Españoles de Productos Farmacéuticos ("ASEPROFAR") og Española de Desarrollo e Impulso Farmacéutico, S.A. ("EDIFA"), Madrid, ved advokat Luis Ortiz Blanco.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning, der fremgår af skrivelserne af 2. april, 6. maj og 10. maj 2004, om henlæggelse af de klager, der er registreret under nr. P/2002/4609 og 2003/5119 (for så vidt angår spørgsmålet om anvendeligheden af artikel 29 EF), med den begrundelse, at Real Decreto 725/2003 af 13. juni 2003 hverken er i strid med artikel 29 EF eller med artikel 10 EF, sammenholdt med artikel 29 EF, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved nærværende søgsmål påstås annullation af den beslutning, der er indeholdt i Kommissionens respektive skrivelser af 2. april og 6. og 10. maj 2004, hvorved der blev givet afslag på de klager, der var indgivet af sagsøgerne (P/2002/4609 og 2003/5119) i anledning af vedtagelsen af Real Decreto 725/2003 af 13. juni 2003, der gennemfører visse bestemmelser i artikel 10, stk. 2, i lov 25/1990 om lægemidler.

Ved det nævnte kongelige dekret pålægges det grossistvirksomheder, der forhandler lægemidler, at meddele sundhedsmyndighederne, hvilke mængder lægemidler der er leveret til apotekerne eller til andre grossistvirksomheder. Disse oplysninger videregives derefter til medicinalvirksomhederne af de nævnte offentlige myndigheder. Sagsøgerne finder, at medicinalvirksomhederne dermed bliver i stand til at vedtage foranstaltninger til effektiv hindring af de udførsler til andre EF-lande, der foretages af de eksporterende grossistvirksomheder, idet de får kendskab til de grossistvirksomheder, der eksporterer lægemidler, til de eksporterede lægemidler og til de mængder, som virksomhederne eksporterer.

Det er derfor sagsøgernes opfattelse, at det nævnte kongelige dekret er i strid med EF-traktatens artikel 29 eller med traktatens artikel 10, sammenholdt med artikel 29.

____________