Appel iværksat den 25. september 2023 af Giovanni Frajese til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 27. juli 2023 i sag T-786/22, Frajese mod Kommissionen
(Sag C-586/23 P)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Giovanni Frajese (ved avvocati O. Milanese og A. Montanari)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Appellen tages til følge i sin helhed.
Det fastslås, at den appellerede kendelse er ugyldig på grundlag af appelanbringender I-IV.
Subsidiært ophæves den appellerede kendelse på grundlag af appelanbringender I-IV.
Under alle omstændigheder ophæves på samme grundlag det punkt i konklusionen, der vedrører betaling af sagsomkostningerne.
Appellanten gives medhold i det søgsmål på grundlag af artikel 263 TEUF, der blev anlagt i første instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremsat fire anbringender til støtte for sin appel til prøvelse af den kendelse, hvorved Retten afviste det søgsmål, som han havde anlagt med påstand om annullation af dels Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022) 7163 final af 3. oktober 2022 om udstedelse af markedsføringstilladelse til det humanmedicinske lægemiddel »Spikevax – elasomeran« i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 og om ophævelse af afgørelse C(2021) 94 final, dels Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022) 7342 final af 10. oktober 2022 om udstedelse af markedsføringstilladelse til det humanmedicinske lægemiddel »Comirnaty – tozinameran, COVID-19 mRNA-vaccine (nukleosidmodificeret)« i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 og om ophævelse af afgørelse C(2020) 9598 final.
Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at der foreligger en alvorlig tilsidesættelse af artikel 254 TEUF, af artikel 2, 4 og 18 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og af artikel 16 i Rettens procesreglement. Denne tilsidesættelse er et resultat af den manglende uafhængighed og upartiskhed hos den refererende dommer i sag T-786/22, som tidligere var ansat i Europa-Kommissionen. Denne manglende uafhængighed udgør ligeledes en tilsidesættelse af artikel 47 i Den Europæiske Unions chartrer om grundlæggende rettigheder, af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention samt af de almindelige retsprincipper, som alle civiliserede nationer har anerkendt som universelt anvendelige folkeretlige kilder, og indebærer, at den appellerede kendelse i det hele skal ophæves.
Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af procedurereglerne, for så vidt som Retten ikke fastslog, at den formalitetsindsigelse, som Kommissionen havde fremsat efter udløbet af den maksimale frist – som Retten selv vurderede og beregnede forkert, og som fastsættes for at undgå præklusion – var blevet fremsat for sent og skulle forkastes. Denne tilsidesættelse indebærer, at kendelsen om afvisning af søgsmålet er ulovlig, herunder for så vidt angår idømmelsen af appellanten til at betale sagsomkostningerne.
Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten undlod at udtale sig om hans anbringender og argumenter vedrørende iagttagelsen af de betingelser, der er fastsat i artikel 263, stk. 4, TEUF. Rettens begrundelse i denne henseende er fejlbehæftet og selvmodsigende og vedrører ikke de i stævningen fremførte argumenter. Navnlig tog Retten ikke hensyn til appellantens særlige status som vaccinationslæge og hans særlige søgsmålsinteresse, idet de oplysninger, der er indeholdt i bilagene til gennemførelsesafgørelserne, er rettet mod lægestanden, og idet lægerne er de materielle udøvere af anbefalingerne vedrørende indgivelsen af produktet. Herved tilsidesatte Retten artikel 263, stk. 4, TEUF, navnlig for så vidt angår de anfægtede afgørelsers umiddelbare og individuelle virkning, og gav en selvmodsigende eller fejlbehæftet begrundelse, herunder i lyset af Domstolens praksis på dette område.
Med det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at Rettens afvisning medfører en nægtelse af domstolsprøvelse, der fratager appellanten – og samtlige unionsborgere – enhver effektiv domstolsprøvelse, hvilket er i strid med de principper, som er fastsat i afsnit VI i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder chartrets artikel 47.
____________