Sag anlagt den 29. juni 2022 – UniCredit Bank mod Den Fælles Afviklingsinstans
(Sag T-405/22)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: UniCredit Bank AG (München, Tyskland) (ved advokaterne F. Schäfer, H. Großerichter og F. Kruis)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans den 11. april 2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18), herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
Første anbringende: Afgørelsen af 11. april 2022 og bilag I-III hertil tilsidesætter væsentlige formforskrifter som omhandlet i artikel 263, stk. 2, TEUF og retten til god forvaltning, idet de ikke indeholder en tilstrækkelig begrundelse som omhandlet i artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).
Andet anbringende: Afgørelsen af 11. april 2022 samt bilag I og II hertil tilsidesætter retten til effektive retsmidler som omhandlet i chartrets artikel 47, stk. 1, idet det i praksis er umuligt at undergive afgørelsens materielle rigtighed en effektiv domstolsprøvelse.
Tredje anbringende: Afgørelsen af 11. april 2022 og bilagene hertil er ulovlige, idet artikel 70, stk. 2, i forordning nr. 806/2014 1 og artikel 103, stk. 2, i direktiv 2014/59 2 er ulovlige. Disse bestemmelser tilsidesætter instituttets krav om en effektiv domstolsbeskyttelse, eftersom de har medført afgørelser med en iboende uigennemsigtighed, som er vedtaget på grundlag af disse bestemmelser. Det skal derfor fastslås, at de ikke finder anvendelse.
Fjerde anbringende: Afgørelsen af 11. april 2022 er ulovlig, idet den tilsidesætter artikel 6, 7 og 20, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/63 1 , idet sagsøgte i forbindelse med beregningen af risikojusteringsmultiplikatoren hverken tog hensyn til risikoindikatoren net stable funding ratio (»NSFR«), til risikoindikatoren minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (»MREL«), eller til risikoindikatoren kompleksitet (»complexity«) og mulighed for afvikling (»resolvability«).
Femte anbringende: Afgørelsen af 11. april 2022 er ligeledes ulovlig, idet Afviklingsinstansen har foretaget en væsentlig fejlberegning af sagsøgerens bidrag.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).
1 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).