Sag T-443/11
Gold East Paper (Jiangsu) Co. Ltd
og
Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co. Ltd
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Dumping – import af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina – status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår – frist for vedtagelse af afgørelsen om denne status – omhyggelig og upartisk undersøgelse – ret til forsvar – åbenbart urigtigt skøn – princippet om god forvaltningsskik – bevisbyrde – skade – fastlæggelse af fortjenstmargenen – definition af den pågældende vare – erhvervsgren i Fællesskabet – årsagsforbindelse«
Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 11. september 2014
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – forordning om indførelse af antidumpingtold – forskellig told for forskellige virksomheder – søgsmålsadgang for den enkelte virksomhed med hensyn til de bestemmelser, der særskilt vedrører den
(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 451/2011)
2. Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – foreligger ikke – afvisning
[Statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]
3. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsler fra lande uden markedsøkonomi som omhandlet i artikel 2, stk. 7, litra b), i forordning nr. 1225/2009 – proceduren for bedømmelsen af betingelserne, som gør det muligt for en producent at opnå status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår – Kommissionens kendskab til virkningen af en afgørelse om tildeling af markedsøkonomisk behandling på en virksomheds dumpingmargen – lovlig
[Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7, litra c)]
4. Annullationssøgsmål – anbringender – magtfordrejning – begreb
(Art. 263, stk. 2, TEUF)
5. Annullationssøgsmål – anbringender – overtrædelse af væsentlige formforskrifter – en institutions tilsidesættelse af sin forretningsorden – reglerne om høring af medlemsstaterne i det rådgivende udvalg – søgsmålsgrund fremsat af en fysisk eller juridisk person på grund af den manglende eller forsinkede fremsendelse til udvalget af dokumenter, som ikke indeholder elementer, som er vigtige – ingen tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter
[Art. 263, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7, litra c)]
6. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsler fra lande uden markedsøkonomi som omhandlet i artikel 2, stk. 7, litra b) og c), i forordning nr. 1225/2009 – anvendelse af reglerne for lande med markedsøkonomi – indskrænkende fortolkning – anvendelse forbeholdt producenter, som opfylder de kumulative betingelser i nævnte forordnings artikel 2, stk. 7, litra c) – bevisbyrden påhviler producenterne – nævnte byrdes urimelighed – foreligger ikke
[Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7, litra b) og c)]
7. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – institutionernes skønsbeføjelser – pligt til at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af alle relevante omstændigheder – domstolsprøvelse – rækkevidde
8. Annullationssøgsmål – anbringender – ikke muligt at påberåbe sig WTO’s aftaler for at anfægte en EU-retsakts lovlighed – undtagelser – EU-retsakt, der tilsigter gennemførelsen deraf, eller som udtrykkeligt og præcist henviser dertil – afgørelse om tildeling af markedsøkonomisk behandling som omhandlet i artikel 2, stk. 7, litra c), i forordning nr. 1225/2009 – undtagelsesbestemmelserne finder ikke anvendelse
[Art. 263, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 7, litra c)]
9. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – relevante faktorer – oplysninger om en EU-producent, som ikke har besvaret Kommissionens anmodning, fremlagt af en producentsammenslutning – lovlig
(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 3, stk. 2)
10. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – institutionernes skønsbeføjelser – forpligtelse for institutionerne til at klassificere de makroøkonomiske og mikroøkonomiske kriterier eller fastsætte et forbud mod at oprette undergrupper af producenter – foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 1225/2009)
11. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – fortjenstmargen lagt til grund ved beregningen af indikativprisen – margen, som med rimelighed kan forventes, når der ikke foreligger dumping
(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 3, stk. 1, og art. 9, stk. 4)
12. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – undersøgelse – definition af den pågældende vare – elementer, der kan tages i betragtning
(Rådets forordning nr. 384/96, og nr. 1225/2009)
13. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – forordning om indførelse af antidumpingtold
(Art. 296 TEUF)
14. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – godtgørelse af årsagsforbindelse – institutionernes forpligtelser – hensyntagen til faktorer, der er dumping uvedkommende – skøn – bevisbyrde
(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 3, stk. 7)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 62 og 63)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 66, 125, 135, 160 og 174)
3. Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem tremånedersfristen i artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Kommissionens eventuelle kendskab til virkningen af en afgørelse om markedsøkonomisk status på en virksomheds dumpingmargen. Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at Kommissionen, selv uden at den pågældende frist overskrides i forbindelse med vedtagelsen af afgørelsen om markedsøkonomisk status, vedtager en sådan afgørelse, selv om den allerede var i besiddelse af de oplysninger, der var nødvendige for, at den kunne forudse denne afgørelses virkning for den berørte virksomheds dumpingmargen.
Selv dersom det under disse omstændigheder antages, at den omstændighed, at Kommissionen som følge af en manglende overholdelse af tremånedersfristen i artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit, i forordning nr. 1225/2009 kan have haft kendskab til, hvilken virkning afgørelsen om markedsøkonomisk status for sagsøgerne kunne få for beregningen af disses dumpingmargen, kan være relevant, eftersom Kommissionen kan have ladet sig påvirke af denne viden i forbindelse med vedtagelsen af denne afgørelse, kræves det også, at den af sagsøgerne anfægtede retsakt kan have et andet indhold, hvis der ikke var begået nogen fejl i forbindelse med proceduren for vedtagelse af afgørelsen om markedsøkonomisk status. At Kommissionen i denne forbindelse ved, hvilken virkning en afgørelse om markedsøkonomisk status vil få for en virksomheds dumpingmargen, betyder ikke nødvendigvis, at en sådan afgørelse – og dermed forordningen om indførelse af en antidumpingtold – kunne have fået et andet indhold, hvis denne afgørelse var blevet truffet inden for den tremånedersfrist, der er nævnt i denne forordnings artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit.
