Language of document :

Sag anlagt den 14. september 2010 - Stichting Corporate Europe Observatory mod Kommissionen

(Sag T-395/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Stichting Corporate Europe Observatory (Amsterdam, Nederlandene) (ved solicitor S. Crosby og advokat S. Santoro)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det stiltiende afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål påstår sagsøgeren annullation af Kommissionens stiltiende afslag på sagsøgerens begæring i henhold til forordning nr. 1049/2001 1 om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende handelsforhandlingerne mellem EU og Indien.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren tre anbringender gældende.

For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat forordning nr. 1049/2001 ved ikke at besvare den genfremsatte begæring inden for den fastsatte frist.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat forordning nr. 1049/2001 og traktaten ved faktisk at afslå en genfremsat begæring uden at begrunde denne eller uden at anføre en begrundelse i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i traktaten og af Domstolen.

For det tredje gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat et væsentligt formkrav og/eller har begået en retlig fejl ved ikke at besvare den genfremsatte begæring.

____________

1 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, EFT L 145, s. 43.