Sag T-84/07

EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC)

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland – anmodning om udløbsundersøgelse – anmodning om interimsundersøgelse – formaliteten – den normale værdi – eksportpris – artikel 1 og 2 samt artikel 11, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 384/96 (nu artikel 1 og 2 samt artikel 11, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 1225/2009)«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 7. februar 2013

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – anvendelse af den beregnede værdi – hensyntagen til produktionsomkostninger – beregning af omkostninger på grundlag af optegnelser – omkostninger, der er påvirket af en forvridning på markedet – justering – lovlig – kriterier

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 3 og 5, og nr. 1225/2009, art. 2, stk. 3 og 5)

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – regler om beregningen af antidumpingmargenen i antidumpingaftalen under GATT af 1994 – gennemførelse i EU-retten ved antidumpinggrundforordningen – fortolkning af artikel 2, stk. 5, i nævnte forordning i lyset af antidumpingaftalen

(Aftale om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, »antidumpingaftalen af 1994«, art. 2.2.1.1; Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 5, og nr. 1225/2009, art. 2, stk. 5)

4.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – beslutning om fastsættelse af den normale værdi – begrundelse – hensyntagen til oplysninger meddelt de berørte virksomheder under den administrative procedure

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, og nr. 1225/2009, art. 2)

5.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – asymmetri mellem den normale værdi og eksportprisen, der påvirker deres sammenlignelighed – justeringer – hensyntagen til provision, der betales i forbindelse med salg

[Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 10, nr. i), og nr. 1225/2009, art. 2, stk. 10, nr. i)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 31 og 32)

2.      Artikel 2, stk. 3, første punktum, i antidumpinggrundforordning nr. 384/96 (nu artikel 2, stk. 3, første punktum, i forordning nr. 1225/2009) foreskriver metoden til beregning af den beregnede normale værdi, når den samme vare ikke sælges eller ikke sælges i tilstrækkelige mængder i normal handel, eller når et sådant salg ikke muliggør en behørig sammenligning på grund af den særlige markedssituation. Ifølge denne forordnings artikel 2, stk. 5, første punktum (nu artikel 2, stk. 5, første punktum, i forordning nr. 1225/2009), beregnes den beregnede normale værdi normalt på grundlag af produktionsomkostningerne. I et sådant tilfælde beregnes omkostningerne normalt på grundlag af optegnelser, der føres af den part, som er omfattet af undersøgelsen. Optegnelserne anvendes imidlertid i henhold til samme bestemmelse ikke som grundlag for beregningen af den normale værdi, hvis omkostningerne forbundet med produktion af en vare, der er omfattet af undersøgelsen, ikke er tilstrækkeligt afspejlet i disse optegnelser.

Dette er tilfældet, hvis omkostningerne ved produktionen af den pågældende vare er påvirket af en forvridning på hjemmemarkedet, såsom når varens pris er reguleret i eksportlandet og således ikke er et resultat af markedskræfterne. I dette tilfælde kan de omkostninger, der fremgår af optegnelserne ikke anses for at være rimelige, og institutionerne kan foretage en justering deraf under anvendelse af andre kilder fra markeder, som de anser for at være mere repræsentative. Forordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, giver således under visse betingelser institutionerne mulighed for at tage oplysninger fra andre markeder end markedet i eksportørens land eller oprindelseslandet i betragtning.

(jf. præmis 45, 51, 53, 58 og 60-62)

3.      Verdenshandelsorganisationens aftaler (WTO) er efter deres art og opbygning principielt ikke omfattet af de retsakter vedtaget af Unionens institutioner, hvis lovlighed efterprøves af Unionens retsinstanser i henhold til artikel 230, stk. 1, EF. Såfremt Unionen imidlertid har ønsket at opfylde en særlig inden for rammerne af WTO påtaget forpligtelse, eller når den pågældende EU-retsakt udtrykkeligt henviser til bestemte bestemmelser i WTO-aftalerne, tilkommer det Unionens retsinstanser at efterprøve den pågældende EU-retsakts lovlighed efter WTO-bestemmelserne.

Det fremgår i den henseende af femte betragtning til antidumpinggrundforordning nr. 384/96, at denne navnlig har til formål i videst muligt omfang at gennemføre de nye og detaljerede regler i antidumpingkodeksen af 1994, herunder bl.a. reglerne vedrørende beregning af dumpingmargenen. Unionen har således ved forordningens artikel 2, stk. 5 (nu artikel 2, stk. 5, i forordning nr. 1225/2009), villet gennemføre de særlige forpligtelser, som er indeholdt i artikel 2, stk. 2.1.1, i antidumpingkodeksen af 1994. Det følger heraf, at antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, i videst muligt omfang skal fortolkes i lyset af artikel 2, stk. 2.1.1, i kodeksen.

Det forekommer i øvrigt, at ordlyden af bestemmelsen i artikel 2, stk. 2.1.1, i antidumpingkodeksen af 1994 ikke fremviser betydningsfulde forskelle i forhold til antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, første punktum (nu artikel 2, stk. 5, første afsnit, i forordning nr. 1225/2009), der tilsigter, at optegnelserne skal føres i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i eksportlandet, og at de på rimelig vis skal afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktionen og salget af den pågældende vare.

Bestemmelsen i forordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, andet punktum (nu artikel 2, stk. 5, andet afsnit, i forordning nr. 1225/2009), er til gengæld ikke indeholdt i antidumpingkodeksen af 1994 og kan derfor ikke fortolkes i lyset af kodeksen.

(jf. præmis 74-78, 81 og 82)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 112)

5.      Det fremgår både af ordlyden og opbygningen af artikel 2, stk. 10, i antidumpinggrundforordningen (nu artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009), at en justering af eksportprisen eller den normale værdi kun kan foretages for at tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. Sagt med andre ord har justeringen til formål at genoprette symmetrien mellem den normale værdi og eksportprisen.

Hvad særlig angår hensyntagen til provision, der betales i forbindelse med salg som omhandlet i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i) [nu artikel 2, stk. 10, litra i), i forordning nr. 1225/2009], fastslår denne bestemmelse, at denne provision også indbefatter den avance, en forhandler af varen eller den samme vare modtager, hvis en sådan forhandler har samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Følgelig giver antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), mulighed for at foretage en justering ikke blot for forskellene mellem de provisioner, der er udbetalt for det pågældende salg, men også for den margen, de erhvervsdrivende har optjent på varen, såfremt de har funktioner, der svarer til dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(jf. præmis 124, 125 og 127)