Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 9. august 2002 af José Barbosa Gonçalves mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-238/02)

    (Processprog: portugisisk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. august 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af José Barbosa Gonçalves, Viana do Castelo, ved advogado João Dias Gonçalves.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning efter Rettens skøn på ikke under 1 016 200 EUR.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(Kommissionen tilpligtes at offentliggøre Rettens afgørelse i de mest udbredte europæiske aviser og ugeblade.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at prøverne i forbindelse med den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/6/01 indeholdt fejl, at der blev begået uregelmæssigheder i forbindelse med bedømmelsen af prøverne, at reglerne for udvælgelsesprøven samt de generelle principper om gennemskuelighed, neutralitet og upartiskhed blev tilsidesat, og at ansøgerne blev forskelsbehandlet.

I følge sagsøgeren blev hans berettigede faglige forventninger skadet på en sådan måde, at en annullation af udvælgelsesprøven ikke vil kunne genoprette den lidte skade. Sagsøgeren har derfor nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at erstatte den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som den har påført ham ved sin adfærd, og navnlig sagsøgerens tabte arbejdsfortjeneste, herunder de goder, som han sandsynligvis ville have oppebåret.

____________