Language of document : ECLI:EU:T:2012:573





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 25. oktober 2012 – Arbos mod Kommissionen

(Sag T-161/06)

»Erstatningssøgsmål – »kultur 2000«-programmet – støtte ydet inden for rammerne af projekter – krav om betaling af forskellige beløb – procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c) – afvisning«

1.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – manglende præcis angivelse i stævningen af hjemmelen for søgsmålet og af en argumentation, der redegør for de påberåbte søgsmålsgrunde – afvisning – udvikling af replikken – ingen betydning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. 19-21, 29, 38, 39, 53, 54 og 59)

2.                     Retslig procedure – hjemmelen for et søgsmål – sagsøgerens og ikke Unionens retsinstansers valg (jf. præmis 24)

Angående

Sag med påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale dels et beløb på 38 545,42 EUR med rente 12% fra den 1. januar 2001 og på 27 618,91 EUR med rente 12% fra den 1. marts 2003, dels et beløb på 26 459,38 EUR til dækning af advokathonorarer i forbindelse med den administrative procedure.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Arbos, Gesellschaft für Musik und Theater bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.