(jf. præmis 70, 71, 79 og 81)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 90)
5. En tilsidesættelse af en regel om høring af et udvalg kan kun medføre, at den pågældende institutions endelige afgørelse bliver ulovlig, såfremt overtrædelsen er tilstrækkelig væsentlig og er til skade for den retlige og faktiske situation for den part, som gør gældende, at der foreligger en procedurefejl. Høring af et udvalg er således et væsentligt formkrav, hvis tilsidesættelse påvirker lovligheden af den retsakt, som vedtages efter høringen, såfremt det godtgøres, at den manglende fremsendelse af visse væsentlige oplysninger har bevirket, at udvalget ikke kan afgive en udtalelse med fuldt kendskab til sagen, dvs. uden risiko for at blive vildledt på et væsentligt punkt som følge af unøjagtigheder eller undladelser.
Dette er ikke tilfældet, når de dokumenter, som enten ikke fremsendes eller fremsendes for sent til udvalget, ikke indeholder elementer, som er vigtige, eller som ikke er kommet til udtryk i forhold til dem, som allerede er omhandlet i de sagsakter, som blev fremsendt til udvalget ved indkaldelsen. I et sådant tilfælde har Kommissionens manglende eller forsinkede fremsendelse af et dokument således ingen indflydelse på høringsprocedurens udfald. En sådan undladelse kan således ikke føre til, at hele den administrative procedure må annulleres, og at der må rejses tvivl om den endelige retsakts lovlighed.
(jf. præmis 98-101)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 120, 121, 165, og166)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 122, 162-164, 182-184, 249 og 323)
8. WTO-aftalerne er efter deres art og opbygning principielt ikke omfattet af de retsakter vedtaget af EU-institutionerne, hvis lovlighed efterprøves af Unionens retsinstanser i henhold til artikel 263, stk. 1, EF. Såfremt Unionen imidlertid har ønsket at opfylde en særlig inden for rammerne af WTO påtaget forpligtelse, eller når den pågældende EU-retsakt udtrykkeligt henviser til bestemte bestemmelser i WTO-aftalerne, tilkommer det Unionens retsinstanser at efterprøve den pågældende EU-retsakts lovlighed efter WTO-bestemmelserne.
I denne forbindelse er en afgørelse om markedsøkonomisk status ikke en særlig foranstaltning i henhold til artikel 32, stk. 1, i WTO’s aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger, da artikel 2, stk. 7, litra c), første afsnit, tredje led, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, for det første ikke gennemfører artikel 32, stk. 1, i denne aftale, for det andet ikke henviser udtrykkeligt til bestemte bestemmelser i WTO-aftalerne, herunder aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, og for det tredje ikke bliver vedtaget efter konstateringen af en dumping eller en subsidiering og ikke er uløseligt forbundet med de elementer, som udgør dumping eller subsidiering.
(jf. præmis 147, 148 og 151-153)
9. Rådet og Kommissionen er i forbindelse med antidumpingsager afhængige af parternes frivillige samarbejde for at opnå de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte frister.
Selv om der blev taget hensyn til situationen for en producent, som ikke har svaret inden for de fastsatte frister, med hensyn til de makroøkonomiske indikatorer, takket være oplysningerne fremsendt af en producentsammenslutning, som repræsenterer næsten hele produktionen hos de eksporterende EU-producenter, kan de mikroøkonomiske indikatorer imidlertid kun bedømmes efter individuelle virksomheders fremsendelse af oplysninger. Den omstændighed, at en EU-producent ikke har svaret, kan således ikke udgøre en undladelse inden for rammerne af en konkret undersøgelse på grundlag af objektive beviser af vurderingen af skaden.
(jf. præmis 193 og 198-200)
10. Rådet og Kommissionen er i forbindelse med antidumpingsager afhængige af parternes frivillige samarbejde for at opnå de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte frister. EU-institutionerne har inden for disse rammer ikke nogen forpligtelse ifølge forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, til at klassificere de makroøkonomiske og mikroøkonomiske kriterier eller fastsætte et forbud mod at oprette undergrupper af producenter, forudsat at Kommissionen foretager en objektiv undersøgelse på grundlag af beviser, som selv er objektive, hvilket skete i det foreliggende tilfælde.
(jf. præmis 222 og 226)
11. Det følger af en læsning af artikel 3, stk. 1, og artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, at den fortjenstmargen, som Rådet skal lægge til grund ved beregningen af den indikativpris, der kan afhjælpe skaden, skal begrænses til den fortjenstmargen, EU-erhvervsgrenen med rimelighed kan påregne under normale konkurrencevilkår uden dumpingimport. Det ville således ikke være i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, og artikel 9, stk. 4, at tillægge EU-erhvervsgrenen en fortjenstmargen, den ikke havde kunnet forvente uden dumping.
I øvrigt er institutionerne ved udøvelsen af den skønsbeføjelse, som de er tillagt ifølge forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, ikke forpligtet til i detaljer og på forhånd at forklare de kriterier, som de påtænker at anvende i hver enkelt situation, heller ikke i det tilfælde, hvor de opstiller nye principielle retningslinjer
(jf. præmis 245 og 254)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 288)
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 302-304, 306, 307, 311 og 312)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 322-325, 327 og 332)